Foredrag og rundvisning inden borgermøde om nedrivning og ny lokalplan.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bevaringsforeningen By og Land Maribo og Museum Lolland Falster inviterer alle interesserede til foredrag om Granfeldts gård inden borgermødet.

Bevaringens grand old man, Søren Vadstrup fortæller om købmandsgården den 20. april kl. 17:30. Bevaringsforeningen Maribo byder velkommen.

Granfeldts gård ligger midt i Maribo og med have ud til Maribo sø. Det er den sidste af de store købmandsgårde i bindingsværk i Maribo. Kulturarvstyrelsen har udpeget gården som usædvanligt originalt bevaret. Den er 200 år gammel og kan ikke erstattes. Bevaringsværdige bygninger er penge værd og et stort potentiale for byudvikling. De tiltrækker turister og forhøjer salgspriserne for alle naboer og for byen. De er nemme at vedligeholde.

Maribo risikerer at miste 200 år gammel bygning med stort potentiale.

Foredrag og rundvisning den 20. april kl. 17:30.
Mødested: Foran Granfeldts gård, Vestergade 13, Maribo.

Kommunens borgermøde afholdes i rådhuskantinen på Maribo gamle rådhus samme dag kl. 18.30.

Alle er velkommen. Deltagelse er gratis.

Arrangører: Bevaringsforeningen By & Land Maribo, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Museum Lolland-Falster.
Kontakt Bevaringsforeningen By og Land Maribo: tlf. 5478 1790 el. 7022 1290