Kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud skal fredes, hvis det står til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen har foreslået bygningen og omgivelserne fredet som en repræsentant for Danmarks industrielle kulturarv. På den måde vil foreningen forny den måde, vi freder bygninger på i bygningsfredningslovens 100-års jubilæumsår.
Boesdal Kalkbrud er et industrielt landskab med et kæmpe potentiale og rigtigt mange muligheder for udvikling. Samtidig er stedet også umistelig kulturarv, der skal beskyttes og formidles for fremtiden.
Pyramiden, der er den dominerende bygning i Boesdal Kalkbrud er en helt unik konstruktion, der er omkring 20 meter høj og 60 meter i diameter. Den blev bygget til at lagre kalk og for at få plads til mest muligt fik bygningen den samme taghældning som kalkens naturlige friktionsvinkel. På den måde fortæller bygningen om sin oprindelige funktion og indskriver sig som en naturlig form i det landskab, den ligger i.
Pyramidens dimensioner, dramatiske lysindfald og rumfang leder tankerne hen på de klassiske katedraler. Skalaen er enorm og konstruktionens synlige, taktfaste spær danner et smukt arkitektonisk motiv. Her er tale om en fantastisk bygning, med en fantastisk historie.
’Med fredningsforslaget for kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud tager vi hul på fremtidens fredninger’ siger formand Karen Margrethe Olsen.
Hun uddyber: ’Groft sagt har fredninger hidtil fokuseret på den ældre arkitektur og på enkelte nyere bygninger af berømte arkitekter. Men i fremtidens fredning skal vi have de nyeste dele af historien med – den historie, der udviklede vores samfund til det, det er i dag. Da er det vigtigt at vi også freder de umistelige dele af industriens arkitektur –også den, der er fra vækstperioden i 1960erne. Derfor er det interessant at få fredet Pyramiden i Boesdal med dens omkringliggende landskab, der allerede er etableret som en rekreativt område.
I fredningsforslaget står der under bærende fredningsværdier: ’De bærende værdier knytter sig til kalkbruddet som en markant form og fordybning i landbrugslandskabet. Det aftryk, som råstofudvindingen har sat i landskabet, er en kulturintervention, der skal betragtes på lige fod med diger, læhegn og stjerneudstykninger, der over mange år har præget det danske landskab. Kalkbruddet er landskabets fortælling om råstofudvinding i Danmark.’.
Kalkovnene, kalkladen og pyramiden har tidligere været fysisk forbundet med hinanden via transportbånd, hejseværk og læskure. Ganske typisk for industrielle anlæg ændrede anlægget sig konstant for at gøre produktionen mere effektiv. Derfor kan det være svært at tale om en original tilstand. Forandringen har været en konstant, der afspejler kalkindustriens udvikling i 1900-tallet.