Arrangementer

af | maj 18, 2014

Rejs med til Italien

Vi gentager succesen fra tidligere og arrangerer en medlemsrejse til Norditalien fra den 30. maj til den 5. juni. Den altid oplagte Thomas Roland er med som guide.

På turen skal vi bl.a. se Triestes klassicistiske bydel ved havnen, slottet Castello Miramare, og byerne Aquileia og Udine.

Se det detaljerede program her.

Kontakt Karen Margrethe Olsen for yderligere oplysninger: karenmargretheolsen@byogland.dk, tlf. 23 11 09 84.

Turen er fuldt booket.

Inspirationsmøde i Nordkraft Aalborg den 21. november

Sammen med Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg holder Landsforeningen inspirationsmøde om ‘Byens udvikling og kulturarv’ i det tidligere kraftværk Nordkraft. Nordkraft er et flagskib for en moderne måde at videreføre den eksisterende bygningsmasse til nye funktioner, og vi glæder os til at se jer i huset.

På inspirationsmødet kan du lære mere om, hvilken betydning kulturarv har for udvikling af byerne. Hvordan man arbejder systematisk med kulturarven og registreringen af den. Ligeledes vil det blive belyst, hvilken økonomisk værdi, der findes i den byggede kulturarv.

Som noget ekstra, er der mulighed for at komme med på gratis byvandring søndag den 22. november.

Læs programmet som PDF

Diakonissestiftelsen – Bevaring og udvikling

Diakonissestiftelsen og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg inviterer til et besøg, hvor man kan besigtige de historiske bygninger inde og ude, og kan høre om de tanker, planprocesser og arkitektkonkurrencer, der har ført frem til det foreløbigt sidste projektforslag for et Sundhedshus, der vil få en stærk faglig profil og byde på kulturelle aktiviteter.

Arrangementet er den 3. november fra 16:00-18:00 og er gratis og åbent for alle Landsforeningens medlemmer, herunder medlemmer af lokalforeninger. Deltagerantallet er begrænset, og tilmelding sker via ‘først til mølle’
Læs hele invitationen her

Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.

5 Kurser – 5 Søndage

I efteråret 2015 kan du deltage i en række éndags-kurser i praktisk bygningsbevaring. Du kan vælge at deltage i alle fem kurser eller blot et enkelt helt efter behov.

Over fem søndage tager vi dig med hele vejen rundt om dit gamle hus: Fra stilhistorie og bevaringsværdier over energirenovering, facader og vinduer til indvendig istandsættelse. Du kan tilmelde dig og læse mere om de fem efterårskurser hos Hverringe Centrum for Restaurering.

De planlagte kurser for efterårets kursusrække er:

– Bygningsgennemgang – Bevaringsværdierne. Underviser: restaureringsarkitekt og forfatter Søren Vadstrup.

– Energirenovering af gamle huse. Underviser: restaureringsarkitekt Thomas Hillerup.

– Murværk, pudsede facader og sokkel. Underviser: restaureringsarkitekt Thomas Hillerup.

– Vedligehold de gamle vinduer af træ- og støbejern. Underviser: restaureringsarkitekt og forfatter Søren Vadstrup.

– Indvendig istandsættelse – Historiske interiører med særligt tema om maling med linoliemaling. Underviser: Anne Mette Sørensen, restaureringsmaler fra Den Gamle By i Aarhus.

Planlovens potentiale – Møde med Troels Lund Poulsen

MØDET ER FULDT OPTAGET

Den 23. oktober 2015 afholder Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur et fagligt møde om Planlovens potentiale i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K.

Dørene åbner kl. 13:30 og det formelle arrangement starter kl. 13:50.

Programmet som PDF

Arkitekturens Dag i Irmas Kaffetårn

ARRANGEMENTET ER FULDT OPTAGET. Det er desværre ikke længere muligt at melde dig til.

Tirsdag den 29. september kl. 16:30 smugstarter vi på Arkitekturens Dag og i den anledning slås dørene op til Irmas Kaffetårn i Rødovre.

I december 2014 blev Irmas Kaffetårn fredet og dermed en del af Danmarks fornemmeste kulturarv. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Rødovre Kommune og tårnets ejer fejrer fredningen.

Der inviteres til rundvisning og foredrag i Kaffetårnet, der har stået lukket i flere år. Hør om Kaffetårnets arkitektur, dets historie og hvorfor det er fredet.

Arrangementet er gratis, men der er begrænsede pladser. Tilmelding sker efter ‘Først til mølle’-princippet.

Læs hele programmet som pdf her

Sommercykeltur – Knud Blach Petersens byggerier i Aarhus

Der er lukket for tilmelding til arrangementet.

Det visionære i Knud Blach Petersens arkitektur kan være med til at give en forståelse for, hvordan Aarhus udvikles i takt med tiden – især nu hvor byen igen står over for en massiv udbygning, der betyder en omfattende aktivitet, som ikke er set siden de store projekter blev realiseret i 1960’erne og 1970’erne.

Lørdag den 22. august  guider arkitekt Rasmus Therkelsen rundt til Knud Blach Petersens byggerier i Aarhus.

Vi mødes ved Europa Plads 2 kl. 10:00

Turen er gratis og for alle interesserede.

Se invitation og program her

Se kort med rute her

Sommercykeltur – 1950-60’ernes arkitektur i Horsens

Der er lukket for tilmelding til dette arrangement.

Lørdag den 15. august kl. 13 – 16:30 er der cykeltur til Horsens’ bemærkelsesværdigt fine arkitektur fra 1950–60’erne. Bedre Bymiljø i Horsens guider rundt til de spændende byggerier med indlagt kaffepause undervejs.

Cykelturen er en del af serien af sommercykelture som Landsforeningen arrangerer i samarbejde med medlemsforeninger og lokale bygningskulturentusiater.

Vi mødes Chr. M. Østergårds Vej 4 kl. 13. Rute: 15 km / ca. 3,5 timer.

Husk cykel og egen forfriskning til kaffepausen!

Turen er gratis og for alle interesserede.

Sidste tilmelding onsdag den 12. august. Se invitation med program her.

Sommercykeltur – Glostrup Hospital og omegn

Torsdag den 25. juni kl. 15:50 er der cykeltur og rundvisning på Glostrup Hospital. Cykelturen er en del af serien af sommercykelture som Landsforeningen arrangerer i samarbejde med medlemsforeninger og lokale bygningskulturentusiaster. Vi bevæger os i bydelen omkring Glostrup Hospital og ser mindre kendte huse af kendte arkitekter. Derefter viser en arkitekt fra Region Hovedstaden rundt på selve hospitalet.

Vi mødes Glostrup Station v. taxiholdepladserne. Rute: 5,5 km / ca. 2 timer

Husk cykel!

Læs invitationen med fuld program her

Se videoen “Grotid i Glostrup” her

Besøg Onkel Toms Hytte

Tirsdag den 16. juni 2015 inviterer Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune medlemmer og andre interesserede på rundtvisning i Onkel Toms Hytte.

I invitationen skriver de: ‘En enkelt mand, Erling Edlund, havde format, vilje og midler til at etablere et campus for sin edb-virksomhed Edlund A/S i 13 skønne villaer i Bjerregårdskvarteret i Valby. En af dem er Onkel Toms Hytte, som var nedrivningstruet da den lå i Folke Bernadottes Allé og var i vejen for “udviklingen”. Erling Edlund tog en rask beslutning og fik huset taget ned og genopført til brug for mødelokaler. Erling Edlund er en enestående personlighed, der har stor viden om kunst, håndværk og arkitektur. Han er i sig selv værd at møde. Det er helt eventyrligt!

Der er begrænset deltagerantal, så tilmelding er nødvendig.

Læs hele programmet og få tilmeldingsoplysninger her

Foto: Jørgen Schneevoigt