Hvad gør vi nu

Foto: Frilandsmuseet

Teksten herunder er skrevet af formand for By og Land Roskilde Bent Oslev og bragt i Roskilde Avis/Søndagsavisen, torsdag den 11. oktober 2018:

Vikingeskibshallen er ikke længere fredet

Kulturministerens afgørelse.
Kulturministeren tænkte sig længe om før hun affredede vikingeskibshallen. Den efterfølgende diskussion har drejet sig meget om den fremtidige situation for fredninger i almindelighed og det uhensigtsmæssige i, at fredningsinstitutionen på denne måde blev sat skakmat. Det er ikke svært at gætte hvordan Foreningen for Bygnings og Landskabskultur forholder sig til denne situation !
Men det er mere interessant, når nu situationen er som den er, at analysere, hvilke fælder man kan ryge i og hvilke muligheder vi alligevel har for at få en lykkelig udgang på situationen.

Skibsvragene er vigtigst, men også placeringen i Roskilde tæller
Først kan vi konstatere, at det allervigtigste er, at de fem vikingeskibsvrag ikke lider overlast og trues på grund af bygningens tilstand og placeringen ved fjordbredden. Det kan ingen, hverken myndigheder, institutioner eller enkeltpersoner være uenig i.
Som det andet er det vigtigt, at skibsvragene forbliver i Roskilde. Det tror jeg alle lokale aktører kan blive enige om.
Som det tredje er det vigtigt, at skibsvragene også i fremtiden fremvises så indlysende loyalt, som det er tilfældet i den nuværende vikingeskibshal – lyst, transparent, på fjordbredden og med hele fjorden og horisonten som baggrund – netop sådan, at selve bygningen blev et sindbillede på de transparente og spinkle skibsrester, som på deres tynde stålpinde svæver imaginært ud over fjordens vande – et sandt historisk vingesus.
Ved dette tredje punkt tror jeg at vandene skilles, både lokalt og nationalt.

Hvilken bygningsløsning mon Vikingeskibsmuseet ønsker ?
I mange kredse vækker vikingeskibshallen med sine betonkonstruktioner væmmelse. Navnet på den arkitektoniske stilretning “brutalisme” er i sig selv nok til at skabe modstand mod bygningen. Brutalismen er ellers en meget uskyldig betegnelse – den kommer af det franske ord “brut” som betyder nøgen, altså nøgen beton.
Jeg betvivler ikke vikingeskibsmuseets gode intentioner med at bede om en affredning af bygningen. Jeg føler mig sikker på, at man så de bedste muligheder for at redde skibsvragene med den frihed, som en affredning unægtelig giver. Men jeg tror at man undervurderer styrken i modstanden imod bygningens arkitektur, og jeg tror slet ikke at vikingeskibsmuseets ledelse er modstander af bygningens arkitektur.

At en bygning af nogle personer betegnes som grim har ingen betydning for en fredning. En fredning skyldes alene, at en bygningen er umistelig fordi den repræsenterer en arkitektur eller kulturhistorie, som er enestående. Vellidt eller hadet, vikingeskibshallen er et af vore mest rendyrkede nationale eksempler på arkitekturretningen “brutalisme”.
Nu er der altså en reel mulighed for, at museet vil blive blæst omkuld af politisk modstand mod den nuværende bygning. Vindene blæser mod en “vikingagtig”, nationalromantisk bygning.
Der er også en reel mulighed for at skibsvragene ikke kommer tilbage til Roskilde, eller bliver spredt rundt til andre dele af landet. Det kan ske i den periode på op til 10 år, hvor skibsvragene ligger i depot, mens vikingeskibshallen rives ned og nationen, som skibsvragene reelt tilhører, ivrigt diskuterer, hvordan fremtiden skal forme sig for disse nationale klenodier.
Pludselig kan et museum her i Roskilde, der loyalt tager hånd om vores vikingarv blot være en utopisk mulighed

Find de rette samarbjdsparter
Fredningsmyndighederne anerkendte vikingeskibshallens dårlige tilstand og forfald og anbefalede fundamentale løsninger på den eksisterende bygning.

Jeg synes, at Vikingeskibsmuseet og fredningsmyndighederne skal bide hovedet af al skam og indlede et samarbejde som betyder, at den nuværende bygning renoveres og ombygges i et sådant omfang, at skibsvragene er sikret i en meget lang fremtid, og ikke skal i depot i mange år. Det er trods alt nemmere at samarbejde med en gruppe velvillige eksperter, end at kæmpe mod den halve nation af politiske modstandere.

Netværksmøde – Bulhuse

Foto: Frilandsmuseet

N E T V Æ R K S M Ø D E

BULHUSE er det ene af de tre ældste stolpebårne bindingsværkskonstruktioner i Norden til bygninger: Sulehuse, højremshuse og bulhuse. Alle tre kan føres tilbage til jernalderen, og sandsynligvis også bronzealderen for 4.000 år siden.

I 1937 udgav arkitekten Mogens Clemmensen sit store værk ’Bulhuse – studier over gammel dansk træbygningskunst’, hvor samtlige tilbageværende bulhuse i Danmark, Sydsverige og på Gotland og Øland er målt meget detaljeret op og beskrevet. I dag er mange af disse bygninger desværre revet ned. Men de der er tilbage i det nuværende Danmark, ligger i Sønderjylland. Og dem skal vi se nogle af på vores netværksmøde.

Arkitekt Nik Hyllestad, der har fået til opgave af SLKS at undersøge nogle af disse, og komme med forslag til deres restaurering og fortsatte bevaring og brug, vil fortælle om dette spændende arbejde – og også komme ind på bulhusenes historie og konstruktion.

Anders Heding har opført to nyere huse i bulværk i Præstø og på Møn.
Anders er uddannet bådebygger og har meget bl.a været med til at restaurere et træhus i Brede, nord for København.
Han vil fortælle om opførelsen af de to spændende huse, hvilke udfordringer og fordele der har været ved at bygge udfra en ældgammel dansk byggetradition.

Til sidst vil Søren Vadstrup fortælle om den igangværende genopførelse af Svinkløv Badehotel i nyt stolpeværk, uden brug af søm- og skruebeslag, plastikdampspærrer og mineraluldsisolering.

Som noget nyt bliver der introduceret et programpunkt, hvor netværkets medlemmer kan drøfte hvilke problemer, udfordringer eller oplevelser indenfor arbejdet med bindingsværk eller bindingsværksrelateret opgaver de støder på. Hvordan kan vi fremadrettet udvikle og forenkle arbejdet med bindingsværk, uden at gå på kompromis med kvaliteten og ‘ægthed’ i forarbejdet og det færdige resultat.

Læs hele programmet her
*ret til ændringer forbeholdes

Som altid er netvrksmødet gratis for Landsforeningens personlige medlemmer, alle andre er velkommen men skal betale 250,- kr.

Du kan melde dig ind i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur her, hvis du sætter x ud fra Netværkfor for Bindingsværks nyhedsbrev, er du medlem af netværket.

Dato: Den 9. november 2018
Sted: Museum Sønderjylland, Arkæologi.
Dalgade 7, 6100 Haderslev
Tilmelding: Senest den 3. november 2018

TILMELDING TIL ARRANGEMENTET BULHUSE

  • Tilmeld dig til arrangementet ved at udfylde formularen her.
  • Fortæl os om du er tømrer, arkitekt, bindingsværksejer, studerende eller noget helt andet.
    Betal for deltagelse i arrangementet via mobile pay på nr. 85 969. Husk at angive navn på personen eller personerne der betales for i besked-feltet lige før godkendelse, så vi kan se, hvem der betales for.
  • Felterne markeret med * skal udfyldes.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

Bevaringsværdige bygninger skal med i kommuneplanen.

Regeringen vil øge fokus på de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanlægningen. Det fremgår af udkastet til Landsplanredegørelse, som er sendt i høring. Landsplanredegørelsen sætter rammerne for kommunernes planarbejde, herunder de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne.

Landsforeningen har overfor Erhvervsministeriet udtrykt sin tilfredshed med det øgede fokus. Det vil give lokalforeningerne rygstød i deres dialog med kommunerne om beskyttelsen af de bevaringsværdige bygninger. 1/3 af landets kommuner har stadig ikke optaget bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

Regeringen vil fremover fokusere på fire nationale interesseområder i den fysiske planlægning, og således fremsætte indsigelser mod planlægningen i de enkelte kommuner hvis planlægningen ikke lever op til disse interesseområder. Et af disse nationale interesseområder er kulturarv og landskab, og for dette område er – bland andet – nærmere bestemt, ”at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af … bevaringsværdige bygninger” (jf. ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen 2018”).

En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. En bevaringsværdig bygning må efter bygningsfredningsloven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort med frist på minimum fire uger for indsigelser.

Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen sætter fokus på bevaringsværdierne i kommunen og betyder således ikke alene en beskyttelse mod vilkårlig nedrivning. Et øget fokus betyder en øget interesse og dermed bedre bevaring af kulturmiljøer og bygninger – en fokusering der kan føre til udarbejdelse af lokalplaner med bevaringssigte.

Det er en opgave for Lokalforeningerne, som følger med i den kommunale planlægning, at gå i dialog med de kommuner, hvor registrering af bevaringsværdige bygninger er nødlidende.

Du kan læse Landsforeningens høringssvar til Landsplanredegørelsen her

Er du interesseret i at læse andre høringssvar fra Landsforeningen, kan se mere her

Kursus – Energiforbedring af bindingsværk

Foto: Frilandsmuseet

Kursus: Energiforbedring af bindingsværk

Der er ingen facitliste, når man arbejder med energioptimering af bindingsværksbygninger, men kursusdagen byder på
oplæg og forslag til, hvordan man kan håndtere en sådan opgave, og der åbnes op for diskussioner og erfaringsudvekslinger
blandt andet om brug af dampspærre.

Der gennemgås en aktuel case og så bliver træfiber, hamp og gasbeton set efter i sømmene.

Som altid er det overordnede formål med kursusdagen at mindske risikoen for de skader der typisk opstår på bindingsværksbygninger, på grund af anvendelsen af forkerte materialer og metoder. Et tæt samarbejde med og imellem håndværkerne, og kendskab til de forskellige faggruppers arbejder, kan være med til at mindske denne risiko.

Læs hele programmet som pdf her

Køb din billet til kurset her

 

Det første hus er købt

Fotograf: Camilla Pilegaard

Foto: Steffen Stamp for Realdania By & Byg

Det første hus er købt i det projekt, vi har udviklet i samarbejde med Realdania By & Byg.

Huset blev foreslået af By og Land Faaborg. Bygningen har været benyttet som grillbar og nu er planen, at det skal ændres til bolig og tilpasse sig den historiske gade, det ligger i.

”Vi arbejder på at bevare og forskønne Faaborg, så vi glæder os over, at vores forslag er udvalgt som en af de utilpassede bygninger. Og ønsket om samtidig at omdanne husets formål til bolig kan vi varmt støtte, da tomme forretninger er en udbredt problemstilling i rigtig mange købstæder i disse år”, siger lokalforeningens formand Flemming Brandrup.

Du kan læse mere om huset og projektet her

Arbejdet med huset går i gang snart. Er du nysgerrig og har du lyst til at blive inspireret og lære af projektet, så er følgegruppe måske noget for dig. Du kan læse mere om, hvad der er på programmet og hvordan du tilmelder dig her.

Sidder du nu og tænker: ‘Sådan en hus er der også hvor jeg bor. En istandsættelse af det vil kunne inspirere i vores lokalområde!’ Så fortvivl ej, vi leder nemlig stadig efter bygninger, der kan bruges i projektet. Det kan du læse meget mere om her.

 

Fredningsforslag for Boesdal kalkpyramide og omgivelser

Fotograf: Camilla Pilegaard

Kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud skal fredes, hvis det står til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen har foreslået bygningen og omgivelserne fredet som en repræsentant for Danmarks industrielle kulturarv. På den måde vil foreningen forny den måde, vi freder bygninger på i bygningsfredningslovens 100-års jubilæumsår.

Boesdal Kalkbrud er et industrielt landskab med et kæmpe potentiale og rigtigt mange muligheder for udvikling. Samtidig er stedet også umistelig kulturarv, der skal beskyttes og formidles for fremtiden.

Pyramiden, der er den dominerende bygning i Boesdal Kalkbrud er en helt unik konstruktion, der er omkring 20 meter høj og 60 meter i diameter. Den blev bygget til at lagre kalk og for at få plads til mest muligt fik bygningen den samme taghældning som kalkens naturlige friktionsvinkel. På den måde fortæller bygningen om sin oprindelige funktion og indskriver sig som en naturlig form i det landskab, den ligger i.

Pyramidens dimensioner, dramatiske lysindfald og rumfang leder tankerne hen på de klassiske katedraler. Skalaen er enorm og konstruktionens synlige, taktfaste spær danner et smukt arkitektonisk motiv. Her er tale om en fantastisk bygning, med en fantastisk historie.

’Med fredningsforslaget for kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud tager vi hul på fremtidens fredninger’ siger formand Karen Margrethe Olsen.

Hun uddyber: ’Groft sagt har fredninger hidtil fokuseret på den ældre arkitektur og på enkelte nyere bygninger af berømte arkitekter. Men i fremtidens fredning skal vi have de nyeste dele af historien med – den historie, der udviklede vores samfund til det, det er i dag. Da er det vigtigt at vi også freder de umistelige dele af industriens arkitektur –også den, der er fra vækstperioden i 1960erne. Derfor er det interessant at få fredet Pyramiden i Boesdal med dens omkringliggende landskab, der allerede er etableret som en rekreativt område.

I fredningsforslaget står der under bærende fredningsværdier: ’De bærende værdier knytter sig til kalkbruddet som en markant form og fordybning i landbrugslandskabet. Det aftryk, som råstofudvindingen har sat i landskabet, er en kulturintervention, der skal betragtes på lige fod med diger, læhegn og stjerneudstykninger, der over mange år har præget det danske landskab. Kalkbruddet er landskabets fortælling om råstofudvinding i Danmark.’.

Kalkovnene, kalkladen og pyramiden har tidligere været fysisk forbundet med hinanden via transportbånd, hejseværk og læskure. Ganske typisk for industrielle anlæg ændrede anlægget sig konstant for at gøre produktionen mere effektiv. Derfor kan det være svært at tale om en original tilstand. Forandringen har været en konstant, der afspejler kalkindustriens udvikling i 1900-tallet.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Konference på Christiansborg

Foto: Frilandsmuseet

Kulturarven skaber identitet – identitet skaber mennesker

I anledningen af Bygningsfredningslovens 100 års fødselsdag inviterer
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur alle med interessere for, hvordan vi forvalter vore fredede og bevaringsværdige bygninger og haver til konference den 25. september 2018 på Christiansborg.

Hvordan passer vi på den fælles kulturarv og hvad skal vi stille op, når det til tider ligner en underskudsforretning?

Opgaverne og spørgsmålene om den fysiske kulturarv er mange. Vi forsøger at finde nogle af svarende på konferencen, hvor en række af landets mest vidende og engagerede personer belyser dette vigtige emne.

Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer leder os gennem eftermiddagen med kyndig hånd og uddybende spørgsmål.

Vi glæder os til at se jer.

Dato: Den 25. september 2018, kl. 12:00
Sted: Landstingssalen, Christiansborg 1240 København K
Pris: Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvending
Tilmelding: Senest den 20. september 2018 på www.byogland.dk
Spørgsmål: Kontakt Landsforeningens sekretariat på 70 22 12 99

Arrangementet er åbent for alle men der er begrænsede pladser.Tilmelding sker via først til mølle-princippet.

OBS ! Arrangementet er pt. overtegnet og tilmedinger, der kommer nu vil blive sat på venteliste og kontaktet hvis der kommer afbud. OBS!

Konferencen gennemføres i samarbejde med Realdania.

Se invitationen og programmet som pdf her
Du kan dele begivenheden og lade dine venner vide, at du deltager på facebook

PROGRAMMET
12:00 – Dørene åbnes

12:30 – Velkomst
v. formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Karen Margrethe Olsen

12:40 – Løfter staten sit ansvar for bygningskulturen?
v. kulturminister Mette Bock

13:00 – Er alt som det skal være – eller?
v. formand for Det Særlige Bygningssyn Lars Juel Thiis

13:45 – Efterkrigstidens arkitektur – er den fredningsværdig?
v. ph.D Forsknings- og samlingschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild

14:30- Pause med kaffe og kage

15:00 – Bevaringsværdige bygninger – løfter kommunerne deres ansvar? v. borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og planudvalg Leon Sebbelin

15:45 – Hvordan får vi sat bygningskulturen på den politiske dagsorden?
v. Folketingspolitiker og kulturordfører Alex Ahrendtsen

16:30 – Opsamling og afslutning

16:45 – Vin og netværk

*ret til ændringer forbeholdes

Du kan ikke længere melde dig til. Dem fra ventelisten, der får plads, får direkte besked.

Betydningsfulde haver

De grønne rum i byerne er ligeså vigtige som pladser og bygninger. Derfor er juni udgaven af By & Land et temanummer, der sætter fokus på de betydningsfulde haver.

I bladet kan du blive klogere på behovet for klasificering af betydningsfulde haver, få kriterierne præsenteret og læse om 10 spændende eksempler på betydningsfulde haver i Danmark.

Ligesom tidligere år opfordrer vi lokalforeninger til at afholde et arrangement på Arkitekturens Dag.  Du kan få ekstra eksemplarer af bladet til din lokalforening, hvis jeres arrangement handler om den betydningsfulde have.

Det er Arkitektforeningen, der afholder Arkitekturens Dag i Danmark. På deres hjemmeside kan du læse mere om, hvordan dit arrangement kommer på det officielle program.

Landsforeningen opsamler også de arrangementer, der bliver afholdt lokalt med temaet den betydningsfulde have. Alt hvad I skal gøre at skrive en mail med de relevante oplysninger til nanna.uhrbrand@byogland.dk

Ses vi til Folkemøde

Foto: Frilandsmuseet

I anledning af 100-års jubilæet for bygningsfredningsloven er der debat og fejring på Folkemødet på Bornholm. Hvad gør bygningskulturen ved vores krop og sind? Hvilken rolle spiller den for identitet og fællesskab? Og hvad er det for følelser der er på spil, når der opstår protester mod nedrivning eller ombygning af vores kulturarv? Politikere og fagfolk vender disse spørgsmål, inden vi gør plads for særligt inviterede fest-talere med et nært forhold til 100-års fødselaren.

Deltagere:
– Alex Ahrendtsen (MF), Dansk Folkeparti.
– Winnie Grosbøll, Borgmester (S), Bornholms Regionskommune.
– Anne Skovbro, Filantropidirektør, Realdania.
– Karen Margrethe Olsen, formand, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
– Arne Høi, Institutleder, Institut for Bygningskunst og Kultur, KADK.
– Natalie Mossin, Institutleder, Institut for bygningskunst og teknologi.
– Birthe Iuel, Præsident, Bygningskultur Danmark / Historiske Huse
+ surprise festtalere.

A28 – Den Sociale Scene
A – Danchells Anlæg
Allinge, Bornholm

Læs invitationen som pdf her

Du kan dele begiveheden og lade dine venner vide, at du deltager på facebook