Foto: Palads Teatret. 1919. Kbhbilleder.dk
Nedrivninger gavner hverken klimaet, vores kulturarv eller vores historiebevidsthed. Derfor bør man i stedet kigge på mulighederne for Palads. Hvad kan denne bygning bruges til? Vi skal være bedre til at kigge fremad, skriver formand Iben Bækkelund Jagd i dette debatindlæg.
Paladsbiografen har med både Cirkusbygningen og Tivoli som naboer og tidligere også National Scala i over 100 år været en del af et forlystelsescentrum i København.
Palads Teatret udgør et vartegn for byen. Bygningen er tegnet i nybarok palæstil af arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen og åbnede i 1918. Den var kendetegnet ved et markant tårn og sin skulptur ”Ursus kæmper med tyren” af Kai Nielsen. Den var opført helt efter tidens stil og passede ind i det glade forlystelseskvarter. I dag er bygningen mest kendt for sit farvestrålende ydre, som Poul Gernes stod for i 1989. Ligesom skulpturen siden opsættelsen også er blevet forgyldt.
Palads er et godt eksempel på, at bygninger sagtens kan forandre sig og ændre karakter. Ombygninger og transformationer er også en del af vores bygningsarv. Det væsentlige er, at en bygning bliver brugt. Vi passer bedst på vores bygningsarv ved at bruge vores bygninger. Står de tomme, så går det galt. I By og Land Danmark går vi ind for transformationer, selvfølgelig under hensyn til bevaringsværdierne, men vi arbejder først og fremmest for, at vi bevarer bygningerne, og frem for alt ikke river dem ned. Nedrivninger gavner hverken klimaet, vores kulturarv eller vores historiebevidsthed. Derfor bør man i stedet kigge på mulighederne for Palads. Hvad kan denne bygning bruges til? Vi skal være bedre til at kigge fremad. Vi skal ikke hænge os så meget i, hvad en bygning er opført som, men hvad kan den bruges til? Vi skal tænke på mulighederne fremfor begrænsningerne. Og der må være muligheder med en bygning som Palads. Det er ikke første gang, at Palads er i problemer, men tidligere har man kunne se muligheder i bygningen, og det samme bør man også kunne nu.