By og Land Danmark var medunderskrivere på dette indlæg af restaureringsarkitekt Peter Carstens. Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten d. 13. april 2024
De gamle præstegårde rummer en vigtig kulturhistorie og er ofte af høj arkitektonisk kvalitet. Vi har en forpligtelse til at tage vare på disse værdifulde ejendomme.
Det er med stor bekymring, at man læser om de mange præstegårde, som er i fare for at blive nedrevet på grund af skimmelsvamp.
De gamle præstegårde rummer en vigtig kulturhistorie og er ofte af høj arkitektonisk kvalitet – tegnet af gode arkitekter og opført i datidens bedste materialer.
De for tiden mange udførte og planlagte nedrivninger sker, samtidig med at der i befolkningen er et større og større ønske og forståelse for bevaring af vores fælles bygningskultur.
Problemerne begynder, når menighedsrådene bliver gjort opmærksom på, at der er begrundet frygt for skimmelsvamp i bygningen.
De får et specialfirma til at undersøge forholdene. Ofte er det Teknologisk Institut eller en tilsvarende teknisk kyndig virksomhed, som foretager undersøgelsen og fremkommer med en rapport over problemets omfang samt forslag til bekæmpelse af angrebet.
For den udenforstående kan en sådan rapport være skræmmende læsning. Den er skrevet for fagfolk med særligt indblik i svampebekæmpelse og skal derfor tolkes af fagfolk – f.eks. en restaureringsfaglig rådgiver. Hvis rapporten læses uden forkundskaber, er der risiko for, at tolkningen kan føre til misforståelser, der i værste fald kan resultere i en ubegrundet ansøgning om nedrivning.
Begrundelsen er, at det bliver alt for dyrt at bekæmpe skimmelsvampen, men samtidig kan der også være andre mere eller mindre skjulte dagsordener, såsom at den gamle præstegård er upraktisk, dyr at opvarme og ikke virker attraktiv for en moderne præstefamilie.
Skimmelsvamp findes overalt. I naturen, i gamle huse, på kontorer, i vuggestuer og i almindelige hjem. Men det er først, når skimmelsvampen får optimale betingelser for at vokse og formere sig, at det bliver et helbredsmæssigt problem for beboerne.
Inden man går i panik og vælger den lette og samfundsmæssigt helt uacceptable løsning – at rive bygningen ned – skal man være opmærksom på følgende:
- Skimmelsvampe og andre svampe kræver en høj relativ fugtighed på voksestedet. I boliger findes det ofte i rum, der ikke luftes tilstrækkeligt ud, og i rum, der i kolde perioder står ubenyttede hen med en lavere rumtemperatur end resten af boligen.
- I forbindelse med energioptimering af boliger er der i flere tilfælde foretaget ændringer, som forringer bygningens klima. Disse forhold kan som oftest rettes op igen.
- Det er muligt at styre både varme og relativ luftfugtighed med enten opvarmning og udluftning eller med moderne ventilationsteknik og varmegenvinding.
- For afklaring af de samlede problemer i en gammel præstegård er der afgørende, at kvalificerede arkitekter og ingeniører klarlægger, hvilke indgreb der skal til for at bekæmpe skimmelvækst og samtidig beregne omkostningerne til at løse problemerne.
- Det er så godt som altid muligt at tilpasse præstegården til en nutidig anvendelse på en respektfuld måde, og at isolering og opvarmning forbedres, så der opnås en god komfort.
- Klimabelastningen ved nedrivning og erstatning med en ny præstebolig er betydelig større end renovering af den eksisterende bygning – et forhold som får større og større betydning.
- Man må forvente, at menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed har forståelse for sikring og bevaring af Danmarks kulturhistoriske og bevaringsværdige bygninger, men også at de som repræsentanter for folkekirken går foran med gode eksempler på bevaring og istandsættelse, som andre kan blive inspireret af.
Er det ikke bemærkelsesværdigt, at det i udpræget grad er præsteboliger, som rammes af skimmelsvamp?
Hvis det i samme omfang gjorde sig gældende ved alle andre sammenlignelige boliger, ville vi have et meget stort samfundsmæssigt problem.
Det skal derfor henstilles til landets menighedsråd, at man indhenter den nødvendige ekspertise, når man står over for problemer med skimmelsvamp. Det er vigtigt, at alle aspekter tages i betragtning, før man beslutter at nedrive en historisk/bevaringsværdig præstegård. En skimmelrapport er alene ikke et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelsen om nedrivning.
Samtidig skal alle landets stiftsøvrigheder opfordres til, at det sikres, at provstiernes præstegårdskonsulenter har eller får den nødvendige efteruddannelse til både at forudse og vurdere skimmelproblemer.
Hvis ikke det er muligt, bør stiftsøvrighederne lave aftale med erfarne rådgivere, som både har indsigt i historiske bygninger og kendskab til skimmelsaneringer.
Den danske folkekirke besidder en bygningskultur af høj kvalitet, hvor præstegården ofte indgår i et samlet bygningskulturelt hele. Hvis ikke vi forvalter vores bevaringsværdige bygninger og kirkemiljøer, men river ned og erstatter med nyt – i bedste fald ligegyldigt byggeri – så har vi forvaltet vores arv dårligt.
Underskrivere af dette indlæg:
- Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring v/formand Claus M. Smidt
- Historiske Huse v/ direktør Birthe Juel
- Europa Nostra v/ formand Ettie Castenskiold
- By & Land / formand Iben Jagd
- Center for Bygningsbevaring i Raadvad
- Foreningen for Bygningskultur i Aarhus v/Einar Rud Pedersen
- Thomas Meedom-Bæch Arkitekter m.a.a.
- Arkitekt m.a.a. Lars Bock
- Konservator Bent Jacobsen
- Arkitekt m.a.a Pernille Lykke Christensen
- Arkitekt m.a.a. Anders Glavind
- Arkitekt m.a.a. Martin Jonø
- Arkitektfirmaet Søren Kibsgaard m.a.a.
- Arkitekt m.a.a. Mogens Svenning
- Arkitekt m.a.a Bue Beck
- Arkitekt m.a.a Steffen M Søndergaard
- Arkitekt Peter Carstens