Tirsdag den 1. oktober 2013 inviterer Landsforeningen til Brøndby Strand. Byggeriet i 50’erne og 60’erne formgav tusindvis af boliger, industribyggerier og offentlige institutioner. Midlet var industrialisering med store boligplaner og fabriksfremstillede betonelementer. Brøndby Strand er en af de sidste store boligplaner, og på sin vis kulminationen af det industrialiserede byggeri. Vi inviterer blandt andet indenfor i et par af 70’ernes højhuslejligheder med fantastisk udsigt over Køge Bugt

Tilmelding senest den 23. september 2013 til Forstadsmuseet, tlf. 36 49 00 30.

Arrangementet er støttet af Arkitektforeningen og deltagelse er gratis.

Mødested: Parkeringspladsen ved Albjergparken nr. 4, Rheum Park (indgangen til beboercentret ved p-pladsen). Mødetid: Tirsdag den 1. oktober kl. 15.50.

Program:

16.00: Kulturhistoriker Poul Sverrild, Forstadsmuseet, viser rundt i forskellige lejligheder og fortæller om opbygningen af velfærdssamfundet.

17.00 – 17.30: Ingeniør Ib Steen Olsen, tidligere kontorchef i Boligministeriet, gennemgår det industrialiserede byggeris historie set ud fra en teknisk, organisatorisk og politisk synsvinkel.

17.30 – 17.55: Arkitekt Christoffer Harlang, formand for det særlige Bygningssyn, fortæller om det industrialiserede byggeris æstetik og arkitektur.