Det er nemlig et sprog, som vore politikere forstår, for nedrivninger får dem til at virke handlekraftige og fremsynede og så er nedrivning det mindst besværlige, for skal man bevare skal man til at tænke sig om.
Så derfor ser vi snart den mønske Katrinedal, en klassicistisk bygning fra 1808, beliggende ved Stege Nor, blive forvandlet til murbrokker, på trods af et dygtigt redningsarbejde, ikke fra politikere men fra kommunens forvaltning, for at redde bygningen fra nedrivning, ved at nedlægge et §14 forbud, der så afløses af en lokalplan. For øvrigt den samme fremgangsmåde, som kunne have reddet det hedengangne Marienborg på Vestmøn.
Men i dagbladet “Sjællandske”, fredag d.16 august 2019, kan man læse om et flertal i kommunens Plan- og Teknikudvalg, 3 socialdemokrater og en radikal, der går imod deres forvaltning og stemmer for nedrivningen, mens et mindretal på 2 venstrefolk stemmer imod.
Men sager som disse, om vores bygningsarv, skal selvfølgelig op til endelig afgørelse i byrådssalen, så alle politikere bliver stillet til ansvar for deres beslutning og deres vælgere herefter ved hvor de står, for det er ethvert mindretals ret, at få en sag bragt fra udvalget, til en endelig afgørelse i byrådssalen. Det ved mindretallet på de to venstrefolk jo udmærket, så derfor er det kun spil for galleriet de har foretaget, når de ikke går videre med sagen, og hvem ved, måske får ændret resultatet.
Bent Jørgensen, Askeby, Møn
Holdninger i debatindlægget deles ikke nødvendigvis af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur med er forfatterens personligeholdning.