Facebook er ikke et vidundermiddel, der løser alting. Men det kan have sine fordele, at være nede i folks lommer og dukke op på deres skærm, når de alligevel sidder afslappet i deres sofa.

For rigtig mange mennesker er facebook stedet, hvor det er let at finde oplysninger om det, der rører sig i nærheden af dem og det som de interesserer sig for. Mange mennesker har app’en installeret på deres telefon og scroller igennem deres nyhedsstrøm, når de har 5 minutter at slå ihjel. Der er også rigtigt mange mennesker, der bruger facebook, når de skal søge efter oplysninger om deres lokalsamfund. Facebook er en slags ugeavis, hvor du selv vælger, hvilken interesser du vil læse om.

På facebook kan du have en personlig profil, oprette en side eller en gruppe.

Den personlige profil:

Det er dit navn, alder og interesser du skal oplyse, og du skal ‘blive venner’ med de forbindelser du kender. Når du oplyser facebook at dine interesser er kunst, arkitektur og musike, vil facebook automatisk forsøge at vise dig opslag fra sider, der kan ligger inden for din interesse. Facebook viser dig også opslag fra dine venner og de grupper du er medlem af. på din startside vil du se din facebookstrøm.

En facebook-gruppe

Du kan oprette en gruppe for den forening, du sidder i bestyrelsen af. Gruppen kan hedde: ‘By og Land Lokal’. Så kan alle de mennesker, der melder sig ind i gruppen kunne lave opslag i gruppen. Opslag i grupper kan ikke deles andre steder på facebook. Alle grupper har administrator, det er en god idé at der er flere administratorer på en gruppe, således at ansvaret ikke ligger alene hos et bestyrelsesmedlem.

Mange byer og bydele har facebookgrupper, hvor borgerne kan dele opslag, søge efter hjælp eller sælge loppevarer. Alle grupper har et regelsæt, som man skal følge. De findes i afsnittet ‘om’. Nå du opretter en gruppe, er det dig der skal lave reglerne, og sørger for at gruppes medlemmer overholder dem.

En facebook-gruppe svarer til ugeavisen opslagstavle, hvor alle kan skrive til alle.

En facebook-side

Du kan også oprette en side for den foreningen, du sidder i bestyrelsen af. Siden kan hedde ‘By og Land Lokal’. Vores side hedder By og Land Danmark, og vi synes du skal følge den. På en facebookside er det kun administratoren, der kan lave opslag, der kommer ud i følgernes strøm. Du kan også oprette begivenheder og så kan opslag fra sider deles på hele facebook.

Når du ejer en side, har du også mulighed for at annoncere. Det er en fordel at have mere end en administrator på en side, så er der flere om ansvaret og foreningen risikerer ikke, at blive udelukket fra sin side i tilfælde af udmeldelser.

En facebook-side svarer til reklamernei din ugeavis.

Lav opslag og tag andre profiler

På facebook deler du nyheder ved at lave et opslag. Så kan dine venner eller følgere ‘like’, ‘kommentere’ eller ‘dele’.

Like er tommel op, det er en hurtig angivelse af at dine venner kan lide dit opslag. Det er også en angivelse til facebook om, at du gerne vil se opslag der minder om i fremtiden.

‘Kommentarer’ er når du skriver noget til opslaget. Så får den ven eller side, der har lavet opslaget besked på, at du har svaret. På den måde kan I starte en kommentartråd, og snakke videre om hvad der sker. Kommentar er også en angivelse til facebook om, at du synes det her opslag er vigtigt, og at du gerne vil se mere fra den ven eller side.

‘Dele’ er når du mener, at et opslag er så vigtigt, at dine venner eller følgere skal se det. Så kan du dele opslaget og hjælpe det med at blive vist til endnu flere.

‘Tag’ er det engelske ord for mærkat. Når du vil tagge nogen skal du skrive et @ foran deres navn. Så giver facebook en notifikation til vedkommende om, at du har nævnt dem. Det kan du gøre brig af, når du gerne vil stille direkte spørgsmål til lokale politikere. Hvis du har en gruppe, kan du kun tagge gruppens medlemmer.

Forretningen

Facebook er en forretning og de skal selvfølgelig tjene deres penge. Det gør de ved at vise annoncør betalt indhold i nyhedsstrømmen. Når du får en annoncer, står der sponsoreret under sidens navn. Du kan også blive annoncør og komme direkte ud til din målgruppes strøm.

Det er ikke alle opslag, der bliver vist til alle. Facebook tjener flere penge, når folk benytter sig af mediet. Derfor forsøger facebook hele tiden, at give dig den bedste brugeroplevelse, så du kommer tilbage igen. Derfor viser facebook dig mere af det, du før har brugt tid på. Som administrator for en side, vil du derfor gerne gøre dine opslag så spændende at folk bruger tid på dem. Du vil gerne have likes, kommentarer og delinger. Lav din opslag, så der kommer interaktion. Jo mere interaktion, jo flere visninger.

Hvis ingen bruger tid på dine opslag, bliver dit næste opslag heller ikke vist. Det kan tage tid at lave gode opslag, og det giver bedst mening af have en facebookside, hvis der er aktivitet på den. Så vurder om du har lyst til at passe den.

Har du brug for hjælp?

Ring til os, hvis du har brug for hjælp. Du kan fange os på 70 22 12 99. Fandt du ikke det du ledte efter? Så skriv til os på nanna.uhrbrand@byogland.dk. Vi er her for vores medlemmer.