<div id="anchor_Anbefalinger-til-revision-af-Bygningsfredningsloven" class="anchor"></div>

I foråret 2017 gik kulturminister Mette Bock i gang med forarbejdet til en revision af Bygningsfredningsloven. Det er et arbejde, som Landsforeningen har bidraget til, ved at komme med en række anbefalinger og deltage i dialogmøder med ministeren.

Vi anbefaler blandt andet, at kommunerne skal forpligtes til at passe på deres kulturmiljøer, og derfor er vi også glade for, at kulturministeren i dag har offentliggjort, at hun vil indgå i en dialog med kommunerne om de bevaringsværdige sammenhænge.

Ligeledes er det vores holdning, at det skal være muligt med differentieret fredning, at alle bygninger der er ældre end 50 år skal have vurderet deres bevaringsværdier og, at begrebet ‘Selvstændig Landskabsarkitektoniske Værker’ bliver udvidet til også at omfatte bevaringsværdige landskabsarkitektoniske værker på lige fod med bygninger.

Du kan læse alle Landsforeningens anbefalinger og uddybning af vores holdninger her

Du kan læse kulturministens pressemeddelelse her