Landsforeningen har besluttet at klage til kulturministeren over Kulturstyrelsens beslutning om at ophæve bygningsfredningen af KB-Hallen på trods af, at Det Særlige Bygningssyn har anbefalet at fastholde fredningen.
KB-Hallen er opført i 1938 i et samarbejde mellem ingeniør Christen Ostenfeld og arkitekt Hans Hansen. Hallen er et fuldendt funktionalistisk værk, der har været en stor kulturbærer, ikke bare arkitektonisk, men også pga de mange sports- og musikbegivenheder der har været i huset. KB-Hallen brændte den 28 september 2011. Store dele af bygningen blev skadet som følge af brand og slukningsarbejde, og da bygningen var underforsikret, vil en genopbygning der lever op til kravene for en fredet bygning blive dyr for hallens ejer.