Fire medlemmer af Bevaringslauget for Viby Sogn er som beboerrepræsentanter involveret i Kerteminde kommunes arbejde med bevarende lokalplaner for landsbyerne Måle og Store Viby på Hindsholm.
Et af de mere synlige tiltag er en hjemmeside med nye og gamle billeder af de bevaringsværdige bygninger i de to landsbyer – og resten af sognet. Den redigeres af medarbejdere fra Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv. Det er altså ikke lauget som sådant, men lokale “Tordenskjolds soldater”, som optræder i alle tre fora.
Læs mere om projektet og bliv inspireret på hjemmesidenwww.vibymaale.visbilleder.dk.