Regeringen vil liberalisere Planloven, men inden da mødes Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen med en lang række af Danmarks stærkeste fag- og interesseorganisationer i Bygningskulturens Hus fredag den 23. oktober kl. 13:30 for at debattere, hvordan Planloven kan styrkes til alles bedste.
“Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur tog handsken op, da ministeren sagde, at han var villig til at diskutere Planloven med dem, som havde lyst.”, siger formand Peter Hee. ” Vi har samlet en bred palet af organisationer, som alle arbejder med Planloven under én eller anden form. Vi håber igennem debatten at komme med brugbare input til det videre arbejde med Planloven”, fortsætter han.