VI SKAL HAVE HISTORIERNE FREM
Dette debatindlæg er bragt i politikens ByrumMonitor den 6. jan 2023.
I 2023 skal vi sammen gøre en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i historierne i gader og stræder omkring os, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark, i denne nytårstale.
Efter en god, om end lidt kort, juleferie er det ofte naturligt at gøre status. Over året, der gik, og over den generelle udvikling i livet og samfundet.
Det er samtidig en god anledning til at sætte sig nye mål, omlægge vaner og sætte nye retninger. 2022 bød på krig, energikrise og inflation, blandt meget andet, men også på en tilbagekomst af foreningslivet, fællesskaberne og de gode kulturoplevelser – noget, som i høj grad var sat på et vågeblus under pandemiens åg.
Betydningen af sidstnævnte står stærkt i lyset af de store kriser. Når verden er utryg og alt for foranderlig, søger vi svar og bekræftelse i vores omgivelser og vores relationer. Det er her, vores kultur har en afgørende betydning.
De seneste års fokus på genanvendelse og genbrug tydeliggør også, at vores bygninger er kulturarv. De fortæller os, hvor og hvordan vi har levet, arbejdet, drømt og bevæget os gennem tiderne.
Men det er ikke alt, der er kulturarv. Kulturarven er det, som bærer den store fortælling, den der indeholder flere facetter, og den vi kan bruge som billede på og indblik i vores udvikling. Og den hænger uløseligt sammen med sin fortælling. Hvem byggede huset, hvem boede her, hvorfor indrettede de sig, som de gjorde og hvordan hang lokalsamfundet sammen?
PÅ JAGT EFTER STØBEJERNSVINDUER I PRÆSTØ
Når man som By og Land Danmark arbejder med bygnings- og landskabskultur, har vi fokus på at sikre vores kulturarv. At sikre, gennem fredninger og bevaringsindsatser, at den del af vores kulturarv, som bygningerne udgør, også er der for eftertiden. Og at bevarelsen sker i sammenhæng med omgivelser og historierne. Men vi har også et stort fokus på at dele oplevelsen og forståelse for vores bygninger.
Overalt i landet er frivillige engageret i foreninger og fællesskaber, hvor de går i dialog med kommuner, bygherrer og naboer om at passe på bygningerne. De bruger eftermiddage og weekender på at vedligeholde og skabe aktiviteter i for eksempel vores gamle møller, herregårde og bondehuse. Og i lige så høj grad arbejder de for at åbne op for alle historierne.
2022 bød på masser af gode oplevelser og engagement. Nedrivningstruede bygninger blev reddet på målstregen, nye lokalafdelinger blev stiftet i Valby og Odder, og gennem byvandringer, artikler og læserbreve blev historierne fortalt. I Præstø var der mulighed for at gå på jagt efter gamle støbejernsvinduer, hvis det lige var det, man manglede i sit byggeprojekt.
KULTURARVEN SKAL STYRKE FÆLLESSKABET
Hvorfor er alt dette vigtigt? Det er det, fordi det er mellem mennesker og i deres tilknytning til bygningsarven, at vi sikrer dens bevarelse. Både den fysiske bevarelse, men i lige så høj grad bygningens historie, som bliver fortalt videre. Og kulturarven får os til at føle os hjemme – eller i hvert fald til at forstå, hvor vi er. Det skal vi tage med os fra 2022.
Hvad kan man så ønske sig af det nye år, udover mere af de gode fortællinger og det lokale bevaringsarbejde? Ja, jeg kunne ønske mig, at flere får mulighed for og lyst til at komme tættere på bygningskulturen.
At vi sammen gør en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i, hvilke historier der ligger i gader og stræder omkring os. At det at dele bygningskulturen med andre bliver en af vores fælles målsætninger i 2023. Uanset om det er gennem et fokus på genanvendelse af gamle støbejernsvinder, som også indeholder en god fortælling om teknologisk udvikling, eller om det er gennem debatter i det ganske land om fredningsmulighederne for efterkrigstidens arkitektur, hvor boligformer fortæller om velfærdssamfundets udvikling og parcelhusdrømme.
Jeg håber, at 2023 bliver et år, hvor vi ser historierne i de bygninger, der er omkring os i vores hverdag, og at vi deler dem med andre. Sådan passer vi bedre på kulturarven, og sådan styrker vi fællesskabet.
Læs endnu flere debatindlæg om bygnings- og landskabskulturen her
FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER
Bogen omtales således hos Syddansk Universitetsforlag:
I 1721 besluttede kong Frederik IV, at der skulle opføres 240 skoler for børnene rundt om på krongodset. I virkeligheden blev det dog til 242. Krongodset var dengang opdelt i 12 rytterdistrikter, og det er grunden til, at de senere blev kaldt rytterskoler, hvad der har ført til mange misforståelser. Der blev ikke sparet på bygningerne: De blev opført i grundmur og fik tegltag, ja tilmed en indskrifttavle af sandsten over indgangsdøren. De mange skolehuse blev opført efter samme tegning og er blevet kaldt Danmarks første typehusbyggeri. Byggeriet stod på fra 1721 til 1727, tre år før kongens død.
I mange år tjente de deres formål som skoler for børn på landet – den længst fungerende til 1969. Den store befolkningstilvækst fra sidst i 1700-tallet medførte, at mange skoler blev udvidet med ekstra skolestuer og flere værelser til lærerboligen. Mange fik også stråtag, og det blev efterhånden svært at genkende Frederik IV’s oprindelige skoler. I årene omkring år 1900 blev mange revet ned og erstattet af nybygninger.
Om alt dette og meget mere kan man læse i denne bog, som følger hver enkelt skolebygnings skæbne til i dag.
Allan Tønnesen er historiker og har i et langt arbejdsliv beskæftiget sig med bygningsfredning og -bevaring. Han har skrevet bøger og artikler om historiske huse, men har også dyrket andre områder inden for historiefaget, først og fremmest heraldik og bomærker. Allan Tønnesen har siden 1982 selv ejet en rytterskole på Falster – heraf hans interesse for denne arkitektonisk og kulturhistorisk spændende gruppe bygninger.
Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Støtte fra flere fonde
Bogen Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Bergiafonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Dansk Lokalhistorisk Fond, Drostfonden, Helle Lindes Kulturfond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.
Vi siger mange tak for støtten, der har givet os mulighed for at gøre bogen til virkelighed.
Køb bogen og se andre gode bøger
Du kan finde bogen og mange andre hos Foreningen Stråtag, der har lavet en samling af relevante bøger. Find dem her.
KÆRE MEDLEM, TAK FOR 2022
2022 lakker mod enden, og vi vil fra By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs side gerne benytte anledningen til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og sige tusind tak for den indsats, som I alle har ydet, gennem det forgangne år.
Medlemmerne sikrer bygnings- og landskabskulturen
Som medlem er I med til at sikre, at bygnings- og landskabskulturen har en national stemme, ligesom I sikrer, at der i næsten enhver del af landet er foreninger, afdelinger og individer, der arbejder for at sikke bygningsarven gennem bl.a. oplysning, arrangementer og høringssvar. Det er gennem jeres indsatser, at lokalpolitikere og embedsfolk i kommunerne får nye perspektiver på lokalplaner, byggesager og kulturmiljøer – og der er flere gode eksempler på, at jeres indsats har gjort en forskel. I gennemfører også byvandringer, foredrag og udstillinger sørger for, at flere og flere møder deres lokale bygningskultur. Sammen gør vi en forskel.
Nye initiativer
Landsforeningen har i 2022 arbejdet med en strategi for de kommende år, hvor vi bl.a. kommer til at have fokus på arbejdet med fredninger af nyere tids bygningskultur i forlængelse af Det Særlige Bygningssyns nye fredningsstrategi. Vi kommer også til at have fokus på bæredygtig bevaring og solceller i det åbne landskab – og vi vil arbejde for at kulturmiljøer, som netop er blevet indskrevet i planloven, får bedre rammer. De gode erfaringer fra projektet ‘Betydningsfulde Haver’ skal også gerne udmønte sig i nye indsatser. Endelig har vi igangsat et stort projekt, støttet af Realdania: Samlingskraft, som vil give både økonomisk støtte og hjælp til at gennemføre lokale arrangementer, som forhåbentlig vil give endnu mere begejstring for og viden om bygningskulturen.
Følg med i bladet og på nettet
I vores nyhedsbreve, på de sociale medier – Facebook, Instagram og Linkedin – og i blandet By & Land, vil vi løbende fortælle om indsatserne, ligesom vi vil brede fortællingerne om den lokale indsats ud. Husk derfor også endelig at byde ind med både de gode og de svære erfaringer. Der er altid inspiration for andre i dem. Årsabonnementet for bladet vil fra 2023 være på 110 kr. for alle 4 numre. Reguleringen af prisen er den første siden 2015 og er en følge af de generelle prisstigninger i samfundet. I årets sidste nummer kan I bl.a. læse om Samlingskraft og forårsture til Umbrien.
Udvalg og sekretariat kan hjælpe
Sekretariatet består i dag af Nanna Uhrbrand, Ingeborg Callesen og Anders Bundgaard, som I som medlemmer altid er velkomne til at kontakte. Både med praktiske spørgsmål, forslag eller når der er brug for hjælp til f.eks. en lokalplanshøring. Landsforeningen støttes af dygtige og engagerede frivillige, både til det faglige arbejde i sekretariatet og gennem vores fire fagudvalg. I kan læse mere om udvalgenes indsats på vores hjemmeside.
2023 bliver et spændene år med vigtige aktiviteter for at sikre de bedste rammer for vores bygnings- og landskabskultur og vi glæder os til at tage fat på opgaverne sammen med jer. Forhåbentlig ses vi alle d. 22. april til årsmødet på Sostrup Slot i Djurs.
Rigtig glædelig jul og godt nytår
Iben Bækkelund Jagd
Formand, By og Land Danmark
DEN FYNSKE SULEGÅRD – OM EN FORSØMT BYGNINGSTYPE
Isometrisk gengivelse af en sulegård. Til forskel fra bindingsværk, hvor trykket fra tag og øvring hviler på stolper ydervæggene, er det stolper (kaldet suler, afledt af søjler) fra gulv til tagryg midt i bygningen, som bærer tagets vægt.
Den danske kulturarv i byer og landskaber er truet. Ikke kirkerne og som regel heller ikke slottene, herregårdene og byernes fornemste bygninger. Det går også fint med det kendte: Dybbøl Mølle, H. C. Andersens Hus i Odense og Nyhavn i København har det udmærket. Nej, det truede er de såkaldte ”almindelige” bygninger, som rummer historien om danskernes hjem og arbejde gennem århundrederne.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 137 – december 2022. Af Peter Dragsbo, forhenværende museumsdirektør og Torben Lindegaard Jensen, formand for Stråtagsforeningen.
Prioriteres der rigtigt?
Industribygninger i København fjernes for at give plads til ejerlejligheder. Smukke villaer i forstæderne erstattes af typehuse i Bauhaus-stil eller ombygges til ukendelighed. Tomme butikker og forfaldne baggårde breder sig på og bag provinsbyernes historiske strøg. I stationsbyerne breder tomme grunde sig, og flere og flere landsbyer ligner noget, der burde være løgn.
Der er dog trods alt meget, der bevares, fredes og restaureres til glæde for både historien, os andre – og ressourceregnskabet. Men er det nu altid det rigtige, der satses på? Vi har for eksempel over 250 fredede og bevarede militæranlæg, men kun fire fredede andelsmejerier (hvoraf ét, på Langeland, er ved at blive ruin). Og så må man jo spørge: Hvor er Danmarks bidrag til Verdenshistorien mest unikt: med krige eller med andelsbevægelse? Vi har også 5-10 bevarede krigsfartøjer fra nyere tid – mens den sidste Storebæltsfærge ligger med en usikker fremtid i Korsør. Det er egentlig lidt som med naturen: Det er især
diversiteten, der er truet.
Vi har omkring 400 fredede herregårde, som fortæller historien om de danske godsejere, som engang på godt og ondt var en betydende faktor i samfundet. Det er fint nok, ikke én af dem kan undværes. Men for hundrede år siden var 80 % af danskerne landboere og halvdelen af dem bønder. Hvad er der blevet af deres gårde? Tager vi de firelængede bindingsværksgårde, som for blot 70 år siden kunne tælles i titusinder, er der i dag næppe 100 tilbage, og tallet falder år for år. Ligesom med naturen: Vi har reddet havørne og orkidéer. Men vi har kun en brøkdel af de lærker, viber, agerhøns og harer, der var for 50 år siden.
De fynske sulegårde
En lille gruppe af bondegårde er så sjældne og interessante, at de kan kaldes for ”bygningskulturens orkidéer”: De ynske sulegårde. I en sulegård bæres tagryggen af lodrette stolper, ”suler”, der står midt inde i huset – i modsætning til almindeligt bindingsværk, der er opdelt i ”fag” med vægstolper, forbundet med spær og bjælker.
Sulerne er et pust fra middelalderen. De blev udviklet i 1200-tallet og var engang udbredt over en større del af landet, ligesom de også kendes fra Nordtyskland og Østsverige. Men i nyere tid blev denne unikke byggeskik kun bevaret på Vestfyn, hvor man brugte suler til omkring 1800.
Sulerne er ikke bare et lokalt særtræk. Nogle af dem er også de ældste bygningsdele, man overhovedet finder i danske landbygninger. Nogle af sulerne er nemlig blevet dendrokronologisk dateret til midten af 1500-tallet. Og der gemmer sig muligvis flere af lige så høj alder. På to måder har de vist deres bæredygtighed.
Men hvor mange sulegårde er der så tilbage? Kan vi roligt sige, at der er rigeligt af dem?
Lige nu er der siden 1980’erne fredet 15 sulegårde. Men hvert år er der en af dem, der brænder eller bliver revet ned, fordi ejeren ikke kan eller vil gøre noget. Af ikke-fredede gårde med suler i en eller flere bygninger er der skønsvis mellem 30 og 50. Og de forsvinder også én for én, endda i stadigt større tempo: i 2019 forsvandt 1, i 2020: 2, i 2021: 4-5 og i 2022 foreløbig: 2-3. Havde det været en blomst eller en fugl, var sulegården for længst blevet ”rødlistet” og aktioner sat i gang.
Her ses gedigne suler i en længe til Lille Pederstrup, hvor man kan se den bageste sule række op til tagåsen. Gården har i alt hele tolv suler. Foto: Torben Lindegaard Jensen
To solstrålehistorier
Nu er det jo ikke sådan, at der ikke er nogen, som forsøger at gøre noget. I ”bevaringsverdenen” er der behjertede folk, som forsøger noget uden særlig opbakning fra det officielle Danmark, og nogle katastrofer er dog også afværget.
I denne fortælling spiller gården Lille Pederstrup ved Odense en helt særlig rolle. Gården er nærmest alle sulegårdes ”moder” med sine 12 suler fordelt på tre længer, med en historie, som går tilbage til 1600-tallets begyndelse og med samme jord og ejerfamilie. I 2010 var gården på randen af total kollaps, men med fondshjælp og god og entusiastisk rådgivning blev kurven knækket. Redningsaktionen er ikke fuldt gennemført, men vi vil nu alligevel vove at kalde gården for reddet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det ikke er lykkedes at vride én eneste krone ud af hverken staten eller Odense Kommune!
En anden solstrålehistorie er gården Askhøj i Brændekilde, også nær ved Odense. Det er en utroligt velbevaret gård med suler i to længer. I en af sulerne i den smalle og ældgamle ladelænge er indhugget årstallet 1517. Om det holder, vides ikke, men gammel er den i hvert fald. For nogle år siden skiftede gården ejere, men de nye ejere accepterede en bygningsfredning, og gården fremstår i dag eksemplarisk.
Mistrøstige eksempler lige nu
Disse to eksempler hører desværre til undtagelserne. Mange sulebygninger nedrives uden nogen opmærksomhed fra omverdenen, og ikke sjældent gives der nedrivningstilladelse, uden at kommunen er klar over, at det er unik kulturarv. Blandt andet fordi der endnu i mange kommuner mangler udpegning af bevaringsværdige bygninger i landdistrikterne.
Selv Odense Kommune har netop givet nedrivningstilladelse til én af de fem bevarede sulegårde i kommunen, Troelsegård. Det er trist, for det var et meget smukt anlæg, som for godt 30 år siden var tæt på at blive fredet.
I Hårby og Brylle er der også netop blevet nedrevet et par sulegårde, som lå inde i landsbyen, lige ved den middelalderlige kirke. Nu udslettes den historiske fortælling til fordel for ny bebyggelse uden arkitektoniske ambitioner.
At se en sulegård med måske 400 år gammelt tømmer blive revet ned og brændt af, er som at se en strandeng, der bliver bebygget, et overdrev, der bliver pløjet op, eller en hede, der bliver beplantet med nåletræer. En følelse af tab, af kultur og historie.
Troelsegård er en sulegård, som Odense Kommune i oktober har tilladt nedrivning af. Herved går kommunen imod tidligere planlægning på området, hvor udvalgte bygninger på landet i en lokalplan blev erklæret beskyttede, men gården her blev taget ud af planen igen. Foto: Torben Lindegaard Jensen
Registrering og støtte er nødvendigt
Men hvad kan vi så gøre? For det første har vi brug for en nøjere registrering: Kulturhistorikere, der banker på døren, ligesom botanikere, der går ud i mosen. For det andet en indsats med hjælp til konkrete gårde. Nogle ejere ved ikke, hvad de har mellem hænderne, andre har ikke råd til at gøre noget. Her kan vi ikke lade være med at pege på indsatser, som for eksempel A.P. Møller-fonden og Realdania udøver i andre truede miljøer: Ballum og Højer ved Vadehavet, Fredericia og Nakskov – eller til den rolle, som Michael Jebsen Fonden spiller på Løjt Land ved Aabenraa – det er ligesom med orkidé-engen ikke nok med registrering og formidling, der skal også pleje til.
Stuehuset til Dalgård i Hårby. Stedet er nu historie, for selv om gården rummede sulekonstruktion, blev den tilladt nedrevet, et tab i sig selv, men også for det landsbymiljø, som gården udgjorde en del af, beliggende tæt ved den middelalderlige kirke. Foto: Torben Lindegaard Jensen
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
By og Land Odder – første afdeling i det østjyske
Den anden lokalafdeling under By og Land Danmark er nu en realitet. Odderegnes forening for Bygnings- og Landskabskultur er konverteret til afdelingen By og Land Odder.
Anne Jønsson, som er blevet formand i den nye afdeling siger:
”Jeg glæder mig over, at vi med skiftet fra forening til afdeling nu slipper for alle de administrative opgaver, så vi kan bruge energien på at lave arrangementer og deltage i demokratiet i kommunen. Kort sagt lave alt det rigtig sjove omkring bygnings- og landskabskulturen i Odder”.
Muligheden for at oprette en lokalafdeling er et resultat af den store undersøgelse, der blev gennemført i By og Land Danmark under navnet En Fælles Sag.
Rent praktisk er skiftet i Odder sket ved, at medlemmer af den gamle Odderforening på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at nedlægge foreningen og samme aften genopstå som en lokalafdeling, hvor medlemmerne er personlige medlemmer i By og Land Danmark, men er tilknyttet Odder Afdeling i det daglige.
Der er også plads til dig
Banker dit hjerte for bygnings- og landskabskulturen, og har du lyst til at være med til at gøre en forskel i Odder Kommune, kan du også blive en del af den nye afdeling i Østjylland ved at melde dig ind i By og Land Danmark her. Husk at sætte flueben i ”Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder”.
Vil du med til det næste møde i Odder Afdeling, så send en mail til odder@byogland.dk. Vi ses den 25. januar 2023 klokken 19:00 på Boulevarden 13, 8300 Odder.
Vi håber på at se så mange mennesker som muligt, så inviter dine venner med.
Du kan allerede nu gå ind på og følge By og Land Odders facebookside
Du kan kontakte By og Land Odder på odder@byogland.dk
Du kan blive medlem af By og Land Odder, ved at melde dig ind i By og Land Danmark og sætte x i kassen ‘Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder’
Meld dig ind og bliv en del af fællesskabet nu
Grethe Pontoppidan – Vil forløse den moderne kulturarv
Grethe Pontoppidan fotograferet i Rødovre Kommune. Fotograf Per Dyrby
’Jeg glæder mig til at forløse det 20. århundredes kulturarv’
Sådan siger formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur, Grethe Pontoppidan, når hun skal forklare sit arbejde i foreningen. Hun har været frivillig i By og Land Danmark i mere end 10 år. Hun var med da foreningen nedsatte fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i 2010 og har været formand siden 2013. Her kan du læse om, hvorfor hendes hjerte banker for nyere tids bygningsarv.
Når man siger bygningsarv efter Anden Verdenskrig, historisk beton og typehuse, må man nødvendigvis også sige Grethe Pontoppidan. Hun er en pioner inden for området, og By og Land Danmark er så heldig, at hun bruger tid på frivilligt arbejde i foreningen.
Helt nye udfordringer
I dette portræt har vi spurgt hende, hvorfor hun interesserer sig særligt for efterkrigstidens bygningskultur: ’Jeg synes, det er spændende, at det 20. århundredes kulturarv har nogle helt andre udfordringer end de udfordringer, vi hidtil har set, når vi har beskæftiget os med bygningskultur’ fortæller hun og uddyber: ’Den yngre bygningskultur fortjener at blive set for sin særlige betydning og de særlige kvaliteter, der hører efterkrigstidens byggeri til. Jeg mener, at det er en åbenlys kvalitet, at man blev opmærksom på helhedsplanlægning og haft et bredere fokus byggeriet end bare det enkelte hus. Der bliver også draget omtanke for landskabet og det fysiske miljø omkring bebyggelserne. Det ses mange steder i byggeri fra tiden, at man planlægger både bygning og omgivelser samtidig. I udvalget har vi fx arbejdet med Rødhus Klit der er en feriehusbebyggelse, som indføjer sig i det omkringliggende klitlandskab på en overlegen måde. Sammen skaber landskab og bygninger en hel unik arkitektur, der er stedspecifik. Det, mener jeg, har en meget stor kvalitet.’
Værdierne bliver tydelig for mange
Som formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har Grethe Pontoppidan arbejdet utrætteligt for emnet i mere end ti år. Derfor glæder hun sig også over, at der er ved at komme en bredere interesse for og nyt fokus på efterkrigstidens bygningskultur. Både når Det Særlige Bygningssyn lancerer en strategi for fredning med et tydeligt budskab om, at der skal fredes yngre og flere repræsentative bygninger de næste ti år. Men særligt glæder hun sig over, at mange medlemmer i hele landet har fået øjnene op for den bygningskultur, der ligger i parcelhuskvartererne, betonbygningerne, sportsanlæggene, skolerne og det almene byggeri, bare for at nævne nogle af de mange steder, hvor det er tydeligt, at velfærdssamfundet har haft en kolossal indflydelse på de fysiske omgivelser. ‘Tidens byggeri er stadig ikke kanoniseret, men kvaliteterne er ved at blive opdaget og anerkendt i bevaringskredse.’ sig Grethe Pontoppidan med slet skjult begejstring.
At være frivillige giver inspiration
På spørgsmålet om, hvad hun får ud af at være frivillig, svarer hun uden at tøve: ’Der ligger en meget stor inspiration i at have kontakt med de mange forskellige mennesker, som er en del af foreningens arbejde. Det gælder både de andre fagfolk og de mange medlemmer, udvalget arbejder sammen med, som er en kæmpe inspiration. Det er faktisk sådan, at det frivillige arbejde blev springbræt for mit faglige arbejde. Før var jeg helt almindelig praktiserende arkitekt. Nu arbejder jeg som professionel primært med bygninger, bygningskultur og planlægning, der er opført efter 1940. På den måde går min praksis og det frivillige arbejde meget fint hånd i hånd.’
Grethe Pontoppidan uddyber, at hun som frivillig i By og Land Danmark er meget stolt over at have været med til at sætte en dagsorden for nyere tids arkitektur med nogle markante fredningsforslag. Fx Vestbad, som By og Land Danmark tog initiativ til at få fredet. Det ligger på grænsen mellem Rødovre og Brøndby Kommune, og er et exceptionelt byggeri, hvor velfærdssamfundet brillierer med et landskabsværk som indramning for et vidunderligt friluftsbad, der øger livskvaliteten for områdets beboere. Der er plads til mange flere fredninger for udvalgets emne og hun venter med spænding på, at Det Særlige Bygningssyn behandler de indsendte fredningsforslag for Skottegårdens butikscenter i Tårnby Kommune, Carl Nielsen Skolen i Faaborg Midtfyn Kommune og Entreprenørhøjskolen ved Ebeltoft bare for at nævne nogle af de sager, der ligger og venter på afgørelser.
Der kvalitet i både det offentlige byggeri og parcelhuse
’Velfærdssamfundets storhed kan jo aflæses i kvaliteten af det offentlige byggeri og boliger, der er opført i det 20. århundrede. Der har været stor fokus på de rummelige og materialemæssige kvaliteter, og det, at byggeri skal være tilgængeligt for borgerne. Der er altså bygget med stor social omtanke, så det ikke kun er de rigeste, der kan få adgang til god arkitektur, men alle. Tænk bare på rådhuse, som Brøndby Rådhus, der lige nu bliver brugt som kulisse for filmen Carmen Curlers. Vi er ved at få øjnene op for den tids fine, fine materialer og åbne, demokratiske rum. Man kan sige om velfærdsbyggeriet, at arkitekturen udvikler sig fra at være monumental til at blive imødekommende. Jeg synes, vi har meget at lære både i kvaliteten og ambitioner fra den tid, når vi bygger i dag.
’Det næste store emne, vi skal arbejde med i udvalget, er énfamiliehusene fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Tiden er ved at være moden til at se på den kulturarv, der har dannet rammerne om virkelig mange menneskers liv de seneste mange år. Vi har nogle strategiske samarbejder i udsigt, som jeg glæder mig meget til at være en del af’ siger Grethe Pontoppidan.
Fra Maribo til ICOMOS
Grethe Pontoppidan er opvokset i nærheden af Maribo, men har boet det meste af sit voksne liv i København. For nyligt har hun købt en gård syd for Præstø, så hun nu fordeler tiden mellem København og Sydsjælland. Hun er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og Polytechnic of East London og efteruddannet sig som byggeøkonom og har senest taget den nordiske post grad. masteruddannelse NORDMAK.
Ud over at være frivillige i By og Land Danmark er Grethe Pontoppidan også vicepræsident i den internationale kulturarvsorganisations ekspertgruppe ICOMOS International Scientific Committee for 20th Century heritage, ISC20C. Du kan læse mere om Grethe Pontoppidan på Linkedin eller på hjemmesiden www.Arkitekturet.dk, som er den tegnestue hun driver.
Gaver til bygnings- og landskabskulturen
Har du lyst til at støtte en god sag?
Du kan hjælpe foreningen med at få penge til at avle. Faktisk kan vi sammen få penge til at mangedoble sig.
Vi har – som altid – brug for at modtage 100 gaver á 200 kr. Dels som en forudsætning for støtte fra Tips- og Lotto puljen og dels som en betingelse for vores forsætte godkendelse som §8a modtager og den frigørelsen for moms og arveafgift der opnås der.
Hvis du ligesom os synes, at bygnings- og landskabskulturen er en gave til alle, kan du give en gave til By og Land Danmark på 200 kr.
Det praktiske
Vi modtager donationer via mobilepay 408880 eller som bankoverførsel på reg. 9570 konto 135 22 723 i Danske Bank. Angiv venligst navn og adresse samt teksten ”gave”.
Ønsker du skattefradrag, er det vigtigt i forbindelse med indbetalingen at oplyse navn og cpr. nr. til By og Land Danmark. Vi sørger så for, at beløbet bliver indberettet til SKAT, så det automatisk kommer til at stå på din selvangivelse. Du kan læse om beløbsgrænser mange flere detaljer hos skat.dk.
Er du i tvivl kan du altid skrive til os på mail@byogland.dk eller ringe på 70 22 12 99
Vi kan hjælpe bygnings- og landskabskulturen når vi kan modtage støtte fra fonde og puljer og samtidig blive fritaget for bl.a. arveafgiften. Dermed mangedobles værdien af de 200 kr. du donerer til os. Vi er stolte af, at være en del af den solide demokratiske kultur foreningsdanmark. Det er noget ganske særligt for os, at være godkendt som almennyttig forening.
Tak for hjælpen!
Vi vil gerne takke alle personligt men desværre er der ikke kontaktoplysninger på hverken bankoverførelser eller mobile pay. Hvis du vil være sikker på, at vi har modtaget din gave, så skriv en mail nanna.uhrbrand@byogland.dk, så kan vi sige ordenligt tak dig.
Tilmelding til studietur til Umbrien i Italien
OBS – TUREN ER NU FULDT BOOKET OG DET ER IKKE MULIGT AT MELDE SIG TIL
Der er åben for tilmelding til ventelisten
Der er åben for tilmeldingen til venteliste til medlemsrejse til Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel den 13. til den 20. maj 2023.
I hjertet af Italien ligger regionen Umbrien, der gennem hele historien har været en korsvej for Italiens kulturudveksling. Hér slog etruskerne sig ned og opførte templer og mægtige bymure, hér anlagde romerne byer og byggede veje og teatre, og hér etablerede de rastløse langobarder et af deres væsentligste hertugdømmer med sære afarter af senantikke bygninger.
Mest markant – og stadig prægende for området – er dog den perlerække af fantastiske middelalderbyer, der dannede konkurrerende centre i tidens komplicerede net af bystater. I byerne var behovet for prestigebyggeri stort, og der blev i rigt mål investeret i prægtige rådhuse, paladser og katedraler. Renæssancen fortsatte denne tradition – men Umbriens smukke landskaber gav i denne periode tillige anledning til opførelsen af betagende landsteder og paladser, hvor haver og udsigter dannede arkitekturens kerne.
Programmet et propfyldt med spændende oplevelser
Der er tilrettelagt et spækket rejseprogram med fælles oplevelser hver dag. Vi skla bl.a. opleve verdensarven Spoleto, templet Campello sul Clitunno, byen Pienza og en underjordisk gravbolig.
Du kan læse hele programmet i en printvenlig pdf her.
Praktisk oplysninger
Vi bor på Hotel la Rosetta, Piazza Italia, 19, 06121 Perugia PG, Italien. Hotellet er centralt placeret i Perugia.
Pris i delt dobbeltværelse er: 12.250 kr.
Pris i enkeltværelse: 15.250 kr. (NB: Begrænsede antal værelser til rådighed)
Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere.
Prisen inkluderer: Fly med SAS t/r København til Fiumicino Lufthavn i Rom, morgenmad, to fælles middage, entré de steder, som vi i fællesskab besøger og, ikke mindst, rundvisning af Thomas Roland. Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, som er med os under hele rejsen.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Deltagelse kræver medlemskab af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur eller en medlemsforening. Er du ikke medlem af By og Land Danmark, kan du bliver personligt medlem her. Vi betragter medlemmer af medlemsforeninger som medlemmer af By og Land Danmark.
A conto på 3.000 kr. pr. deltager indbetales senest den 8. januar 2023 til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur konto: reg. 3121 konto 5095700. MobilePay på nr.: 85969 HUSK at påføre FULDE deltagernavn(e) som anført i pas
Resterende beløb på i alt 9.250 pr. deltager, ved delt dobbeltværelse, og ved enkeltværelse 12.250 kr. indbetales senest den 23. februar 2023 på konto: reg. 3121 konto 5095700. Husk at påføre FULDE deltagernavn(e) som anført i pas.
Rejsen arrangeres i samarbejde med rejsebureauet Viktors Farmor, som er medlem af rejsegarantifonden. Vær dog opmærksom på at, det er din personlige rejse- og afbestillingsforsikring, der skal dække såfremt, du bliver forhindret i at deltage i rejsen.
NB: Turen vil medføre en del byvandring ad gader med stigninger og trapper, så fod- (og ben-)tøjet skal være i orden!
Turen er arrangeret og koordineret af frivillige i By og Land Danmark. For yderligere information; henvendelse til: By og Land, Karen Margrehte Olsen karenmargretheolsen@byogland.dk mobil: 23 11 09 84
*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.
Bevarelse af bygningsarven er både vigtigt for klimaet og kulturen
Dette debatindlæg er bragt i Altinget By og Bolig den 7. nov 2022.
Vores bygningsarv er vigtig, fordi den er en del af os selv. Og så har bevarelsen af bygningskulturen ydermere en klimamæssig gevinst, skriver Iben Bækkelund Jagd, der ønsker, at bæredygtig bevaring skal være en del af en ny regerings politiske prioritering.
Når vores nye minister får sat sig til rette i stolen og skal til at omsætte et regeringsgrundlag til realpolitik, så håber jeg, at ambitionerne for vores boliger, landskaber og fysiske strukturer favner flere perspektiver, og at der i ministeriet er et klart ønske om at boligudvikling, klima og bevaring skal hænge sammen. Bæredygtig bevaring skal være en del af den politiske prioritering og der skal være rammer til at indfri ambitionerne.
Klimabelastningn skal tænkes ind i fysisk planlægning
Vi lever i en tid, hvor ressourceanvendelse og klimabelastning skal tænkes ind i al fysisk planlægning. Uanset om det er opførelsen af boliger, anlæggelse af infrastruktur, byudvikling m.v., så er det uholdbart at bygge nyt uden at indtænke muligheder for renovering og genanvendelse og diskutere transformation og bæredygtighed. Dette bør stå højt på ministerens liste, at det skal kunne svare sig, på flere parametre, at lade bæredygtighed blive det afgørende kriterium.
Bygningsarven er vigtigt, fordi den er en del af os selv
Med i dette regnskab bør bygningskulturen stå. Det skal den, fordi bevarelse af kulturarven er bæredygtigt både ud fra et klimaperspektiv, men også ud fra et kulturelt perspektiv. Bygningskultur handler om at føle sig hjemme. Ikke fordi bygningerne er gamle, eller blot er et udtryk for bestemte begivenheder, håndværk eller arkitektoniske strømninger. Men fordi bygningsarv rummer alle vores fortællinger. Flere hundrede års bygningskultur udgør de fysiske rammer for hvordan vi har boet og levet. I byerne og på landet, i øst og i vest. Når danskerne køber bolig, handler det ikke kun om kvadratmeterpriser og fjordudsigt. Det handler også om at området har en identitet, som i høj grad manifesteres i bygningerne. Når kommuner ser på byudvikling, spiller bygningsarven ind i den store fortælling om stedet og de mennesker, der vil bo og leve her. Det er her vi kan spejle os. Vores bygningsarv er vigtig, fordi den er en del af os selv.
Tænkt gammelt før nyt
Bevarelsen af bygningskulturen er ydermere en klimamæssig gevinst. Vi har masser af bygninger, som kan anvendes mange, mange år endnu. Vi har bygningsarv, som gennem renovering og transformation giver en langt mindre klimabelastning end nedrivning og nyopførelser. Vi skal tænke gammelt, før vi tænker nyt. Vi skal tænke genanvendelse og renovering. Dermed sikrer vi vores kulturarv, skaber lokal forankring og identitet – og vi prioriterer en grøn udvikling.
Det skal være et økonomisk incitament til at genanvende
Det ved vores minister måske nok, men der skal også handles på det. Inden det er for sent og vores bygningsarv er blevet transformeret, i fremskridtets eller uvidenhedens navn, til ukendelighed. Det er derfor vigtigt, at der er en tydelig politisk opbakning til at bygningskultur i langt højere grad indtænkes i den fysiske planlægning og i klimaregnskabet. Der skal være politisk opbakning til at gentænke og genanvende bygningsarven. Det kan f.eks. være et økonomisk incitament til at renovere og genanvende, hvor det er muligt – på samme måde som vi har set økonomisk hjælp til udskiftning af belastende varmekilder til f.eks. varmepumper.
Levetid hører med i den samlede berening
Der skal også være en forståelse for at nok kan den gamle ejendom ikke opnå en energimærkning A, men i det samlede regnskab er det stadig en gevinst at bevare og genanvende. De gamle vinduesrammer kan klare 100 år mere med en grundig renovering, hvilket er betydelig mere end mange nye modeller. Desto længere levetid vi giver vores bygninger, desto bedre bliver balancen. Der skal være incitamenter for både den enkelte og for erhvervslivet, og det offentlige skal være en del af prioriteringen. Prioriter de gode bygninger, det gode håndværk og den gode fortælling og giv det et længere liv.
Det håber jeg bliver ministerens ambition.
Læs også Iben Bækkelund Jagds indlæg om den handlekraft, der skal til for at forløse alle de gode intentioner
Intentioner og handlekraft
Dette debatindlæg blev bragt i ByrumMonitor den 2. nov 2022.
Iben Jagd: Bygningskultur har fyldt forsvindende lidt i valgkampen – men vi kan også gøre den største forskel uden for Christiansborg.
Vi lader græsset gro, sætter insekthoteller op og ser skævt til naboen, som måske er lidt for rundhåndet med ukrudtsmidlet. Kampen for biodiversitet har sejret, og det kan vi lære meget af i kampen for bygningskulturen, skriver Iben Jagd, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, i dette debatindlæg.
I en valgtid sætter vi den manglende politiske interesse for bevaringsværdige bygninger og vores generelle bygnings- og landskabskultur lidt på spidsen.
Med meget få undtagelser har kultur – og da slet ikke bygningskultur – fyldt noget i debatterne. Det kommer ikke som en overraskelse, for de færreste af os kan vel mindes en valgkamp, hvor kultur og arkitektur fik lov til at fylde mere end nogle enkelte debatter – oftest arrangeret af faggrupperne selv.
Men det er også tiden mellem valgene, der er den vigtigste. Det er her, ambitionerne og intentionerne skal udfoldes. Og måske er det ikke kun på Christiansborg, at vi skal søge efter handlekraften.
Når profitten styrer, forfalder bygningskulturen
Der er mange steder i byggebranchen, hos håndværkere, arkitekter med flere, en skærpet opmærksomhed på og vilje til at genanvende og transformere byggematerialer og bygninger. Mange af os ved godt, at det strider mod enhver klimaplan at blive ved med at rive ned og nyproducere. I stedet skal vi renovere vores gamle vinduer, bruge murstenene igen og igen og vurdere, om det ikke giver bedst mening at transformere gamle erhvervsejendomme til boliger, kulturhuse eller omvendt.
Vi kan begræde, at det stadig mange steder er markedskræfter og profit, der styrer prioriteringerne – eller manglende indsigt i og forståelse for genanvendelse og reel klimabelastning. Konsekvensen er, at bygningskultur forfalder, skæmmes og mister sine værdier.
Handlekraften findes heldigvis flere steder. Den findes hos fagfolk, erhverv og hos boligejerne.
Kan man forestille sig, at flere håndværkere ser på renovering og genanvendelse, før de giver bud på ombygning af patriciervillaen, parcelhuset eller erhvervsejendommen? Kunne man forestille sig, at byggemarkederne rådgav om renovering og bevaring? Og kunne man forestille sig, at boligejeren betragtede sin bolig som en del af vores samlede bygningsarv og ønskede at sikre dens karakteristika og samtidig vidste, at bevaring var godt for klimaregnskabet?
Ja, det kan man sagtens. Men det kræver, at vi sætter det på dagsordenen i flere fora – for det er en viden og begejstring, der skal ud og virke.
Det er lykkedes med biodiversitet
Det er lykkedes med opmærksomheden på biodiversitet. Mange boligejere, boligselskaber og kommuner ved godt, at biodiversitet er godt for klimaet, for vores insekter og for renommeet. Vi lader græsset gro i villahaven, sætter insekthoteller op og ser skævt til naboen, som måske er lidt for rundhåndet med ukrudtsmidlet.
Men det er ikke en bevidsthed, der er kommet fra den ene dag til den anden, eller fordi det var et punkt i en enkeltstående politisk debat. Den prioritering er kommet, fordi vi overalt har talt om det. I skolen, på arbejdet, i avisen og tv-programmer.
Den samtale skal vi også have om bygningskulturen. Vi skal tage den i lokale foreninger, med vores lokalpolitiker, med naboen, på arbejdet og med erhvervslivet. Vi skal tale om, hvordan vores bygningskultur så ud før, og hvordan den kommer til at se ud, hvis vi ikke alle stopper op nu og tænker os om en ekstra gang.
Husker vi de røde fiskerskure og den gamle havn – eller ser vi kun de stort set identiske boliger, som i dag fylder havnemiljøet? Husker vi dengang, hvor vi ud fra bygningens udsmykning og facade kunne genkende dens funktioner? Og dengang der var så mange forskellige bygninger med så meget forskellig historie, at vi alle kunne spejle os selv og vores historie blot ved at gå en tur og se op. Hvis vi vil holde fast i diversiteten og kulturforståelse, skal vi sætte samtalerne i gang flere steder og på flere tidspunkter end i en valgkamp.
Sådan sikrer vi vores bygningskultur.
Dit X gør en forskel
Er du i tvivl?
Er du stadig i tvivl om, hvor du skal sættes dit X tirsdag den 1. november, når Danmark går til stemmeurnerne ved folketingsvalget 2022?
Så kan du holde øje med hvem der arbejder for at bevare vores kulturarv, når du læser valgprogrammer. Rammerne for bygnings- og landskabskulturen bliver i høj grad sat på Christiansborg. Derfor giver det mening at sætte sit X ved folketingsvalget 2022 hos en, der har en holdning til hvordan bygnings- og landskabskulturen bliver en del af fremtidens politiske fokus.
Du kan kigge efter:
- Kandidater, der har forstået, at det bedre for klimaet at bevare bygninger frem for at rive ned og opføre nyt i blinde.
- Kandidater, der ønsker styrke de økonomiske støttemuligheder for husejere, der passer på bevaringsværdierne i deres bygninger. F.eks. ved at styrke byfornyelsesmidlerne.
- Kandidater, der vil arbejde for at Planloven giver udvidede muligheder for borgerinddragelse, når der skal planlægges for nyopførelse af f.eks. højhuse og indkøbscentre
- Kandidater, der vil arbejde for en styrkelse af uddannelse og efteruddannelse af håndværkere, der kan de traditionelle håndværk.
Uanset hvem der vinder valget, så ønsker vi, at bygnings- og landskabskulturen får rigtig gode muligheder for at spille en rolle som aktiv kulturbærer i fremtidens Danmark.
Folketingsvalget 2022 bliver afholdt den 1. november, og det ser ud til at blive en gyser.
Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Studietur til Umbrien i Italien
Tag med på studietur til Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel
Medlemsrejse til Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel den 13. til den 20. maj 2023.
Vi bor i Perugia med daglige udflugter til de omliggende byer. Der planlægges besøg i Urbino, Gubbio, Pienza, Montepulciano, Orvieto, Spoleto og i Assisi som alle byder på en overflod af enestående arkitektur, kunst, historie og smukke haver.
Arkælog Thomas Roland er guide under hele studieturen til Umbrien, hvor han gavmildt deler ud af sin af store interesse og kendskab til Italien og Italiens kulturskatte. Han har tidligere været guide på en medlemstur til Italien.
Vi flyver til Fiumicino lufthavnen i Rom, hvor vi bliver hente i bus, som er med os under hele rejsen. Vi bor på centralt beliggende hotel i det historiske Perugia. Prisen er endnu ikke fastlagt.
Kom med på interesselisten
Tilmeldingen er åben, du kan melde dig til ved at klikke her.
Send gerne allerede nu en interessetilkendegivelse til karenmargretheolsen@byogland.dk, så får du tilsendt yderligere oplysninger så snart de foreligger. Flere oplysninger om program, pris og tilmelding kan du også finde i bladet By & Land december 2022.
OBS: Turen vil medføre en del byvandring ad gader med stigninger og trapper, så fod- og bentøjet skal være i orden.
En stor tak
Turen er arrangeret og koordineret af frivillige i By og Land Danmark. Har du spørgsål kan du ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.
AARHUS UNIVERSITET, HØRINGEN ER ÅBEN
Nu er høringen åben
Fredning af Aarhus Universitet: Høringen er åben. Alle kan være give deres holdning til kende. Vi har selvfølgelig udarbejdet et høringssvar, der underbygger vores holdning om, at det samlede anlæg skal fredes.
By og Land Danmark har foreslået Aarhus Universitet fredet til Det Særlige Bygningssyn. Sagen er nu så langt, at Slots- og Kulturstyrelsen har offentliggjort en høring for fredning af begge parker og række udvalgte bygninger i Aarhus. Høringen kører frem til den 11. december 2022.
Deltag i høringen og giv din mening til kende
Vi vil opfordrer alle, der har en holdning til fredning af Aarhus Universitet til at deltage i høringen.
Du kan læse vores høringssvar her, og det er tilladt at lade sig inspirere af det vi skriver. Hvis du har brug for mere viden om Aarhus Universitet samt Universitetsparken og Vennelystparken, kan du læse hele vores fredningsforslag her.
Er du nysgerrig på hvad formand Iben Bækkelund Jagd sagde i medierne, da høringen blev offentliggjort, så kan du læse hele vores pressemeddelelse fra 1. september 2022 her.
Er der noget, du er i tvivl om. Eller har du et sprgsmål eller en kommentar, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 22 12 99. Ellers kan du skrive til arkitekt Nanna Uhrbrand på nanna.uhrbrand@byogland.dk. Vi glæder os over at et af Danmarks helt store arkitektoniske velfærdsikoner nu bliver fredet.
Høringen blev afsluttet den 11. dec. 2022 – du kan finde alle de afgivne svar her.
By og Land Valby – ser dagens lys
Den 29. september 2022 mødes valbyborgere med interesse for bygningskultur i Valby Kulturhus, for at danne By og Land Valby, der skal arbejde for at bevare de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der findes i Valby
’Valby er noget ganske særligt, vi vil være med til at sættes fokus på hvad er gør Valby til Valby, så de værdier, som er noget særligt her i bydelen kan få lov at blive stående i mange generationer fremover.’ Siger Jens Aaberg, der er initiativtager til By og Land Valby og bestyrelsesmedlem i By og Land Danmark.
Det er et mål for By og Land Valby at øge bevidstheden om Valby på Københavns Rådhus. Det vil de gøre i fællesskab med andre organisationer, der har Valby som hjemsted. ’Vi vil gerne samarbejde med alle andre, der holder af Valby, ligesom vi gør. Derfor håber vi også at se en masse mennesker, der elsker vores bydel, når vi mødes første gang som afdeling.’ Siger Jens Aaberg. Han fortsætter: ’Der er allerede gjort nogle tanker om hvor vi kan starte. Men det hele er stadig åbent, så vi planlægger først, hvad vi starter med, når alle har haft mulighed for at kommer med idéer og fortælle, hvad de vil arbejde med.’
Valby har meget bygnings- og landskabskultur
By og Land Valby har allerede en ridset de første arbejdsidéer op:
– Bevaring af ’Den Hvide By’ arkitektoniske træk
– Fokus på kvaliteterne og arkitektoniske værdier i villakvartererne opført 1910-1030
– Fokus på kvaliteterne og arkitektoniske værdier i efterkrigstidens karrébebyggelser og deres grønne rum
– Strukturerne fra landsbyerne Vigerslev og Valby bevares og understreges
– Udarbejdelse af træpolitik for Valby
– Udpegning af bevaringsværdige bygninger i Valby, og fredning af dem der har fredningsværdier
– Fokus på at passe de grønne værdier, der er i bydelens parker og grønne områder: Valbyparken, Kulbaneparken, Vestre Kirkegård og villakvarteret vest for Carlsberg.
Alle kan være med
Jens Aaberg understreger, at alle er velkommen i By og Land Valby, også de, der er helt nye, når det kommer til bygnings- og landskabskultur. Det vigtigste er at man interesserer sig for Valby og de kulturværdier, der findes i bydelen.
Kontaktinfo: For flere fotos, bedre oplysning eller uddybende kommentarer: Kontakt Jens Aaberg på tlf. 40 50 84 45
By og Land Valby mødes første gang i Valby Kulturhus den 29. sep. 2022 kl. 19:00 i lokale 01, på 5. sal.
Alle er velkommen.
Se mere om afdelingen på Facebook
Du kan kontakte os på valby@byogland.dk
AARHUS UNIVERSITETSPARK
Denne artikel er udgvet i bladet By & Land Nr. 136 – september 2022
Af Lisbeth Brorsen, medlem af Have- og Landskabsudvalget
Aarhus Universitetspark udgør kernen i Aarhus Universitet, og den indgår i dag som ét af universitetets tre hovedområder. De to andre er Universitetsbyen (det tidligere Aarhus Kommunehospital) og Katrinebjerg. Fælles for alle bygninger i Universitetsparken er, at de er opført i gule mursten og har gule tage.
Mange undrer sig over, at Aarhus Universitet – og ikke mindst Universitetsparken – ikke for længst er fredet. Landsforeningen har i mange år været fortaler for dette overfor Slots- og Kulturstyrelsen, og i 2019 indsendte vi et forslag om fredning af Aarhus Universitet som en områdefredning, da bygninger og par ker udgør en både visuel og historisk samlet helhed. Sagen er stadig under behandling. Denne artikel omhandler alene Universitetsparken.
De store landskabstræk
Aarhus Universitetspark ligger på en sydvendt skråning nord for Aarhus’ historiske bykerne. Syd for Universitetsparken ligger Vennelystparken, som i dag også indgår i universitetsområdet. Parkerne er anlagt omkring en morænedal med en lille kilde i bunden. Der er åben adgang til begge parker fra de omgivende veje.
Universitetsparken kan groft opdeles i en østlig del med et kuperet morænelandskab og en vestlig del med en jævn flade. I den østlige del løber en kilde, som forsyner to søer. Herfra løber kilden videre, under Vennelyst Boulevard og ned i Vennelystparken.
Morænedalen er karaktergivende for hele Universitetsparken. Parkerede biler og cykler er stort set holdt væk fra synsfeltet, og som gående drages man uvægerligt ind til det store, åbne område. Skråningerne ned mod vandløbet i dalens bund fremstår som bløde, græsklædte bakker med solitære egetræer.
Universitetets bygninger er placeret på toppen af morænedalens skråninger og i områderne bag. De fritstående egetræer forsætter imellem bygningerne og binder områderne sammen.
Både morænedalen og den centrale del af sletten er friholdt for bygninger. Fra dalens sydlige del går en sigtelinje op mod den høje aula i universitetets hovedbygning. En tilsvarende sigtelinje anes fra slettens sydlige del op mod ”Bogtårnet”, som er universitetets højeste bygning.
Syd for hovedbygningen danner et amfiteater en organisk og glidende overgang fra hovedbygningens svagt krummede støttemur og ned til parken. Teateret er indbygget i et kvart cirkelslag og har 3.000 siddepladser.
Beplantningen
Parken indgyder umiddelbart den besøgende et indtryk af storhed og ro. Dette skyldes i høj grad det meget selektive plantevalg, som helt overvejende er egetræer og klippede græsflader.
C. Th. Sørensen valgte eg fremfor bøg, selvom bøgen opfattes som Danmarks nationaltræ, da det indgår i nationalsangen ’Der er et yndigt land’. Hans argumenter herfor var: Egen trives godt i nærheden af bygninger, modsat bøg, hvis rodnet er sart. Egens skygge er let, mens bøgen kaster en tung skygge allerede få dage efter løv spring. Egen tåler afsavning af store grene, mens bøgen har svært ved at læge store sår. Endelig er egen ældre i Danmark end bøgen.
I bogen Aarhus Universitets Bygninger (1978) har C. F. Møller fortalt, at de først plantede egetræer ikke trivedes. Derfor lagde han og C. Th. Sørensen egenhændigt agern ned i små runde bede med 5-10 agern i hvert bed. Efter nogle år blev de dårligste træer fjernet, så det kun var de bedste træer, der blev stående i hvert enkelt bed. Sidst i 1970’erne var egetræerne groet til, og området havde fået skovkarakter.
Nu skulle der tages stilling til, om denne karakter skulle bibeholdes, dog med fritlæggelse af områderne umiddelbart omkring bygningerne, så de kom til at ligge i lysninger i en egeskov, eller om området i stedet skulle have parkkarakter med store, fritstående træer. Videre foreslog C. F. Møller, at der blev foretaget en udtynding, så der op stod sigtelinjer. Endeligt foreslog han, at andre træer, som for eksempel ahorn, pil, bøg og elm blev fældet, når egetræerne havde nået samme højde som den fremherskende bygningstype, det vil sige tre etager eller 10-15 meter.
I dag har Aarhus Universitetspark parkkarakter og er helt domineret af store, fritstående egetræer. På sletten mod vest er der ligeledes store, fritstående egetræer og store, græsklædte arealer, men området er også karakteriseret af mange lave hække, der afgrænser tilkørselsveje og parkeringsarealer.
Mod Nørrebrogade blev der ikke plantet eg, men en række kastanjetræer. I 2008 blev disse træer fældet for at udvide gaden og skaffe plads til den kommende letbane. Der er efterfølgende igen plantet kastanjer, men nu seks meter længere inde i Universitetsparken.
Mange af bygningernes store, gule murstensflader er dækket af efeu eller vildvin. Disse begrønninger mildner de karske murflader, både når de om vinteren står som et fint filigran, når de om sommeren er overvældende grønne og frodige, og når de om efteråret står med brune og røde farver. Begrønningerne får bygningerne til at vokse sammen med græsset og træerne, så bygninger og vækster tilsammen danner en helhed.
Kilden løber flere steder igennem vandtrapper og afgrænses andre steder af lavere beplantninger, herunder af to grupper af store skræpper. I de stensatte søer er der grupper af siv og tagrør samt små øer med en varieret bevoksning, herunder nogle store hængepile. Set fra parken dækker disse træer for udsigten til den store, dominerende bygning med Søauditorierne (2001). Der er ingen blomster i Universitetsparken.
Det meget beherskede plantevalg betyder, at parken udgør en robust ramme for store arrangementer, herunder ikke mindst de studerendes årlige kapsejlads på søerne, som overværes af over 30.000 tilskuere.
Historisk
Aarhus Universitet er det første universitet eller højere læreanstalt, som blev etableret udenfor København.
Bygningerne er fra begyndelsen tænkt ind i landskabet, da den udskrevne konkurrence både omfattede et forslag til en bebyggelsesplan og et projekt for universitetets første bygning. Begge konkurrencer blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, Povl Stegmann og C.F. Møller i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen.
Deres konkurrencebidrag indeholdt i alt fem forslag til bebyggelsesplaner, som alle friholdt morænedalen for bebyggelse. I dommerbetænkningen blev samspillet mellem bygninger og landskabet fremhævet med formuleringen: ”Projektet udnytter Terrænet på en Maade, der tager Hensyn til dets landskabelige Formation og uden Udgifter til Jordarbejder lader dets Skønhed komme til sin fulde ret”.
Nogle jordarbejder var dog nødvendige. Da de første bygninger var opført, blev C. Th. Sørensens ideer fra konkurrenceprojektet realiseret. Terrænet blev bearbejdet, så bygningerne lå som vokset op af jorden, og dalens form og bløde linjer blev fremhævet. Disse arbejder blev betalt af Aarhus Kommune.
Samtidigt blev søerne etableret, dog først efter at Ny Carlsbergfondet havde skænket cirka 50.000 kr. til arbejdet. C. F. Møller oplyser, at donationen sikkert blev givet som en gave til C. Th. Sørensen som havekunstner. Den dybe del af dalen blev foret med en kerne af ler, og den spæde kilde, der rislede i dalens bund, blev suppleret med tag- og drænvand fra bygningerne. Det gav tilstrækkeligt vand til at fylde søerne selv i tørkeperioder. Videre sikrede en indstillelig overløbsordning (en munk) midt i søerne, at vandtilførslen mod syd kunne reguleres. Endelig blev de vandårer, som senere dukkede op i forbindelse med opførelse af nye bygninger, lagt i dræn og ført ud til søerne.
I det af Aarhus Kommune donerede ’gavebrevsområde’ var der kolonihaver. Havernes bedste og største træer blev købt og indgik i de første år i områdets beplantning. Til at begynde med var der lokalt meget lidt forståelse for Universitetsparkens kvaliteter. Der var både kritik af det landskabelige anlæg og af bygningerne. Samtidig var der længe stor usikkerhed om universitetets økonomi og dermed også om dets videre skæbne. Så først trak arkitekt Povl Stegmann sig fra opgaven, senere også Kay Fisker. Videre var det tæt på, at C. F. Møller blev fyret. Men med dygtighed og snilde fastholdt han sin rolle, som senere overgik til tegnestuen ’C. F. Møller Arkitekter’.
Vokseværk
Dog har andre arkitekter, de såkaldte ’gæstearkitekter’, igennem årene haft mindre opgaver i området. Det er først med opførelsen af Skou-bygningen (2018), at denne kontinuitet er brudt. Det er Cubo Arkitekter, der står for denne bygning.
Efterhånden som universitetet voksede, blev der jævnligt behov for mere areal. Blikket faldt derfor ofte på Høegh-Guldbergsgades Kasernes store, tilgrænsende arealer mod vest. Igennem årene lykkedes det universitetet at fravriste militæret større eller mindre dele af disse arealer, indtil hele arealet til sidst overgik til universitetet. Et andet tilkommet areal er området mod øst, hvor Bartholinbygningen (1974) nu ligger. Her lå et savværk, som brændte i begyndelsen af 1960’erne, og arealet blev derefter erhvervet af universitetet.
Områdets parkkarakter blev minimeret i begyndelsen af 1970’erne, da de oprindelige professorboliger og hovedbygningens auditorium i det nordøstlige hjørne desværre blev nedrevet og erstattet af den nuværende højere og mere kompakte bebyggelse.
C. Th. Sørensen og C. F. Møller
Både C. F. Møller og C. Th. Sørensen mindedes deres arbejde med Aarhus Universitet og Aarhus Universitetspark med glæde. Således skrev C. Th. Sørensen i 1975, 82 år gammel: ”Men trods alt er det arbejde det, jeg mindes med størst Glæde.” Og C. F. Møller skrev i 1978, 80 år gammel: ”Det har været en alt overskyggende del af mit liv gennem de forløbne 50 år.”
C. Th. Sørensen (1893-1979) var uhyre produktiv. Han søgte at give hvert anlæg et kendetegn, som kunne give området en identitet. Han tog udgangspunkt i en enkelt idé, som var tilpasset forholdene, som var robust og praktisk, og som indeholdt et rumligt aspekt. Ikke mærkeligt, at han indgik i et utal af samarbejder med tidens førende arkitekter.
Forventninger til fremtiden
Aarhus Universitet har i 2019 overtaget det tidligere Aarhus Kommunehospital på den anden side af Nørrebrogade. Det betyder, at behovet for nybyggeri i Universitetsparken foreløbig er minimeret.
Med den rette forståelse for helheden skulle det også fremover være muligt at indpasse nye aktiviteter i området og samtidig bevare både park og bygninger med den sammenhæng og særpræg, som er så karakteristisk for dette enestående anlæg.
Aarhus Universitets historie:
– 1928: Universitetsundervisning begynder i eksisterende bygninger i Aarhus.
– 1929: Aarhus Byråd donerer et areal i nordlige del af den nuværende Universitetspark til et egentligt universitet.
– 1931: I marts udskriver Aarhus Byråd en konkurrence om opførelse af universitetet. I september vinder arkitekterne Kay Fisker, Povl Stegmann og C. F. Møller konkurrencen i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen.
– 1933: Den første, nye bygning står færdig; en værkstedsbygning. Senere samme år fulgte de første undervisningsbygninger med midlertidig funktion af hovedbygning.
– 1946: Indvielse af den nuværende hovedbygning, herefter opføres løbende nye bygninger
– 2006: AAU udpeges som et af tolv danske arkitekturværker i Kulturministeriets Kulturkanon.
– 2018: Skou Bygning opføres som den nyeste bygning
– 2019: Landsforeningen indsender forslag om områdefredning af AAU.
I bladet By & Land 136 finder du mere:
Læs også:
– Formand Iben Bækkelund Jagds leder: Grøn omstilling skal tage hensyn til kulturværdier
– Jørgen v. Larsen: Det forkætrede torv i Ringsted
– Iben Margrethe Thomsen, Simon Skov og Oliver Bühler: Bevaring af træer ved byggeri og anlæg
– Flemming Brandrup: Bygningshistori i lokalavisen
– Se glimt fra foreningens studieture og læs boganmeldelser af spændende bøger inden for emnet.
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
By og Land Valby – Vær med fra start
Kom og vær med ved vores stiftende møde i By og Land Valby!
I Valby er der heldigvis mange, der er rigtig interesserede i bydelens historie og i Valbys lokale bygnings- og landskabskultur, kulturmiljøer og arkitektur.
Derfor vil vi nu starte en lokal afdeling af den landsdækkende forening ’By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur’. Du er også vigtig i den nye lokalafdeling. Du behøver ikke at have beskæftiget dig med emnet før. Vigtigst er, at du vil være med til at arbejde for bevaring af Valbys historiske værdier.
Vi glæder os til at se dig og din nabo i Valby Kulturhus lokale 1, 5. sal
INVITER DINE VENNER MED
Vi håber på at se så mange mennesker som muligt, så inviter dine venner med.
Du kan allerede nu gå ind på facebook og følge vores side, her kan du også fortælle om du kommer til mødet i By og Land Valby den 29. sep. 2022.
HVAD SKAL VI ARBEJDE MED
Vi har samlet en række temaer, som vi mener er vigtige for Valby, og som vi gerne vil arbejde med:
– At byggeforeningernes vigtigste arkitektoniske træk bevares
– At der kommer større fokus på kvaliteterne i villakvartererne fra 1910-30
– At de oprindelige bystrukturer i landsbyerne Vigerslev og Valby bevares og understreges
– At vi får øjnene op for kvaliteterne i efterkrigstidens arkitektur repræsenteret ved de mange karrebebyggelser og rummene imellem dem
– At der udpeges bygninger, der bør erklæres bevaringsværdige og ansøges fredet
– At vi passer på det grønne: Valby har mange spændende haver og også nogle parker: Vigerslev, Valbyparken, Kulbaneparken, en del af Vestre Kirkegård, villakvarteret vest for Carlsberg.
Vi vil også arbejde for, at bydelen får en træpolitik, så de vigtige træer bevares.
Hvad mener du?
Du kan kontakte os på valby@byogland.dk
AARHUS UNIVERSITET SKAL FREDES
Det ikoniske Aarhus Universitet skal fredes
Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede Universitetsparken, Vennelystparken og udvalgte bygninger opført til Aarhus Universitet. Sagen er blevet behandlet i Det Særlige Bygningssyn efter forslag fra By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
By og Land Danmark sendte fredningsforslag for det samlede universitet til Slots- og Kulturstyrelsen i september 2019. Efter grundige overvejelser om, hvordan så stort et anlæg med park og et utal af bygninger opført over en meget lang tidsperiode kan fredes, foreslog foreningen, at det er det samlede kulturmiljø, der fredes.
’Vi er rigtigt stolte over, at kunne pege på så vigtigt et anlæg i den danske bygnings- og landskabskultur, og at resultatet bliver en fredning, der samler både parken og bygningerne.’ siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark. ’Aarhus Universitet er et ikonisk universitetsbyggeri, der er kendt og anerkendt både nationalt og internationalt. Det er åbenlyst, at her er nogle kulturelle værdier, vi som samfund skal værne om.’
Det er parken der er centrum
Aarhus Universitet er kendt for at være anlagt i en park, der samler universitets gule murstensbygninger i en sammenhæng, der med tiden er blevet et af landets mest ikoniske kulturmiljøer. De ældste bygninger er fra 1933 og den nyeste blev indviet i 2018. Arkitekturen er den funktionelle stil, hvor international funktionalisme fortolkes i dansk håndværkstradition. Derfor er det samlede indtryk også unikt dansk.
Universitet er en stor og aktiv arbejdsplads, derfor skal fredningen gå hånd i hånd med en hverdag, der skal rumme alle studerende og ansatte sammen med de mange borgere, der besøger parken hver dag. ’Vi synes, det er virkelig spændende, at der bliver taget hul på nogle store fredninger, der inkluderer mange bygninger og arealer i mellem. Den danske bygningskultur har udviklet sig fra den første fredningslov blev gennemført. Nu er tiden inde til at tage hul på de fredninger, der beskytter vores velfærdsarkitektur. Aarhus Universitet er et godt sted at starte.’ understreger Iben Bækkelund Jagd.
Konkurrencen om formgivning af Aarhus Universitet blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann, der sammen med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen fødte idéen om kantede bygninger i et dramatisk svunget landskab.
Du kan læses hele By og Land Danmarks fredningsforslag her.
Fakta om By og Land Danmark:
By og Land Danmark er drevet af frivillige kræfter, der arbejder for at bevare og udvikle bygninger, haver, landskaber og bymiljøer i Danmark – for at værne om det værdifulde der eksisterer, og for at nyt integreres med omtanke og kvalitet.
Vi er fællesorganisation for knap 90 lokalforeninger, dækkende hele landet. Foreningen er oprettet i 1966, kan foreslå bygningsfredningssager direkte for Det Særlige Bygningssyn, udgiver bladet By & Land, og afholder årligt en række møder, udflugter og arrangementer.
Kontakt:
Iben Bækkelund Jagd
Iben.Jagd@byogland.dk
Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der er myndighed for de fredede bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker i Danmark. Du kan læse deres pressemeddelelse her
Besøg Nørre Vosborg og omegn
Oplev bygningskulturen, det vilde landskab og det gode selskab
Skal du med til Vestjylland de 17. september og opleve bygningskulturen, når By og Land Danmark sammen med lokale frivillige inviterer på udflugt til bl.a. Nørre Vosborg, Bovbjerg Fyr og Skærum Mølle. Tag din nabo under armen og tilmeld jer til kør-selv-turen. Det bliver en spændende dag.
Program
kl. 09:30: Bovbjerg Fyr, Fyrvej 27, 7620 Lemvig: velkommen + kaffe og hjemmebagte boller
kl. 10:00: Indlæg om fyret, herunder ombygningen og betydning af frivillige engagement ved Bjørn Albinus og kystsikringsarbejdet ved Jens Kaasgaard. Besøget afsluttes med en rundvisning
kl. 11:15: Transport til Strandingsmuseet St. George, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, 6990 Ulfborg
kl. 11:45: Rundvisning i Strandingsmuseet
kl. 13:00: Frokost
kl. 14:30: Besøg og rundvisning på Nr. Vosborg
kl. 16:00: Kørsel til Skærum Mølle og Per Kirkebys ‘Huset for sten og stjerner’
kl. 16:10: Rundvisning i Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle
kl. 17:00: Farvel og tak for i dag
Pris
Deltagelsen koster 175,- kr. for medlemmer, personlige medlemmer af By og Land Danmark og eller medlemer af By og Land Danmarks medlemsforeninger.
Deltagelsen koster 350,- kr. for alle andre.
Er du ikke allerede medlem af By og Land, så kan du melde dig ind i foreningen her. Vi betragter medlemmer af medlemsforeninger som medlemmer af By og Land Danmark.
Tilmelding
Der er begrænsede pladser og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Tilmeldingen skal ske via hjemmsiden, vi åbner for tilmeldingen den 2. august 2022. Der er sidste tilmelding den 7. sep. 2022. Tilmeld dig i det røde felt lidt nede.
Et særligt tilbud
Særtilbud på overnatning på hotellet på Nørre Vosborg fra fredag den 16. september til lørdag den 17. september koster 995,- inkl. lækker morgenbrunch. Reservation til Nr. Vosborg: hotel@hotelvosborg.dk eller telefon 97 48 48 97 med oplysning om deltagelse i By og Land Danmarks medlemsudflugt.
Der er også begrænsede pladser her, tilmelding efter først til mølle-princippet.
En stor tak
Turen er arrangeret af frivillige ildsjæle og sponsoreret af Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og By og Land Danmarks formidlingspulje.
Stor tak til dem, der har fået turen til at blive virkelighed.
*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.
Arrangementet har været afholdt
Nyt liv i Holmegaard Glasværk
Traditionen tror er juni-udgaven af bladet By & Land en temaudgave, der lægger op til Arkitekturens Dag. Temaet for Arkitekturens Dag i 2022 er Stedsans. Derfor har vi samlet en lang række artikler, der forholder sig til steder og deres iboende værdier. Hvilken sans skal man bruge for at forstå et sted.
Holmegaard Glasværk blev forladt, genfundet og opstået som en svane. Erik Brandt Dam og Camilla Løntoft Nybye har skrevet en artikel om hvordan de har givet Holmegaard Glasværk nyt liv, ved at bruge sin stedsans og bygge videre på de historier, der allerede var til stede.
Læs hele artiklen ‘Nyt liv i Holmegaard Glasværk’ af Erik Brandt Dam og Camilla Løntoft Nybye her
I bladet By & Land 135 finder du også artiklerne:
– Leder ‘Tid til status – og farvel’ af Karen Margrethe Olsen
– ‘Hvilket sted skal fremhæves på Arkitekturens Dag’ af Katrine Østergaard Bang
– ‘Engelsholm restaureres med sans for stedets historie’ af Ditte Schmidt
– ‘Hav også sans for de ydmyge steder’ af Torben Lindegaard
– ‘Carsten Thau – Den gudsbenåede formidler’ af Mette Lund Jørgensen
– ‘Formandsskifte i forbindelse med årsmødet i Sorø’ af Helge Torm
– ‘Iben Bækkekund Jagd er ny formand’ af Helge Torm
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst ti at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Ledigt job – Vil du arbejde med fredning og frivillige?
Vil du være med til at styrke den danske bygnings- og landskabskultur i lokale samarbejder? Så er du måske den projektleder, som By og Land Danmark søger.
By og Land Danmark søger lige nu en akademisk medarbejder med viden om bygnings- og landskabskultur og lyst til at arbejde i en NGO, der vil gøre en forskel for landets kulturarv. De næste tre år gennemføres, i samarbejde med den filantropiske forening Realdania, et projekt, som har fokus på bygningskultur og bæredygtighed i lokale sammenhænge. Vi har derfor brug for en projektleder til at facilitere og kvalificere projektet, og ikke mindst have hånd i hanke med samarbejdspartnere, processer og deadlines. Derfor søger vi en fagligt velfunderet, organisatorisk stærk kollega, som har gode samarbejdsevner og kan følge projekter til vejs ende.
Stillingen
Der er tale om en tre-årig projektstilling med mulighed for forlængelse, hvor opgaverne vil være fordelt inden for to primære områder:
– Projekt om lokal bygningskultur, hvor opgaverne omfatter udvikling og fremdrift af projekt, økonomisk overblik og koordinering af projektets deltagere.
– Udarbejdelse af bygningsfredningsforslag. Denne del af arbejdet omfatter deltagelse i udvalgsmøder, besigtigelse i hele landet og indsamling af viden. Dertil vil du i mindre omfang skulle deltage i øvrige sekretariatsopgaver efter aftale.
Om dig:
Du har en akademisk uddannelse inden for kulturarv eller arkitektur. Vi er dog åbne for andre fagligheder med relevans for opgaven. Du er måske nyuddannet, men har gennem dit studiejob m.v. fået relevant erhvervserfaring – eller måske har du et par års erfaring fra andre stillinger. Dette kan sagtens være din første som projektleder; dine faglige og sociale kompetencer og dit engagement er afgørende.
Hos os får du et alsidigt arbejde i spændingsfeltet mellem ildsjæle og professionelle, politiske strategier og hverdagens praktiske opgaver. Lige nu er foreningen i gang med at udvikle sig, det betyder, at vi skal udvide sekretariatet med en medarbejder, der understøtter vores projekter samt servicerer vores fagudvalg og arbejder med bygningsfredningsforslag.
Du har erfaring med, eller er nysgerrig på frivilligt arbejde, forskellige fagligheder og samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at du er en holdspiller, både i det daglige arbejde i et lille sekretariat og på den store bane med mange interessenter.
Hvem er vi:
By og Land Danmark er en landsdækkende NGO, som arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. Landsorganisationen samler de mange lokale foreninger og personlige medlemmer. Du kan læse mere om os her.
Kontoret ligger i Nyboder i København, hvor vi deler faglig interesse, adresse og faciliteter med Historiske Huse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatet v. Nanna Uhrbrand på 70 22 12 99 eller næstformand i bestyrelsen Peter Tom-Petersen på 20 10 44 57.
Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Stillingen er besat, og det er derfor ikke muligt at søge den.