Ofte behøver man ikke spørge, om der har været en arkitekt til stedet, for det har der ikke: Men har der været en politiker til stede? Det spørger Iben Jagd om i dette debatindlæg, der blev bragt i Byrummonitor d. 5. november 2024. Se det her
Om godt 12 måneder skal der stemmes i landets kommuner. Uden at kunne spå om fremtiden, må det nok forventes, at planlægning og klimaudfordringer vil komme til at fylde meget rundt omkring.
Sikring af kystnære boliger, kvarterer, der er truet at forhøjet grundvand eller tilpasninger for at kunne rumme de store nedbørsmængder: Klimaforandringer har på alle måder påvirket vores byer og boliger. Derfor må det også forventes, at de politikere, der stiller op rundt om i landets kommuner, gør sig nogle tanker om, hvordan vi kan skabe et mere bæredygtigt samfund.
Vi har brug for et politisk hold, som vil arbejde for, at transformation og restaurering bliver et væsentlig parameter i udviklingen af vores byer og boliger, og at flere følger Københavns eksempel med ’bevar eller forklar’.
Vi har brug for politikere, der ikke drømmer om flere, nye, store sektionsbyggerier – som måske skaber flere boliger, men som dominerer og ødelægger helheder og sammenhænge i bymiljøerne, samtidig med at det koster enorme ressourcer.
Og vi har brug for politikere, som mener at bevaring og sikring af vores bygningskultur er lige så naturligt og væsentligt som sikring af vores biodiversitet. At argumenter som: »Det ikke kan betale sig at restaurere« kræver mere end en hurtig forklaring
Bæredygtighed skal prioriteres højere
De seneste år har desværre været fyldt med eksempler på en lokalpolitik, der ikke har haft bæredygtighed og kulturarv øverst på dagsordenen.
Der er alt for mange eksempler på nedrivninger af bevaringsværdige bygninger og nybyggeri i områder, hvis kulturhistoriske miljøer skæmmes voldsomt – tag en tur forbi Papirøen i København, hvis man vil se et eksempel på, hvordan historiske miljøer fuldstændig kan blive trådt under fode.
Og det afhjælpes ikke af, at nybyggeriet får smarte historiske navne eller materialerne er af høj kvalitet. Jeg behøver ikke spørge, om der har været en arkitekt til stede, men jeg vil meget gerne spørge, om der har været en politiker til stede. Det samme kan man spørge om i Hørsholm, i Idestrup, i Viborg eller i Skagen.
Jeg efterlyser en ny kommunal dagsorden, hvor bæredygtighed kommer højere op på prioriteringslisten end kortsigtede investeringer, og jeg efterlyser en dagsorden, der både rummer klima og kultur.
Vores kulturarv og vores historie har stor betydning for sammenhænge og forankring, og hvis bymiljøer også skal blive gode steder at leve i, så skal kulturarven indtænkes som sammenhængskraften.
Vi har et ansvar for at bevare
Derfor er det også dybt problematisk, når der nikkes ja til nedrivninger af bevaringsværdige bygninger.
Når man som kommune har udpeget en bygning som bevaringsværdig, så har man også en fundamental forpligtelse, som strækker sig lagt ud over en valgperiode og et kortsigtet hensyn til den private ejendomsret og pengepung.
Kulturarven er i sagens natur et fælles anliggende. Den tilhører os alle og for at sikre, at den ikke er afhængig af enkeltindividers gøren, laden og lyster, så har vi bygget et system op, hvor de kommunale myndigheder beskytter vores lokale kulturarv, og de statslige vores nationale kulturarv.
Det skal vi som borgere kunne stole på sker. Kommunerne skal ville både udpege og beskytte de kulturværdier, der ligger hos dem – og de skal gribe ind, når der sker svigt. Som de er forpligtet til på så mange andre områder.
At det alt for ofte ikke sker, når det handler om bygningskulturen handler som oftest om en berøringsangst for at insistere på, at ejendomsret ikke betyder ansvarsfralæggelse for fællesskabet. Når man ejer en fredet eller bevaringsværdig bygning, så har man påtaget sig et ansvar for at passe på noget, der er en del af vores fælles kulturarv.
Vi skal ikke tænke nyt per automatik
Har man en gravhøj på sin grund, så må man heller ikke bare fjerne den, og det samme gælder – i hvert fald moralsk – også, når det gælder bygninger. Det kan godt være, at du ejer bygningen, men den historie, som den repræsenterer, deler du med alle os andre.
Og derfor er det din pligt og dit ansvar, at passe på den. Det er det, som du giver til fællesskabet. Og når du ikke helt er skarp på spillereglerne, så bør der være en offentlig instans, som kridter banen op.
Så min opfordring til politikere er i højere grad at tænke bevaring og klima sammen, ikke at tænke nyt per automatik og ikke vælge den kortsigtede økonomiske model, når nedrivningsansøgningen dumper ind af brevsprækken.