Dette indlæg er bragt i Byrummonitor d. 05. juni 2024 og skrevet af formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd og formand for ICOMOS Danmark Mogens A. Morgen
Kulturarven skal ikke kun måles på besøgstal og økonomi. Det har man forstået i mange andre europæiske lande, hvor man understøtter med statsfinansierede kulturmyndigheder og organisationer, skriver Iben Bækkelund Jagd fra By og Land Danmark og Mogens A. Morgen fra Icomos Danmark.
Sikkerhed og klima topper listen af temaer i den igangværende debat forud for EU-valget. Det er med rette væsentlige emner, men vores europæiske samarbejde rummer også gode muligheder for vores politikere, herunder vores kulturminister, til at lade sig inspirere af håndteringen af den arkitektoniske kulturarv af andre lande i det europæiske fællesskab.
Der skal lyde en meget stor anerkendelse af ministerens dygtige håndværk i forbindelse med den nyligtfremlagte museumsreform. Det er en fortjent ros, der i den forbindelse har lydt fra hele det danske museumslandskab.
Vi har et stort ønske om, at det næste fokusområde for kulturministeren bliver den arkitektoniske kulturarv – verdensarvsmonumenterne, de fredede bygninger, de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne.
Herhjemme er blikket fragmentarisk og inkonsekvent
Kulturarven har en berettigelse i sig selv og skal ikke kun måles på besøgstal og økonomisk incitament. Det har man forstået i mange andre europæiske lande, hvor man med store statsfinansierede kulturmyndigheder og organisationer understøtter, at kultur er afgørende for nationens sammenhængskraft med et vægtigt potentiale for det internationale samarbejde.
Det blik kan man også finde i Danmark, men det er fragmentarisk og ofte inkonsekvent. Meget symptomatisk er vores myndigheder på området drænet for ressourcer, og den generelle støtte til bygningskulturen er, både i regi af fredede bygninger, internationale samarbejder, folkelige organisationer og større interesseorganisationer, meget beskeden.
Når vi klapper i hænderne over ministerens arbejde med museumsreformen, er det i lyset af, at det her er lykkedes for ministeren at løsne den gordiske knude ved at reformere, hvad mange tidligere kulturministre har måttet opgive.
Saml planlægning og byggeri
En af de store udfordringer, som regeringen må tage op, er at samordne den fysiske planlægning i Danmark. I øjeblikket er den splittet ud på mange ministerier, hvilket gør det svært at koordinere langsigtede helhedsløsninger.
Således er det i dag By-, Land og Kirkeministeriet med Morten Dahlin (V), der sidder med planloven og landdistrikterne. Social-, Bolig- og Ældreministeriet med Pernille Rosenkrantz-Theil (S), sidder med byggeloven, bygningsreglementet, byfornyelsen samt almene, andels- og ejerlejligheder. Transportministeriet med Thomas Danielsen (V) har Bygningsstyrelsen og landets infrastruktur under sig, mens Jakob Engel-Schmidt (M) har bygningsfredningslovens ressort.
I et helhedsperspektiv er det indlysende, at det ikke giver gode betingelser for at samordne den fysiske planlægning af vores land.
Vi skal også passe på EU
Vedtagelsen i EU af ’Energy Performance of Buildings Directive’, der stiller krav til klimasikring af vores samlede bygningsmasse, har stillet landets godt 300.000 bevaringsværdige bygninger over for krav om forbedret klimaskal. Som oftest er isoleringen tænkt udført udvendig og ovenikøbet er det det eneste, Energistyrelsen giver tilskud til i den forbindelse.
Vi kan kun med stor bekymring forudse, hvordan smukke arkitektoniske bygninger indkapsles uden skelen til det, der mistes. Interesseorganisationerne har for længst påpeget dette problem for den arkitektoniske kulturarv, men det vil være prisværdigt og nødvendigt, hvis de danske politikere, i samme omfang som deres europæiske kollegaer, også gav bygningskulturen høj prioritet.
De danske politikere kan sikre bygningsmassen ved at indskrive undtagelsesbestemmelser i forbindelse med implementering og direktivet, for eksemepel at bygninger optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige kan fritages. Og da vi ved, at det er betydelige mere CO2-belastende af opføre nyt, burde både klimamål og kulturarv kunne sikres. Det kræver dog også, at de danske politikere understøtter det registreringsarbejde, som mangler i mange kommuner.
Politisk prioritering og folkelig opbakning
Danmark har meget at lære af vores europæiske fællesskab. Vi har ladet os inspirere af former, funktioner og metoder fra udlandet, lige siden vi begyndte at bygge. Det skal vi blive ved med. Nu af måder at sikre bygningskultur, gennem politisk opprioritering, folkelig oplysning, internationale samarbejder og ressourcer.
Vi begræder, når Børsen brænder, og vi rystes, når Rusland bomber museer i Ukraine. Flammerne gennem taget Notre-Dame har de fleste stadig printet på nethinden, ikke mindst fordi den mindede os om den arkitektoniske indflydelse byggeriet havde haft herhjemme, blandt andet med Roskilde Domkirke.
Vi skal stå ved den fælles kulturarv, og vores politikere skal også tage den agenda med, når de mødes i Europa-Parlamentet efter valget.