NETVÆRKS- OG MEDLEMSMØDE I ROSKILDE – LØRDAG D. 7. NOVEMBER 2026 

Den lokale arbejde og den gode lokalplan!

Hvordan kan vi påvirke lokalplansarbejdet, så vores bygningskultur er sikret bedst muligt, og hvordan og hvornår skal vi reagere, når der sker afvigelser.

By og Land Danmark og By og Land Roskilde inviterer alle medlemmer til netværksmøde i Roskilde, hvor vi sætter fokus på lokalplansarbejdet, både hvordan vi kan indgå præventivt og hvordan vi bedst kan sikre vores bygningskultur lokalt og reagerer, når det skrider.

Vi har inviteret Sune Porse Carlsen, fra Carlsen Planer, til at klæde os godt på og deltage i debatten. Sune er arkitekt og tidl. planlægger, og arbejder i dag selvstændig bl.a. med rådgivning inden for lokalplanlægning.

I løbet af eftermiddagen skal vi både høre Sunes råd og anbefalinger, drøfte nogle konkrete lokale problemstillinger fra medlemmer og dele vores erfaringer.

Vi håber at mødet også skal skabe netværk på tværs af medlemsforeninger og -afdelinger, så det fremadrettet bliver nemmere at række ud og dele erfaringer. 

Velkommen til et par gode timer.

Mødet holdes i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde, i lokale ”Under gulvtæppet”

Program

Netværksmøde – Det lokale arbejde og den lokale planlægning

13.00-13.15: Velkomst formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd og Formand for By og Land Roskilde Lasse Carlberg. 

13.15-14.00: Sune Porse Carlsen fortæller om lokalplansarbejdet, hvilke rammer der er i lovgivningen og hvordan bestemmelserne administreres. Vi skal ind på, hvad du kan gøre som lokalt medlem og hvad skal du holde øje med. Hvilken ramme er planloven og hvor kan vi gøre indsigelser, når vores bygningskultur er truet og hvordan arbejder vi bedst sammen med kommunerne. Læs mere om Sune Porse Carlsen her.

14.00 -14.30: Lokale perspektiver – hvordan arbejdes der rundt omkring?

Vi skal høre oplæg med konkrete erfaringer har nogle af de Sjællandske medlemmer. Hvordan arbejder de? Hvad lykkedes de med og hvad udfordrer?

14.30-15.00: Pause og kage

15.00-15.45: Diskussion og erfaringer. Hvordan skaber man den gode relation til kommunerne? Hvad kan vi gøre, når det ikke lykkedes? Og hvad fungerer godt lokalt?

15.45 -16.00: Det lokale netværk – hvordan bruger vi hinanden fremover?

 

Pris: 110 kr. pr. deltager, som dækker lokaleleje og forplejning. Betales ved tilmelding.

Alle medlemmer, både personlige og foreningsmedlemmer er velkomne. Man må gerne deltage flere fra samme lokale forening/afdeling.

 

Praktiske oplysninger:

Tid: lørdag d. 7. november l 2026 kl. 13-16

Hvor: Byens Hus, Stændertorvet 1, Roskilde

Deltagerbetaling: 110,00 kr. 

Betalingen er bindende. 

Byens Hus ligger smukt på Stændertorvet, centralt i Roskilde.

Kommer du i bil anbefaler vi at du parkerer f.eks. ved Vikingskibsmuseet og går de godt 1300 m., eller vælger parkering ved biblioteket, godt 600 m. fra Stændertorvet.

Kommer du med tog, så er der godt 1000 m.

Dørene åbnes 12.45

 

TILMELDING TIL NETVÆRKSMØDE I ROSKILDE

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Meld dig til netværksarrangementet ved at udfylde formularen herunder.
  • Vi bruge din e-mail til at sende dig en kvittering for din tilmelding og oplysninger om hvordan du betaler
    Fortæl os om du er: *Personligt medlem* eller *Medlem af x-lokalforening*
  • Hvis du er medlem af en lokalforening, så skriv gerne hvilken.
  • Skriv her, hvis der er noget vi skal vide på forhånd.
  • Felterne markeret med * skal udfyldes.
    Ved at klikke på knappen 'Meld dig til' giver du samtykke til at By og Land Danmarks medarbejdere og frivillige, må kontakte dig i forbindelse med arrangementet