Historien viser, at etableringen af tre sideløbende foreninger, som situationen var i 1970’erne, ikke var holdbar – man besluttede at lave etablere en landsforening, der skulle være en samlende paraplyorganisation for de bygnings- og bevaringsforeninger, der var spredt over hele landet. I dag beretter landsformanden, Peter Hee, stolt, at der er ca. 100 medlemsforeninger med tilsammen 10-12.000 medlemmer samt over 600 personlige medlemmer. Landsformanden er tydeligvis stolt – men er der meget at være stolt af?
Landsforeningen har i flere omgange afholdt regionsmøder, hvor emnet har været: Hvordan styrker vi lokalforeningerne? Hvordan puster vi liv i lokalforeningerne? Senest deltog jeg selv i et sådant møde i Horsens. Der har vist også været et i Odense.
Ca. 100 lokalforeninger med tilsammen 10-12.000 medlemmer betyder i gennemsnit 100 – 120 medlemmer pr. forening. Når Landsforeningen bryster sig af at have over 600 personlige medlemmer, betyder det altså, at det svarer til medlemstallet i 5 – 6 lokalforeninger! Eller de ca. 100 lokalforeninger kunne i gennemsnit få hver især 5 – 6 ekstra-medlemmer. Hvordan harmonerer det med emnerne for regionsmøderne: Hvordan styrker vi lokalforeningerne?
Fra de år, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at sidde i Landsforeningens bestyrelse, ved jeg, at når talen faldt på de personlige medlemmer, så var begrundelsen altid: Ja, men hvis den og den ikke falder i tråd med fx lokalforeningens formand eller bestyrelse, så skal vedkommende ha’ et sted at gå hen. Og hvad er så mere naturligt end Landsforeningen?
Jeg forstår godt, at man i daglig tale kalder Landsforeningen for “By & Land”. En landsforening er som bekendt en paraplyorganisation, der samler lokalforeninger spredt over fx det ganske land. Ikke en forening, der går på strandhugst hos lokalforeningerne!
Med venlig hilsen
Tidligere formand for Bygningskultur Kalundborg
Ejvind Bitsch
Hestehøje 18,
4400 Kaslundborg