Regnskabsmedarbejder med gode kommunikationsevner og kulturglæde søges til sekretariatsarbejde
By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur søger en regnskabsmedarbejder til at sikre den daglige økonomiske drift samt indgå det daglige maskinrum. Vores nye medarbejder kommer til at indgå i et lille, stærkt sekretariat, der ønsker en kollega, som både er dygtigt til Excel, bogføring og administrative opgaver, men som også vil indgå i arbejdet med foreningens udvikling og aktiviteter i øvrigt. By og Land Danmark har godt 6.000 medlemmer, engagerede frivillige og en bred kontaktflade. Det skal du være en del af.
Du vil få ansvar for en bred vifte af opgaver, som bl.a. omfatter:
– Bogholderi
– Medlemsadministration og kontingentopkrævning
– Administrative opgaver i forbindelse med offentlige tilskud, kontakt til myndigheder m.v.
– Økonomistyring i forbindelse med projekter, rejser og arrangementer
– Økonomi og administration i forbindelse med udgivelsen af bladet By&Land
– Telefonbetjening, post m.v.
Hvem er du?
Du er fagligt begejstret og en stærk holdspiller. Du ser dit arbejde som en integreret del af foreningens daglige liv og udvikling. Du er serviceminded og hjælper både vores medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere, når der og brug for det. Du er nysgerrig efter at lære mere og lære fra dig. Du har måske erfaring med offentlig administration eller en landsdækkende organisation, men det er først og fremmest din tilgang til opgaven og samarbejdet, der er afgørende.
Hvorfor skal du vælge os?
By og Land Danmarks sekretariat består, ud over dig, af en projektleder og en sekretariatsleder. På konsulentbasis har vi også en redaktør samt ca. 35 frivillige, som er engageret i bestyrelse, fagudvalg og sekretariatsarbejde. Det frivillige engagement er vigtigt for os. Vi er alle optaget af at sikre de bedste rammer for Danmarks bygnings- og landskabskultur, og vi deltager i aktiviteter og netværk mv. over hele landet for at løse opgaven. Du vil derfor møde en organisation, der er åben og lyttende med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, hvor der er højt til loftet og plads til ideer og samarbejde.
Om stillingen
Der er tale om en fast deltidsstilling på 15 timer ugentligt afhængig af kompetencer. Vi forventer, at du møder ind i sekretariatet, som holder til i Nyboder i København, min. 1-2 dage om ugen, men du vil også få mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og et stærkt fællesskab. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni eller snarest derefter.
Hvis du ønsker at vide mere, kan du ringe til os på 70 22 12 99.
By og Land Danmark er en landsdækkende NGO, som arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. Landsorganisationen samler de mange lokale foreninger og personlige medlemmer. Du kan læse mere om os her.
Stillingen er besat.