By- Bolig- og Landdistriktsministeren Carsten Hansen har tidligere været på banen med udmeldinger om, at yderområder i fremtiden i højere grad skal leve af turisme. Samtidig postes der millioner af kroner i nedrivningspuljer, som ganske vist i teorien kan blive brugt til renovering af eksempelvis landsbymiljøer, men ikke bliver det i praksis.
Nuvel, det er da ganske befriende at få fjernet ruiner fra det flade lollandske landskab, hvor mange af dem ligger meget synligt. Men pengene bliver desværre ikke udelukkende brugt på boliger, som ikke kan sættes i stand. Mange gange bliver ældre og bevaringsværdige ejendomme vurderet som usælgelige, blot fordi hussalget pt. er sløjt på Lolland og Falster samtidig med, at den almene boligkøbers interesse for gamle bindingsværkshuse m.m. er på et historisk lavpunkt.
For kommuner som Lolland og Guldborgsund er et usælgeligt hus lig med en kandidat til nedrivningspuljen, da man gerne vil undgå kommende ruiner i landskabet. Nedrivningstilladelsen er derfor let at indhente til selv en højt bevaringsværdig bygning, hvis den ikke er topvedligeholdt, eller blot ligger et sted som ikke er attraktivt for boligkøbere. Og det betyder at mange ejendomme som ellers både er sunde og bevaringsværdige, ender som offer for den grådige saneringsbulldozer.
Samtidig skal det tages in mente at mange landejendomme der bør registreres som bevaringsværdige, på papiret ikke har en bevaringsværdi, da SAVE-vurderingerne fortrinsvis har drejet sig om de gamle købstadskommuner og deres nærmeste opland. En nedrivning af disse ejendomme kræver derfor ikke engang en offentlig høring før de kan jævnes med jorden, selvom de kan være bærende elementer i et landsbymiljø.
Blot fra de seneste par år kan nævnes:
– Sæbyholm Gods ved Nakskov er blevet affredet og vurderet bevaringsværdigt grundet sin dårlige tilstand, efter at ikke være blevet vedligeholdt de seneste 15-20 år. Godset blev i stedet vurderet bevaringsværdigt og vejen blev dermed banet for en nedrivning, hvilket skete i 2013. Billeder af nedrivning kan findes ved at Google Sæbyholm og vælge billedresultater. Det rejser spørgsmålene: Hvorfor har vi overhovedet bygningsfredninger, hvis man blot kan lade være med at vedligeholde, få sin bygning affredet, og så rive den ned? Det er jo netop dét, fredningen skal forhindre.
– Kolkevej 23 ved Nysted. Et fantastisk eksempel på et 1800-tals husmandssted, med stråtag på både stuehus, lade og lo, kittede vinduer, originale fyldningsdøre og kalket over stok og sten, efter klassisk lollandsk metode. Vurderet med bevaringsværdi 3, men nedrevet i 2013 i stedet for at være istandsat for samme puljemidler. Denne ejendom kan der findes billeder af ved Google-søgning på adressen.
– Urmagerstrædet/Søndergade 25 i Nakskov, der efter stridigheder mellem offentligheden, kommunen og ejeren blot står faldefærdig og utæt hen, selvom bygningen er fredet og kunne være Nakskovs kulturhistoriske perle. Der er søgt nedrivningstilladelser til to bevaringsværdige (SAVE 2) bygninger fra 1692 i umiddelbar forbindelse hermed, hvoraf den ene bygning dog er brændt. Politisk ser det ud til, at det hele ender med en nedrivning og lukning af stædet, selvom der har været høringssvar imod beslutningen fra både bevaringsforeninger, Museum Lolland-Falster, Kulturstyrelsen, modstand fra kommunens egen administration samt lokale borgere og foreninger. En række film er produceret af foreningen NakskovNU, der vil bevare bygningerne og kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=h5KkTubuwHw
Dette er blot et lille udpluk af de seneste par års groteske sager og flere er på vej, fx. det lille, smukke og ellers sunde Lundbyvej 12 i Ørslev på Falster.
Det er virkelig et stort problem for områder, der i forvejen har det svært og skal leve af turisme, at kulturarven som er et bærende element for både turisme, bosætning og erhvervsudvikling aktivt fjernes af kommunerne og uden mulighed for indgriben.
Vi har brug for:
-Sanktionsmuligheder over for ejere der ikke vedligeholder højt bevaringsværdige bygninger, samt kommuner som aktivt giver disse nedrivningstilladelser uden at lytte til høringssvar.
– Påbud om at kommunerne ikke må give nedrivningstilladelser til højt bevaringsværdige bygninger, når de offentlige høringer er imod.
– Stramninger i reglerne for, hvornår en bygning kan nedrives.
Jeg foreslår helt konkret, at ansvaret for bygninger der ikke er fredet, med vurderet med SAVE 1-3, overdrages til Kulturstyrelsen med forbud mod nedrivning og ydre ombygning på lige fod med fredede bygninger, mens kommunerne beholder ansvaret for bygninger med lavere save-værdi.
Samtidig MÅ OG SKAL der gennemføres en aktiv registrering og SAVE-vurdering af ejendommene i de tidligere landkommuner, da den landlige kulturarv mindst er en ligeså vigtig del af danmarkshistorien som byernes.
Med mange fortvivlede hilsner
Flemming Willum Petersen
medlem af Nysted Bevaringsforening
og Nakskov Bygningsbevaringsforening
Udgivet den 4. februar 2015