En have til læring og lyst

Forstbotaniske have collage

Planerne om et byggeri i hjørnet af Forstbotanisk Have i Charlottenlund fik mange lokale op af stolene i protest mod byggeri i den grønne oase.  Protesterne lykkes og byggeriet blev afblæst, men hvorfor er den grønne park så vigtigt?

Læs Margrethe Floryans artikel om hvordan haven er tilrettelagt og hvilken vigtige værdier og oplevelserne den gemmer. Du kan bliver klogere på, hvorfor at den er kategoriseret som en betydningsfuld have. Artikel er udgivet i bladet by & land nr. 128 september 2020.

Du kan læse hele artiklen gratis her: ‘En have til læring og lyst – Forstbotanisk have’

Fik du ikke bladet da det udkom, kan du melde dig ind i Landsforeningen her. Så får du det næste blad, når det udkommer.

Kursus: Få styr på planerne

Trænger du til en gennemgang af, hvordan Planloven fungerer, og hvad du som borger kan opnå, når der skal diskuteres lokalplaner.

Materialet fra kurset i Odense kan du finde her:

Kommuneplanen – hvad skal vi samarbejde om? v/Ole Kaae, Landsforeningens sekretariat

De formelle former indsigelser og klager  Når vi er uenige i kommunens beslutninger, hvilke muligheder er der så? v/ Tina Toft, Horten Advokater.

Byforeningen for Odense v/Andreas Isager

Lokalplanen – Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Lokalplaner med bevaringssigte v/Ditte Thye, formand planudvalget

Støtte i lokale plansager – Hvordan kan Landsforeningen bistå lokalforeninger med plansager? Eksempler på plansager, hvor Landsforeningen har rådgivet lokalforeninger og medlemmer v/ Ditte Thye

Fandt du noget du kunne bruge? Det er frivillige kræfter, der driver Landsforeningen. Du kan støtte ved at blive medlem eller give foreningen en gave på 200,-. Vi modtager donationer via mobile pay på 85 969. Du kan læse mere om, hvorfor gaver er vigtige for os her.

Generalforsamling 2020

Der er med stor beklagelse, at årsmøde i Svendborg den 16.-18. oktober 2020 hermed aflyses som følger af Covid 19.

Generalforsamlingen vil blive afholdt virtuelt som videomøde den 17. oktober 2020 kl. 10.00 via Zoom

Dagsordenen følger vedtægterne. Et videomøde sætter desværre visse begrænsninger, hvorfor vi vil fokusere på godkendelse af regnskab og budget samt valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

På valg til bestyrelsen er:
– Karen Margrethe Olsen (modtager genvalg)
– Søren Hossy (modtager genvalg)
– Ditte Thye (modtager ikke genvalg)
– Anders Myrtue (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen anbefaler Rudi Kragh og Peter Tom-Petersen som nyt bestyrelsesmedlemmer.

På valg til suppleantposterne er:
– Peter Hee (modtager genvalg)
– Claus M. Smidt (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen anbefaler Mette Lyhne som ny suppleant.

Du finder både årsberetninger, regnskab og budget her.

Her kan du også tilmelde dig til den virtuelle generalforsamling herunder, senest den 10. oktober.

Alle, der har betalt hotelværelse igennem Rudi Rusfort Kragh, skal henvende sig til Rudi på telefon 51789592 eller på mail: rudi.kragh@mail.dk Så vil beløbet blive tilbagebetalt.

Alle, der har tilmeldt sig årsmødet via nem-tilmeld vil få en automatisk refundering så hurtigt som muligt.

Formand og bestyrelse er som altid klar ved telefon eller mail skulle der være spørgsmål eller andet til Landsforeningen. Det samme gælder for udvalgsformændene.

Der arbejdes på at afholde årsmøde 2021 i Svendborg, med det samme program som tidligere anført. Mere information om dette følger.

Med venlig hilsen
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Har du spørgsmål kan du altid ringe på 70 22 12 99

Byfornyelsesmidler skal gavne det byggede miljø i hele landet

Byfornyelsesmidlerne - husrække i provinsen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har besøgt Boligminister Kaare Dybvad med en klar opfordring til at styrke byfornyelsesmidlerne, så de også kan gavne byer med flere end 4000 indbyggere og i byer med faldene boligpriser og dermed give bymiljøet et løft. Vejledning og dialog er essentiel, derfor skal en del af puljen kunne bruges på fagmedarbejdere i kommunerne.

’Der er brug for flere penge – mindst 300 mio. kr. Så enkelt kan det siges. I 2016 var der afsat ca. 266 mio., de blev brugt alle sammen, i 2020 er der kun prioriteret 150 mio. Det er svært at forstå, når vi ved, at for hver én krone det offentlige bidrager med, kommer der hele tre krone fra private lommer.’ Sådan siger Karen Margrethe Olsen formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Hun mener, at pengene skal fordeles så hele provinsen tilgodeses, derfor skal den nuværende bekendtgørelse ændres, så der er færre begrænsninger. Det skal kunne betale sig at vedligeholde sit hus i provinsbyer, også dem der oplever fraflytning og dermed faldene boligpriser. Den onde spiral skal brydes.

Bygningskultur er en reel værdi

Bygninger med høj bevaringsværdi har en højere salgsværdi end tilsvarende bygninger med færre bygningskulturelle værdier. Det samme gælder for de bygninger, der er omgivet af huse med bevaringsværdier. Derfor bør bygningskulturen være en rettesnor, når der tildeles offentlige midler til istandsættelse. Konkret foreslår Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:
– At midlerne skal tildeles således, at de bygningskulturelle værdier fastholdes eller styrkes.
– At bygninger, der har modtaget midler skal bevaringsvurderes og indskrives i gældende kommune eller lokalplan.
– At der afsættes midler i puljen til aflønning af fagmedarbejdere, der kan vejlede ejerne og håndværkere om bevaringsværdier og istandsættelse i løbende dialog.
– At bygninger kun kan nedrives med midler fra puljen, hvis de har lav bevaringsværdi.
Puljens navn skal vise vejen
De populære navne i folkemunde er byfornyelsesmidlerne eller nedrivningspuljen. Det officielle navn er ’Pulje til landsbyfornyelse 2020’, Landsforeningen mener, at navnet skal være, ’Pulje til landsby- og byfornyelse – med undertitlen: Pulje til bevaring af historiske bymiljøer og bygninger med lokalhistorisk værdi’. Karen Margrethe Olsen uddyber: ’Fokus skal være på at forbedre ved at istandsætte. Istandsættelse forbedrer ikke kun det enkelt hus men også det samlede bymiljø, når man har øje for at styrke bevaringsværdierne.’

Foreningen besøgte Boligministeren en varm sommerdag og indtrykket var særdeles godt. ’Vi havde en rigtig god samtale, og det gør bestemt indtryk med en minister, der har så godt styr på og stor interesse sit ressortområde som Kaare Dybvad. Det giver grobund for et spændende samarbejde’ slutter Karen Margrethe Olsen.

Læs ’7 gode grunde til, at der skal byfornyelsesmidlerne skal styrkes’.

Du kan også læse om, hvorfor Landsforeningen mener, at områdefredning skal være en løsning, når kulturmiljøer trues.

Områdefredninger kunne have reddet meget

kulturmiljø - hvordan kan det fredes

Områdefredninger kunne have reddet Carlsberg Byen og Slagterhusene

Det er ikke nødvendigvis det enkelte parcelhus, der er værd at bevare, det er parcelhuskvarteret og de store almene byggerier som helhed, der skal bevares, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, i debatindlæg, der var i Politiken Byrum den 4. august 2020.

Vi skal længere end sokkel- og matrikelprincippet. Princippet betyder, at fredninger ofte alene bliver et udtryk for en enkelt bygnings arkitektur og historie, og dermed går vi glip af den store fortælling.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har i flere år argumenteret for, at fredninger bør være helhedsorienterede. Mange – for mange – eksempler viser, at enkeltfredninger af bygninger ikke i sig selv kan fortælle historien på ordentlig vis.

Hvad nytter det, hvis omgivelserne til en fredet bygning bliver plastret til med utilpasset byggeri? Så ryger en væsentlig del af fortællingen. Tænk bare på Carlsberg Byen og dens overbebyggede arealer, der helt overskygger fortællingen om bryggeriet.

Vi har brug for områdefredninger for at sikre helheder af nationalbetydning.

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne

Landsforeningen har blandt andet stillet forslag om en fredning af Aarhus Universitet og Grenhusene i Hvidovre. Vi stillede også forslag om at frede de gamle slagterhuse på Enghavevej i København. Det blev ikke til noget, netop fordi områdefredninger ikke er en mulighed inden for den nuværende lovgivning og praksis.

Det er ikke det enkelte parcelhus, der er værd at bevare

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne. Disse byggerier er ikke blot huse, men hele områder, der af gode arkitekter blev tænkt sammen indendørs og udendørs. De har stor værdi, fordi de beriger hinanden.

Vi må også kigge på de store parcelhusområder, der i 1960’erne og 1970’erne skød op overalt i vores mange provinsbyer. De rummer i dag en vigtig historie om byggeskik og materialer, og de fortæller også historien om, hvordan Velfærdsdanmark udviklede sig i den periode.

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på

Langt de fleste parcelhuskvarterer ligger i dag ubeskyttede hen. Det gør de, fordi de gældende lokalplaner for områderne, hvor de er bygget, ikke indeholder krav til materialevalg, ombygninger med mere, men det kræver også, at vi får blik for andre fredningsværdier end de traditionelle.

Det særlige ved for eksempel mange parcelhusbebyggelser er ikke det enkelte parcelhus, men samlingen af huse, bebyggelsesplanen, vej- og stiforløb med mere. Det fortæller historien om en moderne måde at leve på, og det skal fredningsredskabet også kunne rumme.

KL bremser områdefredninger

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på. Vi kan heller ikke frede alt. Men det er værd at bemærke, at fredningslovens paragraf 1 omtaler, at fredninger også skal »belyse bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling«.
Det er især modstand fra Kommunernes Landsforening (KL), som har resulteret i, at områdefredninger endnu ikke er en realitet. Vi kan samtidig konstatere, at bevaring af helheder igennem bevarende lokalplaner heller ikke prioriteres tilstrækkeligt ude i kommunerne.

Vi mener derfor, at det er på tide, at kulturministeren og Folketinget nu sikrer, at denne fredningsmulighed bliver en realitet.

Du kan læse debatindlægget i hos Politken Byrum. Her kan du også deltage i debatten.

Kursus: Få styr på planerne

Kursus i planlægning

Bliv en attraktiv samarbejdspartner for jeres kommune og bliv hørt, når det gælder. Kom på kursus den 29. august på Mønstergården i Odense.

Det er i planlægningen, at kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og udviklingen af omgivelser besluttes. Hvis du, en lokalforening eller ildsjæle gerne vil bidrage med relevante input, er det vigtigt at kende processerne, mulighederne og aktørerne i kommune- og lokalplanlægning.

Få styr på, hvem I skal tale med hvornår, hvad kommuneplanen bestemmer, hvad lokalplanen bestemmer og hvad kommune og borgerene er forpligtet til.

Kurset fokuserer på, hvordan dette samarbejde kan udvikles til gavn for kulturmiljøerne og den bedste og mest nænsomme bevaring af vigtige bygninger.

PROGRAM

PROGRAM
09.00 Ankomst, indskrivning og kaffe

09:30 Velkomst – dagens program og praktiske oplysninger. v/Ditte Thye

09:45 Kommuneplanen – hvad skal vi samarbejde om? v/Ole Kaae, Landsforeningens sekretariat

10:45 Lokalplanen – Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til. Lokalplaner med bevaringssigte. v/ Ditte Thye

11:45 Pause

12:0 De formelle indsigelser og klager – Når vi er uenig i kommunens beslutninger, hvilke muligheder er der så? v/ advokat Henriette Soja, partner i advokatfirmaet Horten

13:00 Frokost

13.45 Dialog mellem kommune og lokalforening – Paneldebat om praktiske erfaringer med samarbejdet mellem lokalforening og kommunen.
Opl. om paneldeltagere følger.

14:45 Kaffe og Kage

15.15 Støtte i lokale plansager – Hvordan kan Landsforeningen bistå lokal-foreninger med plansager? Eksempler på plansager, hvor Landsforeningen har rådgivet lokalforeninger og medlemmer. v7 Ditte Thye og Ole Kaae

16:00 Tak for i dag og på gensyn

PRAKTISK

PRAKTISK
Dato: Den 29. august 2020
Mødested: Møntergården, Mønterstræde 1, 5000 Odense C
Pris: 275,- kr. for medlemmer af Landsforeningen og lokalforeninger
Alle andre er velkommen, men skal betale 300,- kr. i deltagergebyr
Tilmelding: Senest den 20. august I formularen herunder

I prisen er der inkluderet kaffe, frokost og eftermiddagskage. Kurset er tilrettelagt sammen med Byforeningen for Odense. Vi følger regeringens retningslinjer i forbindelse med covid-pandemien, derfor er der begrænsede pladser og tilmeldingen sker efter ‘først til mølle princippet’.

Tilmelding til dette arrangement er lukket, har du spørgsmål kan du henvende dig til sekretariatet på mail@byogland.dk

Årsmøde 2020 i Svendborg

OBS! – som følger af Covid 19 er den fysiske generalforsamling aflyst. Generalforsamlingen er online.

Hvad skal du opleve, når vi holder årsmøde i Svendborg?

By og Land Sydfyn har tilrettelagt en spændende weekend fra den 16.-18. oktober 2020. Du skal købe dit billet via vores samarbejdspartner Nem tilmeld. Som altid består årsmødet af en række delarrangementer, derfor skal du huske at afkrydse hvilken dele af årsmødet du vil deltager i.

Læs mere og køb billetter her – Se et udførligt program hetilmerunder.

Få at opnå rabat på overnatning til Hotel Svendborg skal værelserne reserveres gennem lokalformand Rudi Rusfort Kragh på tlf. 51 78 95 92 eller via mail rudi.kragh@mail.dk senest den 15. juli. Oplys for- og efternavn på alle, der skal overnatte, samt et telefonnummer til kontakt. Betaling for hotellet skal indgå på kontornummer: 0815 81 59 72 22 01 i Fynske Bank senest den 1. august 2020. Se mere her.

PROGRAM

Årsmødet er åbent for alle. Det består af en række del-arrangementer, hvor man kan tilmelde sig dem, man har lyst og tid til. Et udførligt program med priser og oplysninger kan ses herunder.

OBS
– sæt kun x i de arrangementer, du vil med til.
– køber du billeter for flere, skal du huske at angive navnene på ledsager i kommentarfeltet.

PROGRAM FOR ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING

Fredag d. 16. oktober

17.00; Besøg på virksomheden Gamle Mursten – www.gamlemursten.dk. Direktør Claus Juul Nielsen viser rundt på virksomheden og fortæller historien om virksomheden og hvordan de rensede mursten genbruges i både nyt og gammelt byggeri.
Adresse; Skotlandsvej 16, 5700 Svendborg.

Pris; 75 kr per person. Angiv ved tilmelding om der er behov for fællestransport.

19.00; Reception i Matadorstuen på Restaurant Børsen www.borsenbar.dk. Svendborg Kommune byder på et let traktement. Borgmester Bo Hansen og Rudi Rusfort Kragh, form. For By og Land-Sydfyn byder velkommen.
Adresse; Gerritsgade 31, 5700 Svendborg.

Pris; Gratis.

Lørdag d. 17. oktober

9.00-12.00; Generalforsmalingen afholdes i riddersalen på Hvidkilde Gods – www.hvidkilde.dk. Dagsorden ifølge vedtægterne
Adresse; Fåborgvej 260, 5700 Svendborg

Pris; Gratis. Angiv ved tilmelding om der er behov for fællestransport Svendborg centrum-Hvidkilde Gods (tur/retur)

9.00-12.00; Ledsagertur i vestlige del af Svendborg Kommune, bl.a. besøg på Ollerup Gymnastikhøjskole, Rødkilde Gods og Ejebjerg Mølle (udsigtspunkt). Forbehold for ændringer.
Startsted og slutsted; Hvidkilde Gods.

Pris; 295 kr. Angiv ved tilmelding om der er behov for fællestransport Svendborg centrum-Hvidkilde Gods (tur/retur)

12.00-13.30; Frokost på Hvidkilde Gods; frokosten leveres af Vester Skerninge Kro www.vesterskerningekro.dk.
Pris; 195 kr per person. (drikkkevare tilkøbes på stedet)

Efter årsmødet er der “En kulturel overraskelse” på Hvidkilde Gods. “Overraskelsen* består af to forskellige udtryksformer, der har glæden ved bygnings- og landskabskulturen til fælles. Vær forberedt på at skulle bruge lattermusklerne samt få nye perspektiver på gemmelt kendt stof. Overraskelsen tager ca. en time.
Pris; 100 kr per person.

18.30 og frem; Årsmødemiddag på Hotel Svendborg www.hotel-svendborg.dk. Der serveres tre rettes menu.
Adresse; Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg

Pris; 450 kr per person (drikkevare tilkøbes på stedet)

Søndag d. 18.oktober

10.00-11.50; Sejltur på Svendborgsund med veteranmotorskibet Helge www.svendborg-havn.dk/færger/ms-helge. Turen går fra Svendborg-inderhavn til Christiansminde, Troense og Valdemar Slot og tilbage til Svendborg.
Adresse; Jessens Mole 5, 5700 Svendborg

Pris; 100 kr per person (billige drikkevare, kan købes af lokalforeningen)

13.30 og frem; Åbent hus og have hos lokalformanden på Krovej i Vester Skerninge. Rudi og Tina fortæller omkulturmiljøer med kirke, kro, præstegård og bindingsværkshuse samt deres eget hus og have. Der serveres kaffe/te og kage på gårdspladsen. Ønsker du en sandwich til frokost / til-at-køre-hjem-på, så angv venligst antal.

Adresse; Krovej 15, 5762 Vester Skerninge

Pris; 50 kr. per person, inkl. kaffe/te og kage. Tilkøb af sandwich koster 50 kr. pr. sandwich. (billige drikkevare, kan købes af lokalforeningen).

Har du spørgsmål, så ring til Landsforeningen på 70 22 12 99.

 

Kan din kommune passe på det almene?

Almene-bygninger-kulturarv

Det er en dejlig nyhed, at der er 30 mia. kroner på vej til renovering af det almene byggeri. Med store projekter følger også et stort ansvar, især når det er bygninger, der præger hele bydele og mange menneskers hverdag.

Der skal passes på de almene boligers bevaringsværdier, men det er svært at passe på noget, man ikke kender værdien af. Derfor er det nu, at kommuner og boligselskaber skal gøres opmærksom på de særlige bygningskulturelle værdier, der findes i disse bygninger, som står over for en større renovering.

Gør noget nu

Derfor Kære Medlem det er nu, du skal tage fat i din kommune. Fortæl om bygningernes kvaliteter, vis billeder af opførelsen på facebook og lav en byvandring, hvor borgere og politikere kommer helt tæt på de solide bygninger og deres værdier.

Ring til de lokale journalister og bed dem til at lave et portræt af de forskellige bebyggelser og deres beboere, så ingen kan være i tvivl om, at der i de almene bygninger er masser af liv, masser af historie og masser af kvalitet, der skal passes på til fremtiden.

6 opfordringer

Landsforeningen formand Karen Margrethe Olsen har allerede sendt 6 opfordringer videre til kommuner, bygherrer, rådgiver, entreprenører og boligselskaber i et debatindlæg i Politiken Byrum.
Læs hele debatindlægget hos Politiken Byrum (det er åbent for alle), her kan du også deltage i debatten.

Tøv ikke med at ringe til sekretariatet, hvis du har brug for hjælp. Vi kan fanges på  70 22 12 99.

Bliv klogere
Hvis du har brug for at læse op på bevaringsværdierne i det almene byggeri, så har vi fundet en række udgivelser frem. De fleste kan du finde som gratis pdf lige til at downloade.

Bliv klogere på det Almene Byggeris værdier

Debat: De 30 mia. til renovering af almene boliger skal bruges rigtigt

Karen Margrethe Olsen: Pas på Kay Fisker og Arne Jacobsen, når I går gang med almene renoveringer
Når de 30 milliarder fra Landsbyggefonden bliver udløst til renovering af almene boliger, skal kommunerne huske kulturværdierne i det almene byggeri, som ofte er tegnet af store arkitekter fra 1950’erne og 60’erne. Det må renoveringerne ikke ødelægge, advarer Karen Margrethe Olsen i dette debatindlæg.

Mange af vores almennyttige boliger er opført af dygtige håndværkere i gode, holdbare materialer ofte tegnet af nogle af Danmarks bedste arkitekter. Det er en solid bygningsmasse, der fortæller meget om det levede liv og dansk bygningskultur. Tænk bare på Bredalsparken i Hvidovre, Søvangen uden for Aarhus, Ridderborgsparken i Nakskov og Syltholmparken i Rødby Havn.

Det var samtidens mest innovative arkitekter såsom Kay Fisker, Arne Jacobsen og Niels J. Holm, der tegnede mange af boligerne. De findes overalt i landet og er en fast del af vores byer. Rigtig mange mennesker bor i almennyttigt boligbyggeri, vi er alle berørt af bygningerne.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur hilser regeringens forslag om at bruge 30 milliarder kroner til istandsættelse af de almennyttige boliger velkomment, men der følger i vores øje en historisk og en kulturel forpligtigelse med.

Vi har derfor følgende seks opfordringer til brug af midlerne:

1. Husk kulturværdierne

Der er masser af kulturarv, arkitektur og danmarkshistorie i de almene boligbygninger. Disse værdier skal bringes ind i fremtiden, uden at renovering ødelægger de bærende bevaringsværdier.

2. Stil krav til boligselskaber, rådgivere og kommuner

Det er vigtigt, at vi stiller krav til boligselskaber, rådgivere og kommunerne – I skal vide, hvad I har med at gøre og have styr på bevaringsværdierne og værdisætningen, inden arbejdet går i gang. Det betyder også, at kommunerne må i gang med at registrere de almennyttige boligbyggerier, mange fra 1940’erne og 1950’erne, og få udarbejdet bevarende lokalplaner for dem.

3. Stil krav til, hvordan pengene bliver brugt

Der skal være kvalitet i det færdige renoveringsarbejde, og kulturværdierne skal med fra starten.

4. Tag højde for landskabsarkitekterne

Mange bebyggelser er opført som parkbebyggelser, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen, og hvor adgangen til grønne udearealer er en afgørende kvalitet i bebyggelserne. Ofte har dygtige landskabsarkitekter såsom C. Th. Sørensen tegnet og formet disse grønne arealer, som dermed også fortjener at blive vedligeholdt i respekt for de oprindelige grønne kvaliteter.

5. Husk provinsen

Vi kan frygte, at en stor del af midlerne vil gå til almennyttige boliger i de større byer. Her er efterspørgslen efter lejligheder stor, hvorimod den økonomiske udvikling og efterspørgslen efter boliger i provinsen er vigende.

Der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi

Fra 2011 til i dag har Landsbyggefonden givet støtte til at rive over 2.800 almene boliger ned, primært i provinsen og i landkommunerne, og der er intet, der tyder på, at nedrivningsbølgen er tilendebragt. Alt kan naturligvis ikke bevares, men der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi.

Det er sørgeligt, da de ofte fortæller en vigtig del af provinsbyens historie.

6. Genindfør byfornyelsesmidlerne

Endnu en opfordring skal lyde: Kom med penge til resten af boligmassen i provinsen – genindfør for eksempel byfornyelsesmidlerne og ret dem mod de historiske bymiljøer, kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger til glæde for fællesskabet og livet i hverdagen.

Debatindlægget blev bragt i Politiken byrum den 5. maj 2020

Almene-bygninger-kulturarv