Dette debatindlæg er bragt i politikens ByrumMonitor den 6. jan 2023.
I 2023 skal vi sammen gøre en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i historierne i gader og stræder omkring os, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark, i denne nytårstale.
Efter en god, om end lidt kort, juleferie er det ofte naturligt at gøre status. Over året, der gik, og over den generelle udvikling i livet og samfundet.
Det er samtidig en god anledning til at sætte sig nye mål, omlægge vaner og sætte nye retninger. 2022 bød på krig, energikrise og inflation, blandt meget andet, men også på en tilbagekomst af foreningslivet, fællesskaberne og de gode kulturoplevelser – noget, som i høj grad var sat på et vågeblus under pandemiens åg.
Betydningen af sidstnævnte står stærkt i lyset af de store kriser. Når verden er utryg og alt for foranderlig, søger vi svar og bekræftelse i vores omgivelser og vores relationer. Det er her, vores kultur har en afgørende betydning.
De seneste års fokus på genanvendelse og genbrug tydeliggør også, at vores bygninger er kulturarv. De fortæller os, hvor og hvordan vi har levet, arbejdet, drømt og bevæget os gennem tiderne.
Men det er ikke alt, der er kulturarv. Kulturarven er det, som bærer den store fortælling, den der indeholder flere facetter, og den vi kan bruge som billede på og indblik i vores udvikling. Og den hænger uløseligt sammen med sin fortælling. Hvem byggede huset, hvem boede her, hvorfor indrettede de sig, som de gjorde og hvordan hang lokalsamfundet sammen?
PÅ JAGT EFTER STØBEJERNSVINDUER I PRÆSTØ
Når man som By og Land Danmark arbejder med bygnings- og landskabskultur, har vi fokus på at sikre vores kulturarv. At sikre, gennem fredninger og bevaringsindsatser, at den del af vores kulturarv, som bygningerne udgør, også er der for eftertiden. Og at bevarelsen sker i sammenhæng med omgivelser og historierne. Men vi har også et stort fokus på at dele oplevelsen og forståelse for vores bygninger.
Overalt i landet er frivillige engageret i foreninger og fællesskaber, hvor de går i dialog med kommuner, bygherrer og naboer om at passe på bygningerne. De bruger eftermiddage og weekender på at vedligeholde og skabe aktiviteter i for eksempel vores gamle møller, herregårde og bondehuse. Og i lige så høj grad arbejder de for at åbne op for alle historierne.
2022 bød på masser af gode oplevelser og engagement. Nedrivningstruede bygninger blev reddet på målstregen, nye lokalafdelinger blev stiftet i Valby og Odder, og gennem byvandringer, artikler og læserbreve blev historierne fortalt. I Præstø var der mulighed for at gå på jagt efter gamle støbejernsvinduer, hvis det lige var det, man manglede i sit byggeprojekt.
KULTURARVEN SKAL STYRKE FÆLLESSKABET
Hvorfor er alt dette vigtigt? Det er det, fordi det er mellem mennesker og i deres tilknytning til bygningsarven, at vi sikrer dens bevarelse. Både den fysiske bevarelse, men i lige så høj grad bygningens historie, som bliver fortalt videre. Og kulturarven får os til at føle os hjemme – eller i hvert fald til at forstå, hvor vi er. Det skal vi tage med os fra 2022.
Hvad kan man så ønske sig af det nye år, udover mere af de gode fortællinger og det lokale bevaringsarbejde? Ja, jeg kunne ønske mig, at flere får mulighed for og lyst til at komme tættere på bygningskulturen.
At vi sammen gør en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i, hvilke historier der ligger i gader og stræder omkring os. At det at dele bygningskulturen med andre bliver en af vores fælles målsætninger i 2023. Uanset om det er gennem et fokus på genanvendelse af gamle støbejernsvinder, som også indeholder en god fortælling om teknologisk udvikling, eller om det er gennem debatter i det ganske land om fredningsmulighederne for efterkrigstidens arkitektur, hvor boligformer fortæller om velfærdssamfundets udvikling og parcelhusdrømme.
Jeg håber, at 2023 bliver et år, hvor vi ser historierne i de bygninger, der er omkring os i vores hverdag, og at vi deler dem med andre. Sådan passer vi bedre på kulturarven, og sådan styrker vi fællesskabet.
Læs endnu flere debatindlæg om bygnings- og landskabskulturen her