Høringssvar vedr. nedrivning af den bevaringsværdige bygning Søndersøparken 14

By og Land Viborg henstiller til, at nedrivning af Søndersøparken 14 sættes i bero, indtil der er udarbejdet en lokalplan, som tillader ændringer af den art, man er i gang med at gennemføre på stedet.

Såfremt der alligevel gives nedrivningstilladelse, agter By og Land Viborg at påklage nedrivningerne i Planklagenævnet med opsættende virkning.

Vi har følgende indsigelser mod nærværende og allerede udførte nedrivninger:

Lokalplanpligt:

Nedrivningerne er omfattet af lokalplanpligt jf. gældende lokalplan 200. Der skal foreligge en ny lokalplan, før nedrivninger må finde sted, da regionen i denne sag ikke agter at efterleve den gældende lokalplan.

Nedrivningerne i gældende lokalplan må foretages under forudsætning af, at lokalplanen overholdes. Dermed må nærværende og de allerede udførte nedrivninger være i strid med planloven.

Modstrid mellem kommuneplan og tillæg nr. 74:

En ny lokalplan skal udarbejdes indenfor det gældende kommuneplantillæg nr. 74.

Vi finder, at Kommuneplantillæg nr. 74 er i strid med den overordnede kommuneplan i behandlingen af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer: Kommuneplanen siger, at bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret, mens tillæg nr. 74 tillader nedrivning af samtlige bevaringsværdige bygninger indenfor det planlagte hospitalsområde, uden i øvrigt at nævne det bevaringsværdige bygningsmiljø på stedet i øvrigt. Vi finder derfor Kommuneplantillæg nr. 74 sjusket udført og i modstrid med kommuneplanen.

Bevaringsværdi og kulturhistorie:

Når en offentlig bygherre ønsker at nedrive bevaringsværdig og velbevaret bebyggelse af Hack Kampmann, periodens og byens væsentligste arkitekt, så må man simpelthen tage sig til hovedet!

Hospitalet bestående af “bondegårde” og “pavillioner” er et højt bevaringsværdigt kulturmiljø af bygninger i god arkitektur og uforgængelig byggeskik. Husene er i god stand. Det giver ingen mening at rive disse bygninger ned. Det er beskæmmende, at dette bygningsmiljø gradvist devalueres i den offentlige planlægning, når Kampmanns bygninger i resten af landet stiger i bevaringsværdi og fredes.

Klimabelastning og Regionens bæredygtighedsstrategi:

Regionen har en formuleret bæredygtighedsstrategi for bygge- og anlægsprojekter i denne størrelsesorden, bl.a. udarbejdelse af LCA og LCC, samt DGNB-guld certificering. Nedrivning i det omfang, der sker og er sket inden for projektområdet bærer en stor mængde indlejret CO2, som naturligvis bør modregnes i klimaregnskabet for det nye hospitalsbyggeri. Nedrivning er en stor miljøpåvirkning.

Nedrivning bør derfor kun ske, når der ikke er anden udvej. Men i denne sag har man ambition om et nybyggeri, som tilfældigvis ligger i et eksisterende kulturmiljø. Et miljø, som man nu fjerner lidt ad gangen. Det kan ikke være meningen med bæredygtighed i byggeriet.

Vedr. Lokalplanpligt:

Da der ikke er udarbejdet en ny lokalplan for hospitalsudvidelsen, må man følge den gældende lokalplan for området.

Søndersøparken 14 er omfattet af Lokalplan 200, som har til formål at fastlægge delområdets anvendelse til boliger, liberale erhverv og offentlige funktioner. Der er lokalplanpligt til udarbejdelse af ny lokalplan, inden nedrivninger foretages med henblik på at opføre et hospital på et område, som i dag er udlagt til boliger og offentlige formål.

Den gældende Lokalplan nr. 200 har til hensigt at bevare parkbebyggelsen og styrke oplevelsen af Kampmanns bygninger. Her citeres fra lokalplanens side 5 og 6:

“Parkkarakteren ned mod Søndersø opnås ved at fjerne hospitalets gule tilbygninger til de karakteristiske røde bygninger. Flere af områdets eksisterende bygninger kan bevares indtil udviklingen viser behov for konvertering eller nybyggeri. De karakteristiske røde Hack Kampmann-bygninger er bevaringsværdige, men ikke fredede.

Viborg Byråd mener, at ”bondegårdene” bør bevares og derigennem give området en kulturhistorisk dimension. Såfremt de, samt de oprindelige hospitalspavilloner ombygges, skal ombygningen ske under hensyntagen til bygningernes karakter.

Eventuelt nybyggeri skal placeres med samme retning som de eksisterende Kampmann-bygninger.”

Lokalplan 200 udstikker dertil præcise forudsætninger for nedrivning forud for ny bebyggelse, side 5:

“Gennemførelse af lokalplanen forudsætter, at væsentlige dele af den eksisterende bebyggelse nedrives. Det vil derfor være en forudsætning for opførelse af nybyggeri eller ombygning af eksisterende bebyggelse (de røde bygninger – ”bondegårdene” og pavilloner), at der samtidig sker en nedrivning af eksisterende bebyggelse i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat i lokalplanen.”

Det er hermed en forudsætning, at den gældende lokalplan overholdes i tilfælde af nedrivninger. Dette er ikke tilfældet i denne sag. Borgerne har fortsat ikke set en ny lokalplan for stedet. De allerede udførte nedrivninger er efter vores opfattelse ligeledes lokalplanstridige.

Nedrivningerne i lokalplanen henviser til de mange uheldige tilbygninger til Kampmann-husene. Men hvorfor skulle der dog nedrives bevaringsværdige bygninger indenfor et område, hvor disse bygninger er styrende for planlægningen? Vi er meget skeptiske over Viborg Kommunes tolkning af lokalplanens tekst, når der gang på gang fastholdes, at nedrivning af Kampmanns bygninger er tilladt.

Der er allerede sket nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse i lokalplanområdet: Ll. Sct. Mikkels Gade 18 havde SAVE-værdi 3 og stod i et fredet areal jf. lokalplan 200, da det stod på ruinen fra Sct. Mikkels Kirke. Huset er allerede fjernet. Også her var nedrivningstilladelsen efter vores mening i strid med lokalplanen, da regionen heller ikke her har til hensigt at følge den gældende lokalplan.

Lokalplan 200 anfører i de gældende retsvirkninger at:

“Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at en dispensation ikke er i strid med planens principper. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.”

Der er i denne sag tale om mere væsentlige afvigelser, som derfor kræver ny lokalplan.

Vedr. modstrid mellem Kommuneplanen og Kommuneplantillæg nr. 74

Kommuneplanen kræver, at der bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer varetages i planlægningen:

Kommuneplanen anfører, at der skal lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier. At byrådet lægger vægt på, at der ved om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger tages hensyn til arkitektur, bygningskultur og omgivelserne. Og at bevaringsværdige bygninger og bymiljøer skal søges bevaret.

I modstrid med dette, udarbejdede forvaltningen i 2021 et kommuneplantillæg nr. 74, som tillader nedrivning inden for hele projektområdet. Bl.a. med henvisning til den eksisterende lokalplan. I tillægget fremgår intet om de bevaringsværdige bygninger indenfor planområdet. Bebyggelsesprocenten er desuden forøget fra de i dag gældende 60 % til 150 % i fremtiden.

Det vækker undren, at kommuneplantillægget fuldstændig udelader dette vigtige forhold. Hvis man har et intakt bygningsmiljø tegnet af Hack Kampmann og kommuneplanen stiller krav om bevaring, hvordan kan man så ignorere det i forvaltningen?

En forvaltning kan ikke bare lade som om, at den bevaringsværdige bebyggelse på stedet ikke er bevaringsværdig og “glemme” at tage notits af det i et kommuneplantillæg.

Bevaringsværdi:

Bygningen har samlet SAVE-værdi 3, en kulturhistorisk værdi på 2 og en originalitetsværdi på 3. Den er også en væsentlig bygning, da den er en del af det store bygningsprojekt, der lige efter år 1900 skulle afhjælpe en længerevarende pladsmangel på landets sindssygeanstalter. Den indgår i helheden af Kampmanns røde hospitalsbygninger, som var et skridt hen imod menneskeliggørelsen af psykiatriske patienter. Den er en del af Viborg-psykiatriens kulturhistorie, og der er tale om bygningskulturarv.

Bygningen er opført i 1905, Bygningen er velproportioneret og opført i uforgængelig byggeskik med kampestenssokkel, gedigent og veldetaljeret murværk og har skifertage med udhæng og profilerede spærender. Bygningen fremstår intakt og original.

Det bør derudover tilføjes, at den er udført af periodens mest markante arkitekt, Hack Kampmann, som om nogen har sat sit præg i Viborg, f.eks. på Landsarkivet og Katedralskolen, og i hele Jylland i øvrigt. Bygningen er en del af det samlede værk i Søndersøparkens hospitalsbondegårde, som stedets gældende lokalplan netop skal styrke og bevare.

Der er tale om et vigtigt kulturmiljø i byen, som ikke bør amputeres. En ny lokalplan bør inddrage og værdisætte områdets eksisterende historiske bebyggelse. Derfor er vi meget kritiske overfor de forhastede nedrivninger, som foretages inden for området lige nu.

Processen i Region Midtjylland frem til nu:

Det undrer os i By og Land Viborg, at Region Midtjylland har udskrevet, afholdt og afgjort en projektkonkurrence, som behandler projektområdet som en tom grund, når der står bevaringsværdige bygninger på grunden, som det ikke er tilladt at fjerne i lokalplanen under de givne forudsætninger.

Vi må derudover udtrykke undren over regionens udbudsaktivitet. Man besluttede 26.6.2024 at gå i gang med at udbyde projektet i totalentreprise, selvom der hverken foreligger nærværende nedrivningstilladelse eller en nødvendig lokalplan for projektet. Men regionen stoler så blindt på, at kommunen sørger for tilladelserne, at man har besluttet at fortsætte ufortrødent uden lokalplan.

Vi noterer os med forbavselse, at regionsrådsmedlemmer på den baggrund d. 10.6.2024 spørger regionens administration, hvorvidt det enkelte medlem kan gøres personligt erstatningspligtig, såfremt den allerede fremskredne nedrivnings- og udbudsproces bliver standset.

Regionens notat 17.6.2024 angående ansvarspådragelse anfører:

“Baggrunden for spørgsmålet om mulig ansvarspådragelse for regionsrådsmedlemmerne er et scenarie, hvor Viborg Kommune ikke udarbejder og vedtager den nødvendige lokalplan i forbindelse med opførelse af ny psykiatri i Viborg, efter at Region Midtjylland har iværksat udbudsprocedure. Dette hænger sammen med, at der vil være økonomiske og ressourcemæssige omkostninger forbundet med udbudsproceduren.”

Notatet beroliger regionsrådsmedlemmerne med følgende formulering:

“Der er tale om en sædvanlig procedure for igangsættelse af en byggeproces, og der er derfor ikke noget ulovligt i, at regionsrådet træffer beslutning om at igangsætte udbudsprocessen, selvom der ikke foreligger en endelig vedtaget lokalplan.” (…) “Derudover er det en berettiget forventning om, at tilladelserne falder på plads.”

Mener regionen ikke selv, at det er risikabelt at udbyde et nybyggeri til over 650 millioner kroner i et kulturmiljø uden en gældende lokalplan? Regionens eget anlægsudvalg har jo tidligere indstillet til, at forudsætningerne for et entrepriseudbud var betinget af, at en godkendt lokalplan foreligger. Hvorfor bydes projektet så ud allerede, inden nedrivninger er tilladt og lokalplan foreligger.

Vi ser det som en risikabel vej, og henstiller til, at et hospitalsprojekt i et kulturmiljø kører efter bogen.

Det sætter desuden nærværende høring i et kedeligt skær. Er den demokratiske høringsproces ren proforma?

Konklusion:

Vi er nødt til at rette en skarp kritik mod Viborg Kommunes forvaltning af denne sag. Der er allerede foretaget omfattende nedrivninger indenfor lokalplanområdet. Disse er efter vores vurdering lokalplanstridige, da det er Lokalplan 200, som fortsat gælder for den del af området, hvor en udvidelse af psykiatrien påtænkes.

Nu vil Teknisk Udvalg tillade nedrivning af Hack Kampmanns bevaringsværdige bygning, som lokalplan 200 ellers stiller specifikke krav til, hvordan man behandler nænsomt ved eventuel renovering og ombygning.

Lighedsprincippet gælder også i denne sag, og vi må spørge, hvilke nedrivninger af bevaringsværdige bygninger, forvaltningen fremover vil give afslag, hvis der gives tilladelse til denne?

Mens man andre steder i landet stolt gør opmærksom på byens eller egnens Hack Kampmann-bygninger, vil byrådet rive dem ned i Viborg!

Det er bekymrende, at vores lokale politikere i ønsket om at nedrive bygningen udviser manglende indsigt i og forståelse for vores bys historie og bygningskultur. Da Region Midtjylland i efteråret ønskede både Søndersøparken 14 og 16 fjernet, udtalte formanden for teknisk udvalg til Viborg Stifts Folkeblad den 28. oktober 2023: ”Det er vi ikke umiddelbart indstillet på at give tilladelse til. Her er der tale om anderledes markante bygninger, som rigtig mange har et forhold til, så dem vil vi meget gerne bevare, og det vil vi aktivt arbejde for.”

Alligevel har flertallet i teknisk udvalg valgt at give tilladelse til nedrivning af Søndersøparken 14 med den begrundelse, at man har indgået en aftale med regionen, som man vil holde, og at man også gerne vil bevare arbejdspladserne i Viborg.

Her skal vi gøre opmærksom på, at Lokalplan 200 og Planloven gælder uanset politiske aftaler.

Det ville være muligt at bevare både arbejdspladser og Søndersøparken 14, hvis det virkelig var det, man ville. Det er ofte før set, at ældre bygninger har kunnet indpasses i nyt byggeri, for eksempel på Bispebjerg Hospital i København, hvor de oprindelige hospitalsbygninger fra 1913 er fredede og samtidig i fuld funktion, brugt til formål som de gamle bygninger er velegnede til. Det er i øvrigt langt bedre for klimaregnskabet.

Det er By og Land Viborgs opfattelse, at Hack Kampmanns bygning Søndersøparken 14 bør bevares og om muligt integreres i Region Midtjyllands byggeprojekt Ny Psykiatri.

By og Land Viborg mener, at det stadig kan nås at lade en hospitalsudvidelse indpasse Søndersøparken 14 og 16 i det samlede projekt for regionens psykiatri. Vi er også af den opfattelse, at offentlige bygningsejere bør gå foran med det gode bevaringseksempel i denne slags sager, og naturligvis samtidig overholde loven.

På denne baggrund gør vi indsigelse mod nedrivningen.

Med venlig hilsen

By og Land Viborg