Er du studerende og kunne du tænke dig at arbejde for en NGO? Interesserer du dig for byer, arkitektur, bygningskultur og udvikling i hele landet? Er du en skarp kommunikatør, der elsker at skrive og forstår at tilpasse budskabet til forskellige platforme?
Hos By og Land Danmark arbejder vi for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark, for at der værnes om det værdifulde, der eksisterer, og for at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet.
Som kommunikationspraktikant vil du i samarbejde med sekretariatets ansatte skrive gode nyhedsbreve til vores medlemmer, skrive fængende pressemeddelelser og lave opslag på vores SoMe-kanaler. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løfter i flok. Vi kan derfor tilbyde mange forskellige arbejdsopgaver og et indblik i at arbejde i en interesseorganisation med mange engagerede frivillige. Vi tilrettelægger arbejdsopgaverne sammen, så de passer med dit studies krav og så sørger vi for løbende vejledning og sparring i praktikperioden.
Læs mere om By og Land Danmark på www.byogland.dk
Om dig:
- Du læser på en relevant uddannelse med fokus på formidling og/eller kommunikation.
- Du interesserer dig for arkitektur og bygnings- og landskabskultur
- Du har med fordel erfaring med hjemmesider (vi bruger wordpress) og SoMe
- Du er selvstændig, har gå-på-mod og trives med frihed under ansvar
- Erfaring med mailchimp til nyhedsbreve er en fordel, men ikke et krav
Praktisk:
- Praktikperiode: start august/september til medio december 2024.
- Arbejdstid: Ca. 25-37 timer om ugen i min. 4 måneder.
- Sted: Vi sidder i et hyggeligt lille baghus tæt på Nyboder
- Praktikken er ulønnet.
- Det er et krav, at du er under uddannelse
Send din ansøgning og cv til sekretariatschef Stefanie Høy Brink, shb@byogland.dk