Falkonergården på Frederiksberg

Foto kommer!

Som de fleste ved, er der en nær forbindelse mellem Frederiksberg Kommune og opdræt af jagtfalke. Man behøver blot at nævne kommunens våben med de tre hætteprydede falke siddende på den krenelerede mur eller en af byens hovedfærdselsårer, Falkoner Allé. Eller Falkonergårdens Gymnasium, der har eksisteret i over 100 år, og hvorfra utallige studenter er udgået – blandt andet den ene af denne artikels forfattere. Ja, falkene er i den grad en del af byens historie, at et af de tre felter, der udgør maleren Jais Nielsens kæmpemæssige fresko i rådhushallen, er helliget falkonererne og deres kunst.

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 142 – marts 2024. Allan Tønnesen og Søren Vadstrup

Siden middelalderen dyrkedes en særlig eksklusiv form for jagt blandt Europas fyrster, den der udøvedes ved hjælp af dertil opdrættede jagtfalke. Den første der herhjemme kan sættes i forbindelse med denne form for jagt, er Valdemar Atterdag. Senere optræder Frederik II og Christian IV i falkejagtssammenhæng. Men den første der opretter en egentlig falkonerinstitution, er Frederik III’s dronning, Sophie Amalie, der er afbildet sammen med en helt hvid jagtfalk, og som vides at have haft en særlig falkegård på Frederiksberg i forbindelse med prinsessernes gård ved Runddelen. I løbet af 1660’erne blev den dog afløst af den – formentlig meget større – som hendes søn, den senere konge, Christian V etablerede ved Falkoner Allé tæt ved Ladegårdsåen. Som ung tronfølger havde han i 1662-63 foretaget en stor dannelsesrejse, der blandt andet havde ført ham til Solkongens hof i Versailles. Her oplevede han parforcejagt og jagt med falke, og begge dele fik han indført i Danmark. Den danske konge havde endda det fortrin fremfor Europas andre fyrstehuse, at han rådede over områder, hvor falke naturligt levede og ynglede, nemlig Norge og Island. Indfanget og opdrættet som jagtfalke udgjorde de tilmed en kostbar og meget værdsat gave mellem fyrster. I 1663 blev der indkøbt 48 falke på Island, men om de blev installeret i Sophie Amalies Falkehus eller i kronprinsens Falkonergård ved Ladegårdsåen lader sig ikkeafgøre. Omkring 1670 kan det imidlertid fastslås, at den sidstnævnte var opført og i funktion, ja der var ansat en falkonermester, Henrich Giesbrecht, som forestod opdrætningen af de kostbare fugle. Giesbrecht blev efterfulgt af Wilhelm Giesbrecht, formentlig en søn af forgængeren, og denne igen af Friedrich Piper. En ny falkonermester tiltrådte i 1696, og det hedder nu at Falkoner-gården var i dårlig stand og måtte repareres. Det oplyses, at falkonermesteren og hans folk boede i ”det store hus”, og at der desuden var et hus til falkene, og hvor der også var stald til hestene. Bygningerne var af bindingsværk med murede tavl og tækket med langhalm. I 1707 måtte bygningerne atter repareres. I 1717 døde den hidtidige falkonermester George Olivier, og man forsøgte først at skaffe sig en afløser fra et af de andre europæiske fyrste-hoffer, men måtte til sidst tage til takke med en mand, der hidtil havde virket som falkoner, Villom Verhoven, der dog døde snart efter og i 1722 blev efterfulgt af Henrik Verhaghen, der til gengæld fungerede helt til 1756.Som det vil være fremgået, er det yderst sparsomt hvad vi ved om bygningerne, deres udseende og indret-ning. Det mest oplysende er faktisk en opmåling foretaget af eller på foranledning af Villom Verhoven i 1721 i hanskorte funktionstid. Tegningen opbevares på Nationalmuseet og må oprindelig have været bilag til en ansøgning, som imidlertid ikke synes bevaret. Den viser en bygning af 23 fag bindingsværk, 46 alen lang og 13 alen dyb, hvilket nogenlunde er svarende til 28,98 x 8,19 meter. Den rummer dels falkonermesterens bolig, dels rum til falkene samt en hestestald. De enkelte rums anvendelse er anført på tysk. De fire østligste fag er beregnet til islandske falke, der skal lære at fange mus samt et lille indelukke til syge falke. De syv fag der indeholder falkonermesterens bolig er indrettet med en stue, en dagligstue, et sovekammer samt et børne- og pigeværelse. En mellemgang adskiller disse rum fra de følgende, som er en stue til svendene, et kammer til de ”hiesige” (danske) falke, et køkkenmed åbent ildsted og bagerovn, et bryggers og et spisekammer, hvori er anlagt en vindeltrappe til loftet, og endelig en stald til seks heste. Det ser ud til, at Verhovens formål med at få fremstillet tegningen er et ønske om at få udført nogle bygningsmæssige ændringer, for han skriver om et af værelserne: ”Metzgens und Kinder stube worunder ein Kellersein soll” – han ønsker altså en kælder etableret under pige- og barneværelset. Hans sidste bemærkninger på tegningen viser også at der er tale om bygningsændringer, som han ønsker udført:

”Diese abtheilung finde ich] gantz bequem zu Conservation der Falcken auch zu meiner Haushaltung … ein fliegel … reparie[r]t und stehen bleiben mag”.

Det ser ud til, at han ønsker den ene side af bygningen (”Fligel”) repareret (det vil sige fornyet), mens den anden side kan blive stående. Det passer godt med at nordsidens bindingsværk kan dateres til denne tid (se senere). Tegningens store værdi er, at den viser hvordan den bygning han har overtaget som nyudnævnt falkonermester, var indrettet. Og når der tales om at reparere bygningen, viser det at der ikke er tale om en ny bygning. Det forekommer oplagt at der er tale om den bygning, der blev opført til falkoneri 50 år tidligere. Det afgørende spørgsmål er herefter: kan der argumenteres for at den bygning, som tegningen fra 1721 viser, i et eller andet omfang er identisk med den nu stående bygning? For at komme tættere på om dette er tilfældet må vi vide noget om, hvad der er sket med Falkonergården siden 1721. Frederiksbergs historiker Eiler Nystrøm har fundet omtale af reparationsarbejder 1727, 1737, 1749 og1757. Ved den sidstnævnte lejlighed udtalte selveste generalbygmesteren, Lauritz de Thurah at det var uomgængelig nødvendigt at få den sat i stand, og der omtales dato længer, falkonermesterens 23 fag lange beboelseshus (tegningen fra 1721 viser netop et bindingsværkshus på23 fag) og en bygning for falkene på 14 fag. Som det fremgår af det følgende, er det formentlig Thurah der i 1757stod for fornyelsen af husets sydside. Tiden gik, og falkejagt gik af mode. Opdrættet af jagtfalke indstilledes lidt efter lidt. Bygningerne var igen i forfald, og i 1795 stilledes Falkonergården til auktion. Den omfattede da stuehuset på 23 fag, falkehuset på 14 fag, svendenes bolig på 12 fag samt nogle småbygninger. De indkomne bud var dog ikke tilfredsstillende, og planerne om afhændelse indstilledes atter i en årrække, mens fal-koneriet førte en hensygnende tilværelse, indtil det omsider helt blev nedlagt i 1810. Gården med dens ret store tilliggende blev bortforpagtet, indtil den endelig blev solgt på auktion i 1818. Den nye ejer hed Peter Chr. Bruun og var fløjtenist i Det Kgl. Kapel og tillige vokslysfabrikør. Denne virksomhed indrettedes i Falkonergården og fulgte med, da Bruun i 1842 solgte gården til cand.polyt. og lysefabrikant Carl Adolph Feilberg, der indrettede sæbe-fabrikation her og boede her til sin død i 1896.Feilberg må have fundet de gamle bygninger utidssvarende som bolig, for han lod i 1866 halvdelen af falkoner-mesterboligen nedrive og erstatte af en villalignende, to etager høj bygning, der opfyldte tidens krav til en herskabelig bolig. Feilberg oprettede et legat hvori Falkonergår-den indgik og som bestyredes af Frederiksberg Kommune, der ifølge fundatsen kunne anvende bygningerne som bolig for en kommunalt ansat embedsmand. Denne ejerkonstruktion opretholdtes helt til cirka 2015, da ejendommen blev solgt. Villaen blev nu nedrevet, og der blev opført fire fritliggende bolighuse indeholdende otte lejligheder i den store have, mens den tilbageværende gamle længe blev restaureret.

Falkonergårdens videre skæbne

Som nævnt ovenfor solgte Frederiksberg kommune Falkonergården i 2015, da den sidste beboer, en ældre enkefrue, flyttede på plejehjem. Huset var ret utidssvarende til udlejning, så man valgte at sælge det til en privat ’investor’, der samtidigt fik lov til at bygge fire nye dobbelthuse i den forholdsvis store have, syd for den gamle bygning. For at få adgang fra Falkoner Alle til de fire nye huse, samt parkering til beboerne, krævedes det imidlertid at enten hele Falkonergården eller i hvert fald den nordligste del i to etager, der blev tilføjet af lysefabrikant Carl Adolph Feilberg i 1866, blev revet ned. Den 14. september 2017 foretog Slots- og Kulturstyrelsen derfor en besigtigelse af stedet og bygningerne. Styrelsen kunne med det samme se, at den ældste, enetages del af Falkonergården var betydeligt ældre end 1866, som fremgik af BBR, og vurderede alderen, ud fra vinduer, døre og huller ind til det ældre bindingsværk gennem afskallet puds, til midten af 1700-tallet. Men man afstod fra en fredning, blandt andet fordi ’huset ikke er komplet i sin nuværende form og også i yderst ringe tilstand’. Da der imidlertid var lokale røster, endda fra folk i kommunalbestyrelsen, der påpegede, at hvis den enetagesbygning var ’rester’ af det tidligere ’Falkoneri’ på Frederiksberg, der var etableret af Christian V efter hans store udlandsrejse i 1662-63, ville det være meget forkert at rive ’Frederiksbergs ældste bygning’ ned. Også fordi kommunens brug af falke i blandt andet byvåbenet, stammer herfra.

Forslag til restaurering

Kommunen tilkaldte Center for Bygningsbevaring i Raadvad, der i december 2017 gennemgik huset byggeteknisk og historisk, og i februar 2018 afleverede Centeret, bistået af arkitekt MAA Søren Vadstrup, et ’Oplæg til restaurering af Falkonergården’. Da bygningen stod helt tom, blev den i denne periode benyttet af ’husvilde’, hvilket resul-terede i, at der gik ild i tagetagen, så halvdelen af taget brændte – men heldigvis blev stueetagen ikke berørt af branden, blandt andet takket være et 10 cm tykt lerindskud i etageadskillelsen. Derfor besluttede Frederiksberg kommune i november 2019, at den ældste del af huset skulle bevares og restaureres, mens den nyere del fra 1866 kunne rives ned. Man bad samtidigt Søren Vadstrup om at stå for den udvendige restaurering af bygningen, det vil sige facader, døre, vinduer, tag og kviste, så mest muligt af disse elementer blev bevaret. Arkitektfirmaet Søren Stærmosestod for de indvendige arbejder. I februar – juni 2020 var hele anlægget, inklusive haven, emne for et afgangsprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole af Katrine Frølich Kristensen, der foretog yderligere historiske undersøgelser, opmålinger, analyse og værdisætning med mere på huset. Da lå Feilbergs toetages bygning fra 1866 der endnu. Det var tydeligt at Feilberg ved købet i 1842 havde bygget det gamle bindingsværkshus om til bolig for sig selv, blandt andet med nye rumindretninger, herunder en lille ’havesal’ med to vinduer og en fløjdør med glas, ud til haven, som husets centrum. I 1866 rev han som nævnt den nordlige halvdel afbindingsværkshuset ned og byggede en ny, højloftet to-etages villa med store panoramavinduer og en hævet terrasse ud til haven. Det gamle ’Falkoneri’ blev formentligbrugt til gæstebolig eller ’sommerhus’, da den nye villa var rigelig stor. Udsigten fra havestuen blev i 1870’erne mærkeligt nok blokeret af en sekskantet, muret udbygning. I 2018 var Falkonergården som nævnt i meget dårligstand, men stod, trods branden i tagetagen, sagtens til at redde. Restaureringen af stueetagen, der foregik i årene 2019 – 2023 er udelukkende sket med brug af de samtidige, klassiske byggematerialer, der er kapillaråbne (modsat de moderne, såkaldt diffusionsåbne), såsom luftkalk-mørtel (til opmuring af bindingsværk samt indvendige vægge og lofter), limfarver (bindingsværket og indvendige vægge), linoliemaling (vinduer og døre med mere),kalksæbebehandling af gulve med videre, trætjære (udvendigt). Nyt tømmer er træsamlet uden metalbeslag. Her ses ingen plastikdampspærrer, plastikmaling, gips-plader, spånplader, søm- og skruebeslag. Alt, der kunne repareres er repareret og alle nye vindues- og dørbeslager håndsmedet i esse. Floatglass er skiftet ud med trukket glas i vinduerne. Vi har dog valgt at bevare det synlige bindingsværk, da en overpudsning vil kræve en armering med trådnet af jern, der spås en begrænset levetid forbåde træ og puds, modsat de oprindelige flækkede pilegrene.

Bindingsværket

Bygningen viste sig at være et overpudset bindingsværkshus. Konstruktionen er spærfagskonstruktion, hvor lofts-bjælkerne er kæmmet oven på remmen. Dette giver mere højloftede rum end den traditionelle byggeskik på landet, styrtrumskonstruktionen med gennemstukne bjælker. Vi har fået Moesgård Museum til at foretaget en dendrokronologisk datering af tømmeret, der er af fyrretræ. Den viser at nordsidens bindingsværkstømmer, ud modgården, er fældet i 1719 på Gotland, hvilket taler for at denne side er bygget i 1720’erne. I bindingsværket forekommer der imidlertid en løsholt (vandret stykke tømmer), der er dateret til 1692 (fældning) og som har en meget speciel nummerering med såkaldte diamanter. Denne type nummerering blev benyttet i tømrerfaget før cirka1700. Den er ridset og skåret ind i træet med kniv, mod sat den senere nummerering med romertal, der er hugget ind i træet med stemmejern. Den samme nummerering ses på en række andre stolper og løsholter i nordsidens bindingsværk, og repræsenterer derfor et genbrug af tømmer fra reparationen i 1696. De nu på grund af brandskade ikke bibeholdte bjælker og spær, var ligeledes nummereret med diamanter, ridset med en kniv. Sydsidens bindingsværk har det ikke været muligt at datere dendrokronologisk, fordi tømmeret er fældet et sted, hvor der ikke findes tilgængelige referencekurver. Bindingsværkets konstruktion er imidlertid med såkaldte dobbeltstolper, hvor bindingsværksstolperne står ude af takt med loftsbjælkerne, for i stedet at stå på hver side af vinduerne. Derved kan vinduerne dels sættes så de passer til husets indvendige rum, og være frie af tværvæg-gene, dels bliver vinduespillerne så brede, at huset, hvis bindingsværket bliver overpudset, ligner et muret hus. Bindingsværk med dobbeltstolper bliver indført i årene efter den store brand i København i 1728, og der er stadig flere eksempler fra 1730’erne. På landet fortsatte man medtraditionelt bindingsværk med den vigtige undtagelse, at kongeligt byggeri uden for byerne kunne anvende dobbelt-stolper, for eksempel Falkonergården og skovridergården Dæmpegård i Tokkekøb Hegn, der er opført i 1788. Sandsynligvis er sydsidens bindingsværk fra 1757, da Lauritz de Thurah stod for en istandsættelse, inklusive nye vinduer. I nordsidens bindingsværk følger stolpetakten derimod bjælketakten, idet de ni-rudede barokvinduer dog også her spænder ud mellem tømmeret, som såkaldte vinduesstolper. Tegningen fra 1721 viser et bindingsværkshus med vinduesstolper, både for nordsidens og sydsidens vedkommende. Sydsidens bindingsværk er derfor yngre end tegningen fra 1721, og formentlig er Falkonergården først blevet pudset over i 1757, hvor dobbelt-stolperne netop lægger op til dette.

Vinduerne

Vinduerne har en endnu mere kompliceret historie end bindingsværket. De enrammede, ni-rudede vinduer i nordsiden er typiske for byhuse i den tidlige barok. Træsprosserne var netop kommet til Danmark og afløste blysprosserne i 1690’erne, så de har været højeste mode i 1695.Vinduesrammerne er ikke hængslede i siden og kan derfor ikke ’åbnes’ som normalt. Derfor er de tophængte, tre-rudede overvinduer kommet til samtidigt med de klassicistiske vinduer fra 1757.Sydsiden er forsynet med klassicistiske, torammede vinduer med lodpost og seks-rudede, sidehængte rammer. Både de udvendige og indvendige beslag er imidlertid barokke (1660 – 1750), der kan skyldes en individuelsmag hos den der forestod ombygningen (måske Lauritz de Thurah). De fine, indvendige fugleanverfere passer jo meget godt til et ’falkoneri’. Da Feilberg moderniserede huset i senklassicistisk stil i 1840’erne fjernede man sprosserne, som der nu kun er spor efter enderne af, så rammerne fik hele ruder. To af vinduerne, der også har andre typer skodder, har en tværsprosse i rammerne. De er fornyet i 1920’erne. De kraftige og markante skodder er for de flestes vedkommende oprindelige fra 1670’erne, hvilket er en imponerende alder i en så udsat placering. Men selv om det nok er meget længe siden, de har været brugt, giver de huset en fantastisk karakter.

Den dekorerede havestue

Allerede i 2017 havde Slots- og Kulturstyrelsen bemærket, at husets havestue har et dygtigt udført lille loftsmaleri. Noget husets husvilde-beboere i 2019 formentlig har været enige i, for under deres trang til at dekorere vægge og lofter med spraymaling, mens det stod tomt, var det sekskantede loftsmaleri blevet indrammet af sølvfarvet spraymaling, den flotteste og dyreste i deres samling, men ikke på selve maleriet. Loftsmaleriet forestiller en putto (et lille, buttet og ofte nøgent barn, med eller uden vinger), der styrer to springende delfiner med et sæt tømmer og en lille pisk. Katrine Frølich Kristensen havde i kilderne til Falkoner-gårdens udseende gennem tiden fundet frem til et maleri på Statens Museum for Kunst, hvor guldaldermaleren Christen Købke (1810 – 1848) havde malet huset set frahaven. Købke var bror til Feilbergs storebrors kone – og må have kommet i huset i 1840’erne. Købke, der var elev af Eckersberg, gennemførte i 1832 – 1840 den obligatoriske italiensrejse, men fik ikke afleveret sin ’guldmedalje-opgave’ indenfor de påkrævede fire år efter hjemkomsten. Han kunne derfor ikke blive optaget på Kunstakademiet, og for at tjene penge påtog han sig derfor forskellige dekorationsopgaver, herunder på Thorvaldsens Museum, hvor Købke fik et særligt rum, som han dekorerede med ’pompejanske’ motiver. Her finder vi den samme ’puttomed delfiner’ som på Falkonergårdens loft, så Købke har enten øvet sig på det lille loft, eller udført en kopi til Feilbergs hus. Men herudover er loftet dekoreret med en bort af vinblade langs kanten og stafferede streger i de klassiske farver – og også ned på den dybgrønne vægfarve, som der blev fundet spor af. Bygningshistoriker Stina Højrup, der i 2020 var i et halvt års praktik hos Søren Vadstrup på Akademiet i København, udførte en farvelagt opmåling og rekonstruktion af loftet og væggene. Konservator Anna Simonsen fra ’Københavns Konservator’ fik samtidigt til opgave at restaurere og konservere loftsmaleriet, loftet og selve rummet.

Falkonergården i dag

Falkonergårdens bygningshistorie er, som man kan forvente, ret kompliceret og langt fra enkel at aflæse. Det mest interessante er faktisk, om den endnu stående bygning virkelig er en rest af den oprindelige Falkonergård fra cirka 1670. Som det vil være fremgået, er der ikke dele af facadernes bindingsværk der rækker så langt tilbage. Ud-gangspunktet for videre overvejelser er derfor plantegningen fra 1721. Den omtaler nogle påtænkte reparationsarbejder, og der er derfor tale om en ældre bygning. Da det endte med at hele nordsiden blev fornyet, forekommer det sandsynligt at det drejer sig om et cirka 50 år gammelt hus – altså et hus fra cirka 1670. Men er 1721-tegningens bygning identisk med den der står på stedet i dag? En oplagt mulighed for at besvare dette spørgsmål er at sammenligne værelsesinddelingen i 1721 med den nuværende. Det viser sig så at hele det ene tværgående skillerum og halvdelen af det andet står uændret, og det samme gælder skillerummet mellem det værelse der i 1721betegnes som ”pige- og børneværelset” og dagligstuen. Det kan herefter fastslås, at den eksisterende bygning er en rest af den oprindelige Falkonergård. Det endelige bevis ville en dendrokronologisk undersøgelse af skillerummenes tømmer kunne levere. Siden Falkonergården i 1896 blev testamenteret til Frederiksberg kommune har huset været anvendt til udlejning til ’særlige personer’ i kommunen. Udviklingsselskabet Atelierhaven Aps. v/Martin Wheeler, Karsten Krøyer og Erik Krøyer, der ejer Falkonergården i dag, og har bekostet restaureringen – ser meget gerne at dette system fortsætter på én eller anden måde. Bindingsværksbygningen har vist sig at indeholde en række hidtil ukendte elementer i dansk kunst- og arkitekturhistorie, især fra den såkaldte ’Guldalder’ fra cirka 1800 – 1850, der dels burde vises for offentligheden ind imellem, dels er ret sarte i forhold til ’almindeligt’ salg eller udlejning til en moderne børnefamilie. ’Vi forestiller os, at huset kunne være en gæstebolig til særligt udpeget ’kulturpersonlighed’, frakunst- eller musikverdenen, eventuelt med tilknytning til Frederiksberg, en professor- eller kunstnerbolig, der ønsker at passe godt på huset og også være interesseret i at vise specielt den flotte Havestue i pompejanskstil, frem’, siger de tre ejere.

Litteratur: Benderfelt, Jørn: Falke i Udenrigspolitikken. Falkonergården på Frederiksberg 1664-1810. Frederiksberg gennem Tiderne 2020. Side 57-115; Bach, Michael: Op og ned ad Falkoner Allé. Frederiksberg gennem Tiderne 2016. Side 146-151; Lex.dk: Christen Købke, biografiskleksikon.lex.dk/Chri-sten_K%C3%B8bke; Jensen, Jonas Og dal: Falkonergården (FHM 4296/4297). Dendrokronologisk undersøgelse af bindingsværk i Falkonergården på Frederiksberg. Moesgaard Museum. Rapport Nr. 46. 2023; Nystrøm, Ejler: Frederiksbergs Historie III. 1953. Side 102-116; Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie. Bevaring. Istandsættelse. Lindhardt & Ringhof Forlag.2014. side 148 (træsprosser); Vadstrup, Søren: Bindingsværk og kropsmål samt nummerering og rejsning af bindingsværkshuse, www.bevardithus.dk/wp-content/uploads/Kropsmål-19.08.20-sv.pdf. Side 11; Vadstrup, Søren: Mit bindingsværkshus. Netværk for Bindingsværk. 2021. Side148 – 148. (Dobbeltstolper); Vadstrup, Søren: Analyse og Værdisætningen af skovridergården ’Dæmpegård’ i Tokkekøb hegn. ARCHITECTURA nr. 45, 2023. Side 164-181.(Dobbeltstolper med mere); Vadstrup, Søren: Falkonergår-den på Frederiksberg. Historie og restaurering 2019 – 2023.2. udgave 2023; På falkoner-gaarden.dk vil bogens tekstersuppleres med flere tegninger, fotografier og tekster. (Password: købkeshavestue).

Bladet By & Land 142

I blad nr. 142 kan du også læse artiklerne:

  • Lederen. Kunne man friste med et medlemskab? Af formand Iben Bækkelund Jagd
  • Byrummet under Rådhuspladsen. Af Niels Henrik Andreasen, Tina Rasmussen og Magnus Marius Rohde
  • Erfaringerne fra Arkitekturhovedstad 2023. Af Camilla van Deurs og Kristine Munkgård Pedersen
  • Tysk nationalromantik i Søndderjylland – den grimmeste ælling? Af Peter Dragsbo
  • Aktuelle sager. Af Iben Bækkelund Jagd
  • Årsudflugt til Sydsjælland og Præstø
  • Byvandring: C.F. Hansen – klassicismens mester ved Thomas Roland
  • Boganmeldelser.
Bliv medlem og få det næste blad

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Kommunikationspraktikant til By og Land Danmark

Kommunikationspraktikant til By og Land Danmark

Er du studerende og interesserer du dig for arkitektur, bygningskultur og udvikling i hele landet? Er du en skarp kommunikatør, der elsker at skrive og forstår at tilpasse budskabet til forskellige platforme?

Hos By og Land Danmark arbejder vi for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark, for at der værnes om det værdifulde, der eksisterer, og for at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet.

Som kommunikationspraktikant vil du i samarbejde med sekretariatets ansatte skrive gode nyhedsbreve til vores medlemmer, skrive fængende pressemeddelelser og lave opslag på vores SoMe-kanaler. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løfter i flok. Vi kan derfor tilbyde mange forskellige arbejdsopgaver og et indblik i at arbejde i en interesseorganisation med mange engagerede frivillige. Vi tilrettelægger arbejdsopgaverne sammen, så de passer med dit studies krav og så sørger vi for løbende vejledning og sparring i praktikperioden.

Læs mere om By og Land Danmark på www.byogland.dk

Om dig:

  • Du læser på en relevant uddannelse med fokus på formidling og/eller kommunikation.
  • Du interesserer dig for arkitektur og bygnings- og landskabskultur
  • Du har med fordel erfaring med hjemmesider (vi bruger wordpress) og SoMe
  • Du er selvstændig, har gå-på-mod og trives med frihed under ansvar
  • Erfaring med mailchimp til nyhedsbreve er en fordel, men ikke et krav

Praktisk:

  • Praktikperiode: start august/september til medio december 2024.
  • Arbejdstid: Ca. 25-37 timer om ugen i min. 4 måneder.
  • Sted: Vi sidder i et hyggeligt lille baghus tæt på Nyboder
  • Praktikken er ulønnet.
  • Det er et krav, at du er under uddannelse

Send din ansøgning og cv senest d. 8. april 2024 til sekretariatschef Stefanie Høy Brink, shb@byogland.dk

Stor interesse for arrangementer om lokal bygningskultur

Stor interesse for arrangementer om lokal bygningskultur

Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Storm Folkefestival.

Der er stor interesse for at afholde arrangementer om den lokale bygnings- og landskabskultur. 35 frivillige foreninger har i denne omgang opnået støtte fra puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ til arrangementer, der vil blive afholdt over hele landet.

’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 35 ud af de 70 frivillige foreninger, der har ansøgt, får nu støtte til deres arrangement.

Arrangementerne har mange former – fra lærlinge, der vil demonstrere opmuring til sejlende skibstalks og ølsmagning i et hus fra 1776.

”Det er skønt at opleve, hvor mange gode idéer, der igen har været til Samlingskraft-arrangementer. Landet kommer i den kommende tid til at boome med frivillige ildsjæles arrangementer, der fejrer de særlige steder, der betyder noget i deres lokalområde” siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark og fortsætter:

”Med Samlingskraft bliver det muligt for ildsjælene at inspirere lokalområdet og huske dem på, at der er grund til at være stolte over, hvor de bor.”

Arrangementer i hele landet

Arrangementerne er spredt ud over hele landet. I Jylland kan man f.eks. genopleve elementer af åbningsfesten for Vejen Hallen, hvor der vil være samme sang som ved åbningen i 1951, og hvor man kan blive klogere på hallens tidstypiske konstruktion, når Vejen Anlægs Venner i et samarbejde med Vejen Badmintonklub inviterer til et arrangement, der vil undersøge hallens fremtidige anvendelsesmuligheder.

Fyn kan gæsterne på øen Bjørnø ud for Faaborg opleve de konkrete tiltag, der har resulteret i et byggeboom på øen efter mange år med faldende befolkningstal. Bjørnø Beboerforening og Bjørnø Beboerhus holder åben-ø-dag, hvor man kan høre en ung fjerdegenerations øbo fortælle om sine visioner for slægtsgården og opleve de gamle stalde og stuehuse, der indrettes til boliger og erhverv.

I Dronningmølle på Sjælland vil borgerforeningen få gæsternes øjne op for kulturmiljøet gennem et tegneevent. Gæsterne får mulighed for, gennem tegning, at se, hvad der gemmer sig af udsigter, indkig og skitseværdige motiver, der vækker sansninger og oplevelser. Det sker i samarbejde med blandt andre Sammenslutningen Dronningmølle og omegn; Handel, Erhverv og Turisme.

Fakta om Samlingskraft

’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Med puljen har man over tre ansøgningsrunder i 2023 og 2024 støttet 94 arrangementer i hele landet. Samlingskraft er et By og Land Danmark-projekt, finansieret af Realdania.

Næste ansøgningsrunde åbner 17. april 2024. Ansøgningsfristen er den 23. maj 2024, ansøgere kan forvente at få svar i slutningen af juni 2024.

Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk.

Overblik over foreninger, der modtager støtter:

Arrangementer på Sjælland:

ARRANGEMENTETS NAVN PRIMÆR ANSØGER SAMARBEJDSPARTNER STED
Klubhuset som medborger /forsamlingshus Boldklubben Skjold Fritidsklubben Skjold 2100 København Ø
Parcelhusenes oversete historier & kvaliteter By og Land Greve Grundejerforeningen Greve Strand, Tune Lokalråd, Eriksminde Grundejerforening 2670 Greve
Når man tegner, ser man ØJEBLIKKET Dronningmølle Borgerforening Sammenslutningen Handel, Erhverv og Turisme, Dronningmølle og omegn, m.fl. 3120 Dronningmølle
Gamle vinduer – nyt udsyn: Selsø Slot hylder de gode materialer Selsø Slots Venner Den Plessenske Selsø Fond, Skibby Aktive for Fjordlandet 4050 Skibby
Revitalisering af Agersteds Købmandsgård Bygningskultur Ringsted Dagmar Bryggeriet 4100 Ringsted
Åbent hus på Makvärket med Alkes Have og Knabstrup Lokalforum Makvärket Alkes Have, Knabstrup Lokalforum 4420 Regstrup
Omvendt butik i fremtidens by S/I Departementet Vision Haslev, Teater Vi Tør 4690 Haslev
Indvielse af skulpturprojekt på havnepromenaden i Næstved Skulpturpark Næstved Havnepromenade EUC Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland 4700 Næstved
Vallensved Skoles 300 års jubilæum. Tre arrangementer i 2024. Næstved Bevaringsforening Næstved Museumsforening 4700 Næstved

Arrangementer på Fyn:

ARRANGEMENTETS NAVN PRIMÆR ANSØGER SAMARBEJDSPARTNER STED
DRØMMESKIBE – event med 10 sejlende talks/debatoplæg i Odense Havn Kulturforeningen Mermaid Odense havn DYNAMO – arbejdsrum for samtidscirkus og scenekunst, Frigglauget, Byforening Odense, Museum Odense 5000 Odense
Kulturlandskab Tarup-Davinde Davinde Beboer- & Forsamlingshus Årslev / Sdr. Nærå lokalråd 5220 Davinde
Fokus på Sulelængen i Magtenbølle og en særlig mindesten i landsbyen Sulelængens Venner Lokalhistorisk Forening i Vissenbjerg Sogn 5492 Vissenbjerg
Seminar om landhusets håndværk og udfordringer – og bliv klogere herpå og forstå håndværket bag Foreningen Straatag Glamsbjerg Lokalhistoriske Forening, Landsbyerne Flemløse og Voldtofte – Landsbylauget, Netværk for Bindingsværk 5591 Gelsted
Vestergade kvarteret i Faaborg – Den Voigtske Gaard – Levins Hus – Ploughs Gaard Den selvejende institution Levins Kultur Center, Faaborg Netværk for Bindingsværk, Den Voigtske Gaard, Bestyrelsesmedlem i Øhavsmuseet, Faaborg, Niels J. Langkilde 5600 Faaborg
Steder med Sjæl og Samlingskraft Foreningen STORM Haastrup Folkemindesamling 5600 Faaborg
Stormflod & Stedsfællesskab Dyreborg Havn Byrum Dyreborg, Foreningen Bådebyggeriet 5600 Faaborg
Mærk rødderne – snus til forvandlingerne. Åben ø på Bjørnø Bjørnø Beboerforening Bjørnø Beboerhus 5603 Bjørnø

Arrangementer i Jylland:

ARRANGEMENTETS NAVN PRIMÆR ANSØGER SAMARBEJDSPARTNER STED
Jernbangegade 54 – Fortid, nutid, fremtid Huset Fundament Tegnestuen Mejeriet, Byggelogen 6000 Kolding
Vejen hallen og det grønne områdes historie samt fremtid Vejen Anlægs Venner Vejen badmintonklub 6600 Vejen
Sommerfest med besøg i Kanalbyen og på Lillebælt Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Fredericia Ukrainegruppen Fredericia: en græsrodsgruppe af

frivillige ukrainere og danskere

7000 Fredericia
Indvielse af Stationshaven ved Taulov Station Foreningen Taulov Station Taulov Fællesråd 7000 Taulov
Skole og Multihus som omdrejningpunkt – også i en forandringstid Stouby Multihus Repair Café Stouby 7140 Stouby
Sammenhold, kendskab og samvirke mellem by- og land Jelling Heritage Familielandbruget LRS – Vejle, BID-Jelling lokalt netværk, Træfagsmestre for kvalitet og bæredygtighed 7300 Jelling
Genåbning af Ikast Vandtårn Ikast Slægts- og Lokalhistorisk Forening Ikast Slægts- og Lokalhistorisk Forening, Vores Ikast 7430 Ikast
Samlingskraft i Lild Strand –

før, nu og i fremtiden

Hawboernes forening Grundejerforeningen Svenstibakkevej 7741 Frøstrup
Liv og livet med – og i landsbyfællesskabet Villerslev og Omegns Beboerforening Hassing Villerslev Forsamlingshus 7755 Villerslev
Kulturmiljø Sydhavnen SYDHAVNEN (Foreningen Sydhavnen) Foreningen for Bykultur i Aarhus, Aarhus Arkitektskole 8000 Aarhus
By møder land Fokus Folkeoplysning Lokalhistorisk Forening for Ferslev, Dall og Volsted sogne, m.fl. 9000 Aalborg
Åben mølle dag Vodskov mølle venner Ejerforeningen Vodskov Mølle 9310 Vodskov
Agersted 125 års jubilæum Agersted Håndværker- og Borgerforening Agersted Friskole,

Lokale håndværkere og virksomheder og øvrige foreninger, m.fl.

9330 Agersted
En dag ved broen Hadsund Haandværker- og Borgerforening Hadsund Handel og Turisme 9560 Hadsund
Bygnings-, landskabs- og kulturbevarelse i sommerhusområdet i Jammerbugt Grundejerforeningen For Saltum Strand Sammenslutningen af Sommerhusejere i Jammerbugt Kommune, Egnssamlingen Saltum 9493 Saltum
De Usynlige Huse – En fælles historie Institut for Folkeligt Teater Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn, Aasen Teater 9740 Jerslev
Nyt liv i den gamle skole Thorshøj Gamle Skole Thorshøj Borgerforening, Try-Thorshøj Boldklub 9750 Thorshøj
Tversted Gå & Se (walk & watch) – en pop op workshop – mini oplæg -kortlægning – musik Tversted Borger- og Turistforening Tversted Arkitekturforum – netværk 9881 Tversted
Kontakt:

Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50

Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87

Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme i gang med at søge.

C.F. Hansen – klassicismens mester

C.F. Hansen – klassicismens mester

Klassisk orden var overbygningsinspektør C. F. Hansens mål. Foto: Thomas Roland, 2024.

Thomas Roland guider i C. F. Hansens klassicisme i København

Englændernes bombardement af København i 1807 efterlod en by i ruiner – og en by med muligheder for nytænkning af byrum, struktur og bygningsmasse. Landets chefarkitekt, overbygningsinspektør C.F. Hansen, greb denne mulighed og etablerede ikke blot nye væsentlige pladsdannelse i residensstaden, men sørgede også for, at disse nye byrum blev kranset af ædle, klassicistiske bygninger.

Målet var klart: Kongens By skulle fremstå som en moderne stad, hvor klassisk (romersk) orden herskede, og hvor by, stat og kirke sikrede borgernes og landets velfærd.

For By og Land Danmark fører Thomas Roland i april byvandringen gennem Københavns centrum til en række af C.F. Hansens bygninger og giver en introduktion til overbygningsinspektørens strenge – men også meget personlige – klassicisme.

Praktisk information:

Tid: søndag d. 21. april 2024 kl. 13:00 – kl. ca. 15.00. Afslutningsvis kaffe for egen regning på Café Europa Amagertorv 1, 1160 København K.

Mødested: ved Reformationsmonumentet på Bispetorvet (den lille plads overfor Københavns Domkirke)

Pris for medlemmer: 65 kr. kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 130 kr. pr person.

Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter først til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.

Sidste frist for tilmelding:  søndag den 14. april 2024 kl. 20:00.

Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk

Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres af frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.

TILMELDING TIL ARRANGEMENTET C. F. Hansen - Klassicismens mester

  • Meld dig til den guide tur ved at udfylde formularen herunder.
  • Vi bruge din e-mail til at sende dig en kvittering for din tilmelding og oplysninger om hvordan du betaler
  • Fortæl os om du er: *Personligt medlem*, *Medlem af x-lokalforening* eller *Ikke medlem af foreningen*
  • Skriv her, hvis der er noget vi skal vide på forhånd.
    Ved at klikke på knappen 'Meld dig til' giver du samtykke til at By og Land Danmarks medarbejdere og frivillige, må kontakte dig i forbindelse med arrangementet
  • Felterne markeret med * skal udfyldes.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Studietur til Sydsjælland og købstaden Præstø

Studietur til Sydsjælland og købstaden Præstø

Foto: Miljøstyrelsen. Vu over Præstø Fjord.

Oplev Støberihallerne, Traditionelle Håndværk og Thorvaldsen samlingen

Kom med til en dejlig dag i det Sydsjællandske, hvor vi tager en rundtur i Præstø og Omegn. Vi besøger Støberihallerne, Traditionelle Håndværk, Thorvaldsen samlingen på Nysø og Beldringe Gods. Hele turen vil blive guidet af lokale guider.

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 9.30.

Programmet

Kl. 9.30 Velkommen, kaffe og croissant i Kirkehuset Adelgade 127 4720 Præstø. P-pladser ved Østerbro 2 Præstø.

Kl. 10.15 – 10.45 Vi går gennem Adelgade og besøger Støberihallerne.

Kl. 10.45 Besøg i Støberihallerne ved projektleder Anders Brüel, Realdania.

Kl. 12.00 – 12.45 Frokost i bådehallen og besøg hos Traditionelle håndværk.

Kl. 12.45 Vi går langs Fjordstien tilbage til Kirkehuset og bilerne.

13.00 – 14.30 Besøg i hovedbygning og lade på Beldringe gods. Hastrupvej 3A 4720 Præstø. Restaureringsarkitekt Lisbeth Søkilde, Stenbjerghus. Transport i egne biler.

14.45 Besøg på Thorvaldsen Samlingen på Nysø. Nysøvej 1 4720 Præstø. Kulturformidler, cand.mag. Anne Mette Liedecke Dall. Transport i egne biler.

15.30 Torvet 13 i Præstø. Transport i egne biler.

Kaffe i haven på Torvet 13 Præstø.

Kl. ca. 17.00. Tak for i dag.

Praktisk information:

Pris for medlemmer: 380 kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 500 kr. pr person.

Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter ført til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Sidste frist for tilmelding:  senest den 12. maj 2024.

I tilfælde af afbud efter den 21. maj, tilbagebetales gebyr ikke. 

Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk

Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres at frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.

  • Tilmeld dig til Studieturen til Sydsjælland og Præstø den 25. maj 2024.
  • Skriv både for og efternavn
  • Vi sender dig en bekræftelse på denne e-mailadresse
  • Vi vil gerne vide hvor i landet du bor
    Sæt x i é eller begge kasser
  • Felterne markeret med * skal udfyldes. Vi bruger oplysninger til at kontakte dig i forbindelse med arrangementet
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Få støtte til dit arrangement om lokal bygningskultur

Få støtte til dit arrangement om lokal bygningskultur

Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft

Puljen åbne 1. janauer

Nu bliver det igen muligt for lokale kræfter at samle fællesskaber om en særlig bygning, et vigtigt sted eller et særligt kulturlandskab. Samlingskraft-puljen åbner den 1. januar 2024 igen for ansøgninger, og her kan man søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen for bæredygtige løsninger og skaber nye, lokale fællesskaber.
I løbet af 2023 har der rundt om i landet været afholdt mere end 60 nytænkende arrangementer, der på hver deres måde har sat fokus på, hvorfor vores fælles bygnings- og landskabskultur er vigtig. Det er sket med støtte fra puljen ’Samlingskraft – sammen om steder, vi holder af’.

Fra den 1. januar 2024 er der igen åbent for ansøgninger til puljen, som giver mulighed for at fejre og dele lokale ”skatte” med fællesskabet. Noget, som allerede har vist sig at styrke forståelsen og sammenholdet mange steder.

Blandt andet i Haderslev, hvor man har afholdt arrangementet ’Tysk Nationalromantik i Haderslev’.

”Mange af deltagerne fortalte, at de fik øjnene op for detaljer på huse, de aldrig før havde bemærket. Det gav en ny bevidsthed om byrummet, der ændrede deres syn på den lokale arkitektur. En anden ting, som deltagerne bemærkede, var, hvordan programmet for dagen bød på en god blanding af byvandring og oplæg, og at det inviterede til refleksion over lokalområdets fysiske omgivelser”, siger Maj-Britt Permin, der er tilknyttet kulturhuset SG25 og var medarrangør.
På samme måde har mange andre arrangementer med støtte fra Samlingskraft gjort det muligt for lokalbefolkningen at få øjnene op for de lokale bygnings- og landskabsmæssige kvaliteter.

I Hou Medborgerhus var over 140 deltagere – og mange førstegangsbesøgende – samlet til et arrangement, der gav deltagerne et nyt perspektiv på deres lokalsamfund. Arrangørerne var glade for det nye samarbejde med det lokalhistoriske arkiv og de råd og tips, de modtog fra Samlingskraft. Arrangementet resulterede i øvrigt i, at medborgerhuset fik 38 nye medlemmer.

Læs meget mere Åbnet for ansøgnnger frem til 7. februar

“SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af” er en pulje, der støtter lokale kræfter, som vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Ansøgere kan forvente at få svar i midten af marts 2024.

Alle frivillige foreninger, der kan finde mindst én samarbejdspartner, kan være med til at søge om et arrangement, der udforsker fællesskaber og åbner øjnene for jeres lokalsamfunds særlige bygningskultur og unikke landskabsmiljøer.

Man kan ansøge om støtte fra puljen via samlingskraft.dk. Her er også tjeklister og inspiration til aktiviteter, samt en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet.

Samlingskraft er et By og Land Danmark-projekt, der er finansieret af den filantropiske forening Realdania.

Kontakt
Anders Bundgaard Nielsen
Projektleder i By og Land Danmark
Tlf. 2294 4150

 

samlingskraft.dk  finder du alle de oplysninger, der skal bruges.

National arkitekturpolitik

National arkitekturpolitik

Input til den nationale arkitekturpolitik

Hvad mener du, at By og Land Danmark skal bringe videre til Kulturministerens ekspertudvalg for national arkiktekturpolitik?

Ved at kommer med dine pointer til den nationale arkitekturpolitik kan vi samle idéer op fra hele landet og sender kondensen til ekspertudvalget, der arbejder på en hvidbog til en national arkitekturpolitik.

Send jeres holdninger til os på ole.kaae@byogland.dk inden den 22. januar 2024, så samler vi sammen og sender det videre.

Sådan kan I være med

Send op til 4 billeder, som viser én eller flere helt konkrete udfordringer eller barrierer i jeres byggede miljø.

Send også en kort beskrivelse (5 linjer) af den konkrete udfordring, og en kort beskrivelse af hvad I ser som den største forhindring i forhold til at løse udfordringen.

I kan tage udgangspunkt i et eller flere af følgende spørgsmål:
-Bruger borgerne bymidten eller hvad kan fremme livet i bymidten?
-Er der behov for inspiration til, hvordan lokale særtræk og identitetsbærende bygninger og byrum i byer og landsbyer kan bruges som springbræt for udvikling?
-Hvordan jeres by og landområder bedre kan kobles sammen og udvikles med fokus på social-, økonomisk- og klimamæssig bæredygtighed?
-Har I eksisterende bygninger fx tomme huse eller butikslokaler, som måske kan transformeres og anvendes til nye formål frem for at blive revet ned?
-Mangler I boliger pga. tilflytning og skal fx etablere nye almene boliger, eller har I for mange boliger på grund af fraflytning.
– Hvordan kan der laves bæredygtige løsninger, som også understøtter den levende og blandede by?
-Er der behov for at skabe bedre fysiske rammer til at understøtte fællesskab, fremme social bæredygtighed på tværs af generationer og sociale grupper?

Proces, deadline og spørgsmål

Send jeres bidrag til ole.kaae@byogland.dk inden 22. januar 2024. Så samler vi op på pointerne og sender det til ekspertgruppen arbejder med videre med bidragene i løbet af foråret. Her bliver der også afholdt en idékonkurrence, der tager afsæt i input, som kommer fra landets kommuner.

Ekspertgruppen

Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik er nedsat af kulturministeren for at udarbejde en hvidbog, der kan bruges som afsæt til en ny national arkitekturpolitik.

Du kan læse meget mere om udvalget på kulturministeriets hjemmeside

Et historisk og et nutidigt tanghus

Et historisk og et nutidigt tanghus

Tanghus på Læsø, Østerby, 2022. Foto: Alberte Klysner Steffensen.

Med udgangspunkt i deres afgangsprojektet Bangsbogaard: Et historisk og nutidigt tanghus, afsøger arkitekterne Alberte Klysner Steffensen og Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen i denne artikel, hvordan man med afsæt i kulturarven og den traditionelle læsøske byggeskik kan formgive en fremadskuende arkitektur med et tilbageskuende blik og hvordan den traditionelle byggeskik er relevant i den grønne omstilling

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 141 – december 2023. Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen, forskningsassistent, arkitekt MAA og Alberte Klysner Steffensen, Ph.D.-studerende, arkitekt MAA

“På den græsklædte Toft ligger Læsøgaarden med lave, hvidkalkede Vægge, der skræver under Vægten af det vældige Tangtag. En sær Undren fylder én, første Gang man oplever denne særegne Byggeskik, og man vægrer sig næsten ved at tro, at Tagene er gjort med Menneskehænder”
– Hans Henrik Engqvist.

Sådan skriver restaureringsarkitekten Hans Henrik Engqvist i Tidsskriftet Danmark fra 1945. Spredt rundt på den Nørrejyske ø i Kattegat ligger de få tilbageværende tanghuse med sine karakteristiske volumniøse tage af ålegræs. Tanghuset har gennem flere generationer været en truet del af den danske kulturarv, som har lidt store tab, hvor antallet af tanghusene inden for det sidste århundrede er blevet reduceret fra 300 tanghuse til omkring 30 huse med helt eller delvist bevaret tangtag.

Tanghusene udgør en særegen bygningstypologi, der udelukkende forekommer på Læsø, og som i de seneste år har udviklet sig til et vigtigt vartegn for den læsøske identitet. Byggeskikken vidner om læsøboernes tilpasning til øens økologiske forhold, barske livsbetingelser og usædvanlige kønsroller i det lille isolerede øsamfund.

Siden 2008 er flere af tanghusene blevet en del af et omfattende restaureringsprojekt, der involverer Slots og – Kulturstyrelsen, Læsø Kommune og lokale ildsjæle, som med støtte fra blandt andet Realdania, A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden arbejder for bevarelse af tanghusene og genskabelsen af det næsten fortrængte tænge-håndværk. Ydermere, har tanghusenes enestående historie og byggeteknik indtaget en prominent plads på verdenskortet ved at komme på UNESCO’s Tentativliste.

Bangsbogaard – den sidste firlingegård

Den læsøske byggeskik hænger unægteligt sammen med den kulturhistorie, der siden 1100-tallet har præget bosætningen på Læsø. Saltsydning, skovrydning, sandflugt, skibsbjærgninger, matriarkat og fattigdom er alle historiske faktorer, der har haft stor indflydelse på Læsøs særegne byggeskik, som vi kender den i dag. Den omfattende saltproduktion i højmiddelalderen krævede store mængder af brændsel, hvilket førte til massiv skovhugst og tørvegravning.

Det viste sig at få alvorlige konsekvenser for øens ressourcegrundlag, og forårsagede den første økologiske krise på øen, nemlig sandflugten, som lagde landbruget under pres. Med skovenes forsvinden, blev vraggods fra strandede træskibe omkring Læsø en nødvendig og lukrativ ressource i opførelsen af nye bygninger. I folkemunde siges det, at der skulle 17 gode strandinger til at kunne opføre en læsøgård. Det er derfor ikke sjældent, at tanghusets bærende konstruktion eller inventar består af skibstømmer.

Levevilkårene på Læsø var barske og fattigdommen udpræget. Som følge af sandflugten og saltsydningens tilbagegang var læsøboerne nødsaget til at afsøge nye eksistensgrundlag, hvorfor mændene strøg til havs under forhyring.

Læsø kom i kvindernes varetægt, og det var kvinderne, som drev landbruget, byggede gårdene og opdrog børnene. Grundet fraværet af mænd gik gårdene ligeledes som oftest i arv fra kvinde til kvinde. Et nutidigt vidnesbyrd om dette er, at flere af tanghusene i dag fortsat bærer kvindenavne, såsom Hedvigs Hus, Kalines Hus, Andrines Hus og så videre.

Tagnhus, opstalt og tværsnit af Alberte Klysner Steffensen og Frida Nielsene Bommeskjold Thomsen. Bladet By 6 Land 141

Til ventsre: Opstalt af det nutidige øst-facade. Til højre: Tværsnit i det nutidige, bygningsbestanddele. af Alberte Klysner steffensen og Frida Nielsine Bommeskjold Thomsen

Tage af ålegræs

Tagene er tænget med ålegræs, men bliver i folkemunde omtalt som ”tangtage”. Forudsætningen for i sin tid at bruge ålegræs som tagmateriale udspringer dels fra manglen på halm til tækning som grundet øens begrænsede agerbrug skulle anvendes til dyrefoder, og dels fra de store mængder af tang, som drev på strandene hver vinter.

Tanggårdene er opført i sparsomt bindingsværk med lerklinede tavl og simple tømmerkonstruktioner, og husets proportioner er bestemt af tangtagets tyngde. Typologien er et vidnesbyrd om en kulturhistorisk økonomisering af ressourcebrug og en dynamisk byggekultur, hvor genbrug af byggematerialer og bygningselementer var en nødvendighed.

Flere af husene og tangtagene har haft en levetid på omkring 300 år, men bygningskulturen har haft vanskelige vilkår i det moderne samfund, hvilket blandt andet skyldes nye idealer for boligen, den økonomiske byrde forbundet med vedligehold og mangel på ålegræs grundet en global ålegræssyge.

Kilder En dynamisk byggeskik

Flere af husene og tangtagene har haft en levetid på omkring 300 år, men bygningskulturen har haft vanskelige vilkår i det moderne samfund, hvilket blandt andet skyldes nye idealer for boligen, den økonomiske byrde forbundet med vedligehold og mangel på ålegræs grundet en global ålegræssyge.

Tanghusene blev oprindeligt opført som korte, enkeltstående huse, der løbende blev udvidet med flere fag, når man kunne skaffe materialerne til det. Som oftest ville man lade topremmen stikke ud forbi den sidste stolpe i en længe, så huset stod klar til at kunne blive udvidet med flere fag. Længerne blev senere sammenbygget til større gårdfællesskaber, som husede flere husholdninger på en gang. Historisk set fandtes der nemlig ingen reelle landsbydannelser
på Læsø før engang i 1900-tallet, så de såkaldte tvillinge-, trillinge- eller firlingegårde var den mest gængse bebyggelsesstruktur på øen.

Bangsbogaard

Mest udbredt var tvillingegården, men der findes også eksempler på trillinge- og firlingegårde, hvoraf Bangsbogaard er det eneste bevarede eksempel på en sådan bebyggelsesstruktur. Bangsbogaard regnes som det største og mest komplekse gårdfællesskab, og bestod efter sigende af fire selvstændige boliger i sin storhedstid. Formodentlig, har Bangsbogaard huset op til syv husholdninger, hvis aftægtsfamilierne på gården medregnes. Det anslås, at antallet af beboere har været omkring 30-40 personer på samme tid.

Bangsbogaard fremstår i dag delvist originalt, delvist nedrevet og delvist ombygget, og bærer præg af en markant udviklingshistorie, hvorfor gården betragtes som et oplagt sted til at undersøge mulighederne for at lade en restaurering af et historisk tanghus indgå i en dialog med en nutidig tilføjelse.

Tanghuset som inspirationskilde

I bestræbelserne på at bygge med en mindre belastning af klimaet, er det relevant at rette blikket mod de præindustrielle bygningstraditioner, såsom den læsøske tanggård, da bygningskulturen er funderet i lokalt fremkommende ressourcer og opført i holdbare, CO2-neutrale materialer. Tanghuset er et udtryk for en pragmatisk byggeskik med et sparsomt materialebrug og ydmyg æstetik, præget af fleksibilitet hvor nye rum og funktioner blev ændret eller tilføjet gradvist i takt med nye behov og den ukonsekvente adgang til ressourcer. Flere dimensioner af den traditionelle læsøske byggeskik såsom tanghusets biogene byggematerialer, traditionen for genbrug, husenes fleksible rumstruktur og bindingsværkets modulbaserede konstruktionsprincipper er stærke inspirationskilder i en nutidig forståelse af bæredygtig arkitektur.

Det nutidige tanghus hviler i denne forbindelse på en forståelse af bæredygtig arkitektur som noget, der er forankret i det stedsnære og det regionale, og som tager hensyn til kulturarven og den nære historiske identitet. Hvor formsproget og de byggetekniske aspekter indskriver sig i en større kulturhistorisk sammenhæng, og er med til at skabe en meningsgivende forbindelse mellem nyfortolkningen og det traditionelle tanghus. Således bidrager det nutidige tanghus til en naturlig fortsættelse af en udviklingshistorisk byggeskik og gør kulturarven levende.

Det har været afgørende for projektet, at det nutidige tanghus indgår i en dialog med den historiske kontekst og egnsbyggeskikken, men samtidig kan aflæses som en nutidsmarkør og dermed som et nyt lag i den historiske udvikling, der har præget Bangsbogaard.

Baggrunden for det nutidige tanghus

De æstetiske træk i det nutidige tanghus er baseret på en grundig værdisætning af den ejendommelige byggeskik på Læsø, samt kendskab til den kulturhistoriske kontekst og de lokale byggematerialer. Værdisætningen danner grundlag for æstetiske, tektoniske og materialemæssige kvaliteter i det traditionelle tanghus, som kan videreføres i en nutidig skikkelse.

I forlængelse af tanghusets pragmatiske byggeskik har det i formgivningen af det nutidige tanghus været væsentligt at betone det relationelle forhold mellem æstetik og tektonik, hvor husets strukturelle logik er aflæseligt, ligesom tanghusets bindingsværk, samt at husets æstetiske udtryk og stoflige virkninger udspringer fra tektonikken.

Det nutidige tanghus

Det nutidige tanghus er opført som et længehus med en bærende konstruktion i træ og et punktfundament i granit. Den bærende trækonstruktion refererer til bindingsværket, og punktfundamentet i granit til sylstenene på det traditionelle tanghus, hvorpå stolperne hviler direkte. I mellem den bærende konstruktion i vægge og loft findes kassetter af løst og komprimeret ålegræs og træ, som fungerer som isolering og indre beklædning. Ålegræskassetten kombinerer standardelementer med tilpassede elementer, og er udført med reversible samlinger, så den kan skilles ad og genbruges. Ydermere, er kassetten diffusionsåben, så den kan optage og afgive fugt og bidrager til et sundt indeklima. Taget er tænget med ålegræs på traditionel vis, og for at give huset et mere nutidigt udtryk, etableres en mønning af ålegræs i stedet for tørv. Husets ydre beklædning er lodrette brædder behandlet med kalksæbe med kønrøg-pigment. Soklen er afsluttet med et vandbræt og offerbræt for konstruktiv træbeskyttelse, og refererer til det traditionelle tanghus som voksende direkte op af jorden. Internt i bygningsanlægget er recirkuleringen af materialer inkorporeret som én af de traditionelle kvaliteter i et tanghus, for eksempel kan det ålegræs, som er udtjent som tagbeklædning, genbruges i komprimeret form i ålegræskassetterne, hvorved levetiden forlænges yderligere udover de 300 år.

Kulturarv og bæredygtighed

Der har i projektet været et stærkt ønske om at sænke CO2-aftrykket på bygningerne, særligt i det nutidige tanghus. Afgangsprojektet har haft en eksperimenterende tilgang og forsøgt at udforske koblingen mellem klassiske restaureringsmetoder og nye betragtninger om bæredygtighed. Projektet kan derfor ses som et bidrag til fornyelse af en præindustrielle egnsbyggeskik som bidrag til den grønne omstilling. De præindustrielle bygningstraditioner
kan lære os meget om ressourceansvarlighed, lang levetid og lokalforankret arkitektur, der kan spille en vigtig rolle i den markante omlægning af byggebranchen, vi står overfor. I denne forbindelse anskues kulturarven som en levende bygningskultur, der forbinder forskellige tider og giver arven videre, således at historien bliver nærværende, relevant og nødvendig i den bæredygtige omstilling.

Bladet By & Land 141

I bladet By & Land 141 finder du også artiklerne:
-Lederen: Bevaring er en del af løsningen af Iben Bækkelund Jagd
-Hilsen fra den nye redaktør af Stefanie Høy Brink
-Den farlige have – Den evige kamp mellem natur og kultur af Thomas Roland
-Herregårdshaven på Løvenborg af Kirsten Lund-Andersen
– Havenissen – Kulturarv eller Kitsch af Stefanie Høy Brink
-God bevaring i 25 år af Niels Meyer
-By og Land Greve har noget på hjerte af Nanna Uhrbrand
-Et historisk og nutidigt tanghus af Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen og Alberte Klysner Steffensen
-Aktuelle sager og holdninger af Iben Bækkelund Jagd
-Samlingskraft åbner igen for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
-Boganmeldelser

Bliv medlem og få det næste blad

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Kommunikationspraktikant til By og Land Danmark

Ledigt job – Sekretariatsleder til By og Land Danmark

Kan du skabe gode rammer for frivillige og formidling af bygnings- og landskabskulturen?

Er du optaget af at skabe gode rammer for bevaring og formidling af bygnings- og landskabskultur? Færdes du hjemmevant blandt engagerede frivillige, og kan du understøtte ildsjæle i hele landet, samtidig med at du navigerer i politiske holdninger, planlov og offentlig kommunikation? Så er du måske vores nye sekretariatsleder.

Som sekretariatsleder får du det daglige ansvar for at tegne og styrke By og Land Danmarks profil og position i arbejdet med bevaring og formidling. Du er den, der samler trådene i sekretariatet og koordinerer og formidler foreningens aktiviteter og projekter. Du er sekretær og sparringspartner for den frivillige bestyrelse, og deltager i forretningsudvalgs- og bestyrelsesmøder.

Til daglig står du for driften af sekretariatet, daglig ledelse af personale, kommunikation og faglig udvikling og koordinering med bestyrelsen. Sekretariatet består – ud over dig – af en projektleder og en regnskabsmedarbejder, og du er omgivet af godt 40 engagerede frivillige i fagudvalg og bestyrelse, som bidrager til organisationens udvikling.

Din baggrund kan være inden for kulturarv, arkitektur, kommunikation eller måske noget helt andet, ligesom din erfaring kan spænde vidt. Det er en fordel, at du har erfaring med området, og det er afgørende, at du kan se dig selv i foreningens formål og værdier og evner spændet mellem det frivillige, folkelige engagement og den politiske bane. Du skal kunne tænke strategisk, formulere dagsordener og agere mellem mange interessenter på en samlende måde.

By og Land Danmark er i en god udvikling med medlemmer over hele landet, hvor strategien for de kommende år ”Fælles om Kulturarven” netop er vedtaget. Som sekretariatsleder har du derfor en bred portefølje af opgaver:

Dine opgaver vil blandt andet indebære

– Organisationsudvikling i samarbejde med bestyrelse og andre aktører
– Understøtte medlemmernes arbejde i lokalsamfundet
– Samarbejde med fagudvalg om bl.a. fredninger og bevaring
– Samarbejde med eksterne aktører og myndigheder
– Fundraising af driftsstøtte og projektmidler
– Kommunikation via web, SoMe og andre kommunikationskanaler
– Sparring, udvikling og formidling af projekter i samarbejde med bl.a. bestyrelsen

Din profil

– Du kan lede og koordinere arbejdet i et mindre sekretariat
– Du tager ejerskab og ansvar og når i mål med dine opgaver
– Du er udadvendt og rummelig og har gennemslagskraft i samarbejder
– Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og færdes hjemmevant på mange platforme
– Du har erfaring med fundraising
– Du kan og har lyst til at tiltrække og arbejde med frivillige

Hvem er By og Land Danmark

By og Land Danmark arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark, for at der værnes om det værdifulde, der eksisterer, og for at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet.

By og Land Danmark samler både personlige medlemmer og mere end 90 lokale bygningskulturforeninger over hele landet. Vi følger og kommenterer udviklingen for bygnings- og landskabskulturen i medierne og i bladet By & Land. Vi afholder kurser og rådgiver medlemmer og lokalforeninger f.eks. i forbindelse med lokalplaner, høringssvar og fredninger. Vi fungerer som høringspartner ved udarbejdelsen af nye regler og lovgivning – både nationalt og på EU-niveau – og vi deltager i udvalg og arbejdsgrupper med myndigheder og lokale foreninger. Endelig har By og Land Danmark retten til at rejse sager om bygningsfredning for Det Særlige Bygningssyn.

Læs mere om By og Land Danmark her på hjemmesiden, start fx på www.byogland.dk/om-by-og-land

Praktisk om stillingen

Arbejdet vil primært foregå fra vores kontor i hjertet af København. Der vil forekomme arbejde enkelte aftener og weekender.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdstiden er fleksibel og aftales med bestyrelsesformanden. Løn i forhold til kvalifikationer. Start optimalt fra 1. marts 2024.

Ansøgningsfrist d. 15. januar 2024.
Edit: Der planlægges at holde ansættelsessamtaler den 24. januar 2024

Hvis dette har fanget din interesse, så send os din ansøgning og cv til mail@byogland.dk mrk. ”sekretariatsleder”

Du kan høre mere om stillingen hos sekretariatet og bestyrelsen. Kontakt os på mail@byogland.dk eller tlf.: 70 22 12 99

Havenissen – kulturarv eller kitsch

Havenissen – kulturarv eller kitsch

Sød ser han ud i sine shorts, grønne hat og med en parasol under armen. Denne havenisse lever helt op til de officielle havenissekriterier, nemlig at være max 69 cm høj, have skæg og iført spids hat.
Foto: Nanna Uhrbrand

Med en lanterne i hånden og et stort smil og langt skæg møder han os foran hoveddøren. Han kan se fræk ud og står måske med lys i. Han kan være lillebitte eller stor, lavet af plastik, sten eller ler. I selskab med flere eller stående alene foran døren. Jeg taler naturligvis om havenissen. En fast tradition hos mange og formentligt et hadeobjekt for endnu flere. Men hvem er han, og hvor kommer han fra?

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 141 – december 2023. Af Stefanie Høy Brink, etnolog og museumsinspektør. Samt redaktør af bladet By & Land

Nissens kulturhistorie

Der er delte meninger om, hvor gammel nissen er. De fleste nisseeksperter mener dog, at de tidligste nisser stammer helt tilbage fra vikingetiden. Der blev de kaldt vætten og var ikke helt så frejdige, som vi anser en nisse for at være i dag. Der er dog alligevel lighedstræk med gårdnissen, men vætten blev anset som værende mere guddommelig end hyggelig. Vætten skulle man respektere og give øl og grød. Til gengæld hjalp han til på gården, hvor han både passede dyr og gav bondemanden gode råd. Respekterede man ham ikke eller sørgede for god forplejning, så kunne han til gengæld bringe ulykke over gården. Han blev anset som en form for venlig husgud på linje med ”de underjordiske”, hekse, elverfolk, trolde og bjergmænd og var jo selvfølgelig ikke begrænset til en højtid eller
særlig tid på året, men måtte passes hele året rundt. Vættens status ændrede sig i takt med kristendommens udbredelse. Når man kun må tilbede én gud, så var der ikke plads til vætten. Vætten blev nu anset som djævelskab, der skulle bekæmpes og forvises fra gården.

I 1800-tallet vandt vætten langsomt indpas i hjemmet igen. Det meste, vi ved om vætten eller nissen, stammer fra folkemindesamlernes arbejde, der hovedsageligt foregik i 1800-tallet, hvor fortællinger og sagn om nissen især bliver beskrevet af Just Mathias Thiele i ”Danske Folkesagn” (1819-1823). På gårdene blev han kendt under navnet Niels, og det blev efterhånden til Nis. Nis hjalp igen til på gården, men kunne også drille og lave lidt ballade. Han fik en rød hue og grå kofte på ligesom bonden og blev set lidt som en lille bondemand. Husguden var blevet en maskot. Men han kunne skabe en masse ballade og forårsage uheld, hvis man ikke passede og plejede ham. Og nissen kunne bonden ikke flygte fra, og heraf stammer udtrykket, at nissen flytter med.

I 1850’erne fik nissen en familie med både kone og børn, og nisserne blev langsomt mere og mere populære blandt både borgerskabet og bønderne. De blev en del af vores juletraditioner og figurerer på julepynt og julekort, og i 1947 blev nissen så til en kravlenisse, der kunne kravle rundt på husets møbler på forskellige halsbrækkende måder. Den første kravlenisse blev tegnet af Frederik Bramming.

Hvor kommer havenissen fra?

Havenissen stammer formentlig fra Polen eller Tyskland. De kom til tyske haver fra midten af 1800-tallet og lignede ofte gartnere eller minearbejdere. Havenissen var lavet i brændt ler og derefter håndmalet og havde ofte et læderforklæde på, mens han bærer en lanterne, en hakke eller et andet redskab. På hovedet sad en rød spids kasket, og det er formentlig denne, der med tiden har gjort, at han blev en del af vores nissefamilie.

Dog er der ikke enighed om havenissens tyske ophav. Den tyske historiker Hans-Werner Prahl mener overraskende, at der er et slægtskab mellem vor tids havenisser og magiske figurer, der blev fremstillet i Tyrkiet i middelalderen. Slaver købt i Afrika og sendt til Anatolien skulle, ifølge Prahl, være blevet anset som havende magiske kræfter, fordi de som pygmæer kunne kravle i små minegange efter koks og malm og samtidig være utrolig stærke trods deres størrelse. Fascinationen gav sig til udtryk ved, at pygmæerne blev lavet som stenfigurer for derved at indkapsle magien. Disse eksotiske stenfigurer blev købt af italienske købmænd og solgt videre på de venezianske markeder. De små figurer blev samleobjekter og skulle pryde adelens haver, hvorfor europæiske stenhuggere
begyndte at fremstille dværge i sten og marmor for at dække den stigende efterspørgsel. Disse havedekorationer blev forløberen til havenissen.

Slægtskabet med den sagnomspundne figur dværgen er der enighed om blandt havenisseforskere. Ligesom vores gårdnisser var de første havenisser også menneskelignende, men af lille statur. Dværgen findes mange steder i såvel græsk og germansk mytologi og optræder også som en gennemgående figur i Brødrene Grimms eventyr. Nogle af de ældste havenisser, vi kender, er de 28 marmorskulpturer, der findes ved Mirabell Slot ved Salzburg. Barokhavenisserne er skabt af den østrigske billedhugger og arkitekt Johann Bernhard Fischer von Erlach, men om de er inspireret af de tyrkiske figurer tør denne artikels forfatter ikke sige. Havenisserne står i den såkaldte dværghave og blev opstillet mellem 1690-95. Et andet eksempel er havenisserne i sandsten på Greillenstein Slot
fra 1700. Havenissen var med andre ord hot i barokkens Europa, men i løbet af oplysningstiden blev de anset for dårlig smag, således kan man læse i Hermann Goethes berømte digt ”Hermann og Dorothea” fra 1797, at en haveejer har en have fyldt med stentiggere og dværge, og ingen vil se på dem længere, fordi alt skal være smagfuldt og enkelt.

Havenissen delte også generationer. Den britiske aristokrat Sir Charles Isham importerede de første havenisser til hans gods Lamport Hall i England i begyndelsen af 1800-tallet. Isham var et spirituelt og overtroisk menneske. Han købte 21 havenisser og var af den overbevisning, at havenisserne blev levende om natten og kunne kommunikere med ham. Han ville – helt i vættens og gårdnissens ånd – passe godt på dem og byggede et univers. Nisserne fik træer, huse, klippeformationer og tunneler, og han lavede små scener. Blandt andet lavede han en lille demonstration, hvor nogle minenisser strejker og kræver regler for arbejdstid og hvile. Efter sigende hadede hans døtre havenisserne og syntes, det var pinligt og ødelagde dem alle efter hans død. De overså dog én, der sad og
gemte sig i en sprække i en mur. Det er i dag en yderst velhavende havenisse. Lampy the Garden Gnome (Havenissen Lampy), som han bliver kaldt, er i dag rykket inden for og vurderet til to millioner pund.

Havenisser giver nemlig ikke op, og de spreder sig i haverne op gennem 1800-tallet. Til forskel fra de danske gårdnisser, så har havenissen ikke noget imod at blive set – ikke engang med bukserne nede!

Den fabriksfremstillede havenisse

Udviklingen tog for alvor fart, da havenissen begyndte at blive fabriksfremstillet fra 1870’erne på en polsk fabrik i Stettin. Inden da havde Meissen Porcelænsfabrik og porcelænsfabrikken i Wien fremstillet figurer til borgerskabets og aristokratiets prydhaver. Men nu blev der grundlagt yderligere to firmaer i Gräfenroda ved Thüringen, og i 1898 blev de såkaldte Thüringer-nisser vist frem på den traditionsrige Leipzigermesse. Herefter bød flere producenter sig til på havenissemarkedet, og udbredelsen stormede frem. Havenisserne blev dog atter fortrængt fra de europæiske haver under de store verdenskrige og blev
også forbudt på flere messer, da de ikke blev anset for at være rigtig havekunst.

Havenissernes udtryk ændrede sig en smule i 1930’-erne. Traditionelt var havenissen en lidt gnaven dværg eller gnom, men da Disneys ”Snehvide og de 7 små dværge” fik premiere i 1937, fik den brede befolkning et lidt andet syn på dværgene, og havenissen fik et mere hyggeligt og rart udtryk.

I 1960’erne begyndte en masseproduktion af havenisserne især i plast, men det var først i 1990’erne, at havenisserne for alvor fik en renæssance, samtidig fik de også et nyt udtryk. De var blevet uartige og kunne stå med bukserne nede eller med skøre ansigter. Helt i tidens ånd blev nisserne også angrebet af ironi og postmodernisme. Nogle blev også formet som karikaturer på politikere, og variationen i materiale blev ligeledes udvidet, og havenissen i ler blev fortrængt til fordel for havenisser i plast og gips. Havenissen blev en del af populærkulturen, som for eksempel i den franske film ”Den fabelagtige Amélie fra Montmartre” fra 2002, hvor hovedpersonen sender sin fars havenisse ud på en jordomrejse, hvorfra den sender postkort. Senere blev havenisser både figurer i reklamer for Viasat og som en figur hos produktionsselskabet Zentropa.

Havenisserne kan i dag købes overalt og ses både som kitsch og dårlig smag, men også som noget hyggeligt og som noget, der hører julen eller haven til.

Havenissernes foreninger

I 1984 blev den internationale forening til beskyttelse af havenisser skabt. Foreningen holder til i Basel og har opstillet klare kriterier for den ægte havenisse. Han er naturligvis en mand, max 69 cm høj, har skæg og er iført spids hat.

I slutningen af 1990’erne blev Havenissernes Befrielsesfront stiftet. Det begyndte i Frankrig som Front de Liberation des Nains de Jardins og har siden spredt sig til andre lande, herunder Danmark. Dets tilhængere befrier nisserne fra haverne og sætter dem ud i skoven, der af foreningens tilhængere betragtes som havenissens naturlige levested.

Den største samling af havenisser skulle efter sigende befinde sig i Pfaffstätt i Østrig, hvor parret Eidenhammer har cirka 5.000 havenisser. Et egentligt havenissemuseum findes i den tyske by Gräfenroda. Museet er indrettet i en tidligere havenissefabrik fra 1974.

Kilder

Bengen, Etta 2001: Die große Welt der Gartenzwerge. Ein historischer Rückblick. Verlag anderweit, Suderburg-Hösseringen; Feilberg, H. F. 1979: Nissens historie. Wormianum; Goethe, Johann Wolfgang 1872: Herman og Dorothea. Ernst Bojsens Kunstforlag; Mennes, Marcus 2004: Gnome & Garden: A Gnovelty Kit, Quirk Books; Müller, Ludwig 1986: Die kleine Welt der Gartenzwerge. Falken-Verlag (Liebhaber Bibliothek), Niedernhausen/Ts.; Thiele, Just Mathias 2022: Danmarks Folkesagn. Legare Street Press; Storm, Jannick: En rest af det naturlige. Fyens Stiftstidende 7. februar 2008; Havenissernes Befrielsesfront – Spademanns Leksikon (besøgt d. 17. november 2023); Levende havenisser startede trenden i England – Unyttige Historiefacts (besøgt d. 17. november 2023); Nissens historie – Nordjyske Museer (besøgt d. 17. november 2023).

Bladet By & Land 141

I bladet By & Land 141 finder du også artiklerne:
-Lederen: Bevaring er en del af løsningen af Iben Bækkelund Jagd
-Hilsen fra den nye redaktør af Stefanie Høy Brink
-Den farlige have – Den evige kamp mellem natur og kultur af Thomas Roland
-Herregårdshaven på Løvenborg af Kirsten Lund-Andersen
-God bevaring i 25 år af Niels Meyer
-By og Land Greve har noget på hjerte af Nanna Uhrbrand
-Et historisk og nutidigt tanghus af Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen og Alberte Klysner Steffensen
-Aktuelle sager og holdninger af Iben Bækkelund Jagd
-Samlingskraft åbner igen for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
-Boganmeldelser

Bliv medlem og få det næste blad

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Lærlingenes hus: Håndværkets fortid og fremtid

Lærlingenes hus: Håndværkets fortid og fremtid

Lærlingenes Hus da det stod færdigt august 2023 – se før billedet længere nede i artiklen.
Foto: Dansk Håndværk

I Dansk Håndværk er vi stærkt engagerede i at bevare og fremme de danske håndværkstraditioner. Et vigtigt aspekt af dette arbejde er bygningsbevaring, hvor vi ser en enestående mulighed for at kombinere fortiden med fremtidens behov, især ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 149- september 2023. Af Mads Okking, udviklingskonsulent i Dansk Håndværk

Bygningsbevaring: En bæredygtig tilgang

For os i Dansk Håndværk er bygningsbevaring mere end blot en sentimental tilknytning til fortiden. Det er en bæredygtig tilgang til byggeri, der reducerer ressourcespild og miljøbelastning. Ved at restaurere og genanvende eksisterende bygninger kan vi mindske behovet for at rive ned og opføre nye strukturer, hvilket sparer store mængder energi og materialer.

Dette er en direkte vej til at reducere vores CO2-udledning og tage ansvar for vores miljø. Anvendelsen af eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt er en yderst fornuftig og bæredygtig tilgang, som vi i Dansk Håndværk stærkt støtter. Det handler ikke kun om at bevare historiske strukturer af kulturel værdi, men også om at træffe ansvarlige valg for vores planet og fremtidige generationer.

Reduceret ressourcespild og miljøbelastning

Når vi vælger at restaurere og genanvende eksisterende bygninger, sparer vi på ressourcerne. At rive ned og bygge nyt kræver enorme mængder energi, materialer og ressourcer. Det medfører også store mængder affald og forurening i form af byggeaffald og CO2-udledning fra produktion og transport af materialer. Ved at genbruge det eksisterende bygningsmateriale mindsker vi behovet for at udvinde nye ressourcer og reducere den samlede miljøbelastning.

Lærlingenes Hus, Bladet By & Land 140 af Mads Okking

Blikkenslagerlærling Jeppe beklæder de nye kviste med kobberinddækning, december 2022. Foto: Dansk Håndværk

Bevaring af kulturel arv og identitet

Ud over de åbenlyse miljømæssige fordele ved bygningsbevaring er det også en vigtig måde at bevare vores kulturelle arv og identitet på. Historiske bygninger rummer ofte unikke arkitektoniske detaljer, håndværksmæssige teknikker og materialer, som er værdifulde for vores historie og kultur. Ved at bevare disse bygninger sikrer vi, at kommende generationer kan opleve og forstå vores fortid og forbinde sig med vores arv.

Lærlingenes Hus, bladet By & Land 140, Mads Okking

Isoleringsarbejde i loftsetagen, februar 2023. Foto: Dansk Håndværk

Styrkelse af samfundet

Bygningsbevaring bidrager også til styrkelsen af samfundet. Restaureringsprojekter skaber arbejdspladser inden for håndværkssektoren og relaterede industrier. Derudover
giver det mulighed for træning og oplæring af håndværkerlærlinge, der kan lære af de ældre mestre og videreføre værdifuld viden og færdigheder til fremtidige generationer.

Den langsigtede investering

Endelig er bygningsbevaring en langsigtet investering. Historiske bygninger er ofte bygget til at vare i mange århundreder, og når de bliver passet og plejet, kan de fortsat tjene som værdifulde aktiver for samfundet i årtier fremover. Dette står i skarp kontrast til moderne byggeri, der ofte har en kortere levetid og hurtigere forældelse.

Alt i alt repræsenterer bygningsbevaring en bæredygtig tilgang til byggeri, hvor vi træffer ansvarlige valg for vores miljø, kultur og samfund. I Dansk Håndværk vil vi ikke bare tale om, hvorfor man skal vælge en håndværksmæssig uddannelse. Vi vil vise det sammen med de mange dygtige mennesker, der er i lære hos vores medlemsvirksomheder. Vi har derfor i 2019 købt en sommerhusgrund på Bornholm med et gammelt, nedslidt bindingsværkshus.

Lærlingenes Hus bladet By & Land 140, Mads Okking

Lærlingenes Hus da det blev købt, se billede øverste i artiklen af huset efter istandsættelsen. Foto: Dansk Håndværk

Projektet Lærlingenes Hus

Huset, der ligger nær kysten mod øst, er grundstenen i projektet Lærlingenes Hus, og navnet skyldes, at huset hovedsageligt skal bearbejdes af unge under uddannelse som et skoleprojekt, hvor flere forskellige faggrupper deltager.

Projektet og huset skal vise de enkelte fags kundskaber og kvaliteter. Det skal vise fortidens stolte byggetraditioner i et samspil med fremtidens krav til bæredygtighed, nulenergi og cirkularitet.

Vi arbejder med deltagelse af lærlinge inden for forskellige håndværksfag, og derudover eksempelvis arkitektstuderende, konstruktørelever og kommunikationsstuderende.
Projektet har dermed også til formål at fremme samarbejde på tværs af fag og fremme forståelsen for andre fag. Det, mener vi, er vigtigt at sætte fokus på allerede under uddannelsen.

Arbejdet udføres hovedsageligt af lærlinge, der er ansat hos vores medlemsvirksomheder, under kyndig vejledning af for eksempel pensionerede håndværkere eller faglærere.
Det er vigtigt, at projektet og arbejdet bliver dokumenteret og formidlet undervejs. Når huset er færdigt, skal det indrettes af møbelsnedkerelever og elever indenfor boligmonteringsområdet.

Husets anvendelse

Vi ønsker, at huset fremover skal have mange forskellige anvendelsesmuligheder, til glæde og gavn for så mange som muligt. Det kan blandt andet være som feriebolig
til ansatte og lærlinge hos Dansk Håndværks medlemsvirksomheder, og evt. folkeskoleklasser. Det skal endvidere kunne anvendes som kursuslokale for Dansk Håndværk
og for vore samarbejdspartnere samt til kulturelle formål for Bornholms beboere.

Til inspiration for fremtidens håndværkere

Gennem Lærlingenes Hus ønsker vi at uddanne fremtidens håndværkere til at være eksperter i både traditionelle og innovative bæredygtige byggemetoder. Ved at arbejde med bevaringsværdige bygninger lærer de unge lærlinge at værdsætte det værdifulde i vores bygningstraditioner samtidig med, at de er med til at udvikle og anvende moderne, bæredygtige materialer og teknikker.

Vi ser Lærlingenes Hus som en unik mulighed for at inspirere og uddanne kommende generationer til at være banebrydende inden for bæredygtigt byggeri og forvaltning af vores bygningskulturarv.

Stolthed og ansvar for vores byggekulturarv

Vores engagement i bygningsbevaring bunder i vores stolthed og ansvar for vores bygningskulturarv. Vi vil bevare vores historie og skabe et fundament for fremtidens
byggeri, der tager hensyn til miljøet og kommende generationer.

Lærlingenes Hus repræsenterer håndværkets fremtid, hvor den vigtige læring fra fortiden møder de udfordringer, vi står over for i dag. Vi ønsker at skabe en ny generation af håndværkere, der bærer stolthed i deres arbejde og ser det som en ære at bevare og forny vores bygningstraditioner. Gennem læringen fra fortiden og anvendelsen af moderne, bæredygtige praksisser kan vi skabe kvalitetsbyggeri, der har en positiv og langvarig effekt på vores miljø og samfund. Vi er fast besluttede på at levere et positivt og bæredygtigt aftryk på vores byggede miljø.

Bladet by & Land 140

I bladet By & Land 140 finder du artiklerne:
– Restaureringshåndværkerensom nøgleperson, Leder af Søren Vadstrup
– Restaureringshåndværkeren som kender til nænsom bevaring af Anne Lindegaard
– I Hjørring sørger man for nye restuareringshåndværkere af Finn Pedersen
– Lærlingenes hus: Håndværkets fortid og fremtid af Mads Okking
– Håndværk med hånd og holdning på Holstenshus af Niels Knoth
– For malersvend Tinus Behrendt er det at restaurere helt vildt af Helge Torm
– BygHåndværk arbejder for bæredygtigt byggeri af Helge Torm
– Kortfilm dokumenterer bygningshåndværk af Graves Simonsen
– Vandkunst beriger byrum af Oskar Feldbæk Kristensen og Bonnie R. Mürsch
Generalforsamling den 18. november 2023
– Farvel og Tak! af Helge Torm
– Kirsten Lund-Andersen hædret med fornem pris af Helge Torm

Bliv medlem og få det næste blad

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Greve er noget særligt, og det skal vi snakke højt om!

Greve er noget særligt, og det skal vi snakke højt om!

Pressemeddelelse

Den 1. november inviteres der til stiftende møde i By og Land Greve. Alle der interesserer sig for bæredygtighed, kulturhistorie og arkitektur i Greve er velkomne, når dørene åbnes for et lokalt forum for folk, der vil sætte værdierne i Greve Kommune på dagsordenen.

Initiativtagerne er i fuld gang

Initiativtageren bag By og Land Greve er arkitekt MAA Line Stougaard, der sammen med grafisk designer Ina Brixen og jurist Stine Ullmann-Poulsen vil samle engagerede borgere i Greve Kommune, der har en holdning til deres omgivelser.

”Der er behov for By og Land Greve, fordi vi har mange væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i kommunen. Vi oplever, at værdierne overses og negligeres, fordi der mangler en offentlig samtale om, hvad der gør Greve til noget særligt. Typisk starter snakken blandt borgerne først, når fx en investor præsenterer et færdigt projekt for et byggeri, der sætter et stort aftryk på omgivelserne. Det giver naturligvis anledning til frustration, når vi som borgere ikke bliver inddraget i beslutningerne om byudviklingen” siger Line Stougaard.

”Vi skal snakke med hinanden i hele kommunen, og udveksle erfaringer på tværs af landsbyer og parcelhuskvarterer. Ved at samle kræfterne får vi en tydelig stemme, som kan sætte et fælles aftryk på vores steder” siger Line Stougaard. Hun fortsætter ”Ved at samle os i By og Land Greve, har vi mulighed for at påvirke også på den lange bane. Fysisk planlægning handler om vores fælles omgivelser – og ikke kun den enkelte sag i den enkeltes baghave.”

Bygningskultur er bæredygtigt

Der er noget større på spil end smuk arkitektur, historiske sommerhuse og planlagte stationscentre, når By og Land Greve samler sig. Line Stougaard forklarer: ”Vi starter også By og Land Greve, fordi vi mener, at vi har et ansvar for fremtiden. Vi ved, at de huse der allerede er bygget, er det mest bæredygtige byggeri der findes. I stedet for at rive ned, skal vi bevare, styrke, udvikle og forbedre. Derfor er langsigtet og ansvarlig planlægning nødvendigt. Den planlægning kræver en tydelig stemme fra borgerne. Den stemme vil vi skabe et forum for.

Forskellighed er en styrker

Det er en fælles bevidsthed om kvalitet, værdier og potentialer, der skal kickstarte den vigtige samtale om Greves udvikling. Derfor vil By og Land Greve invitere til samarbejde med kommunens andre foreninger, arrangere møder og vandringer i kommunen, hvor dialog om Greves fælles styrke og dilemmaer skal bane vejen for deltagelse i den demokratiske proces omkring byudvikling i Greve Kommune.

Du er inviteret med

Du er inviteret til at være med i By og Land Greve, hvis du er nysgerrig og interesserer dig for de omgivelser du bor i og tæt på. Kom med når By og Land Greve samles den 1. november 2023 kl. 19:30 i Greve Borgerhus. Det er gratis at deltage, men af hensyn til mængden af kaffe og kage, skal du gerne melde dig til.

D. 1. november
Greve Borgerhus
Greveager 9, 2670 Greve
kl.19:30 – 21.30

Tilmelding

Tilmelding senest mandag den 30. okt. pr. mail til greve@byogland.dk

By og Land Greve er en afdeling af By og Land Danmark.
Læs mere på byogland.dk/greve eller facebook.com/byoglandgreve

Strategiworkshop i Odense den 18. november 2023

Strategiworkshop i Odense den 18. november 2023

Strategiworkshop

Vi har tidligere indkaldt til en generalforsamling nummer to i 2023. Det var bestyrelsens opfattelse, at når vedtægtsændringerne ang. afholdelse af generalforsamling var vedtaget i april 2023, var naturligt at holde en generalforsamling i okt./nov. 2023 og dermed komme godt i gang med det nye årshjul og det nye format, hvor en generalforsamling også skal bruges som ramme for drøftelser, debatter og perspektiver. Noget, som der de seneste år ikke har været så meget tid til på generalforsamlingerne.

Et medlem har gjort os opmærksom på, at når der har været én ordinær generalforsamling i 2023, er det ikke er nødvendigt at holde endnu en generalforsamling i år. Det har vi fået bekræftet hos en advokat. Derfor vil generalforsamlingen udgå den 18. november. I stedet holder vi fast i den del af programmet, hvor der er workshop om vores nye strategi: Fælles om Kulturarven. Strategien dækker perioden 2024-2026 og er udarbejdet af bestyrelsen i september. Deltagelse i workshoppen er for alle stemmeberettigede medlemmer.

Lørdagens workshop skal bruges til at kvalificere strategiens fokusområder og hjælpe med at prioritere indsatserne. Workshoppen har været planlagt siden september og vil fokusere på fire temaer: Medlemmer, Frivillige, Projekter og Politikker.

Her kan du læse om strategiens temaer og de spørgsmål, der skal hjælpe samtalen på vej i gruppearbejdet.

Vi glæder os til at se alle de tilmeldte og til at kvalificere strategien med jer.

Hvis ikke du har tilmeldt dig endnu, kan du nå det i dag. (link)

Har du spørgsmål eller ting, du mener vi skal drøfte er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99 eller skrive til nanna.uhrbrand@byogland.dk

Program

Kl. 13:00 Dørene åbner + Indskrivning

Kl. 13:20 Præsentation af strategien: Fælles om kulturarven

Kl. 13:50 Servering af kage og kaffe – i spisesalen

Kl. 14:15 Workshop og dialog om strategien

Kl. 15.30 Opsamling og input ti hvordan strategien kan blive en succes

Kl. 16.00 Farvel og tak for i dag

Pris

Workshoppen er gratis for medlemmer af By og Land Danmark, der er stemmeberettiget. Det vil sige personlige medlemmer og repræsentanter for medlemsforeninger og – organisationer. Du kan ikke deltage i generalforsamlingen som ledsager.
Vi har et udeblivelsesgebyr på 300,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart.

Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her.
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller dagen er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.

*Ret til ændringer forbeholdes.

Praktisk

Generalforsamlingen finder sted på Kragsbjerggaard i Odense.
Kragsbjergvej 121
5230 Odense M

Redigeret den 13. november 2023.

Det Særlige Bygningssyn 2023-2026

Det Særlige Bygningssyn 2023-2026

Et nyt bygningssyn er klart

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop beskikket Det Særlige Bygningssyn for perioden 2023-2027.

By og Land Danmark har til dette syn peget på arkitekt Eske Møller, der har stor ekspertise inden for fredede og bevaringsværdige bygninger. Han har bl.a. været projektleder hos Realdania, hvor han havde ansvaret for projektet ‘Den levende bygningsarv’. Med ham i Det Særlige Bygningssyn, er vi sikre på, at bygnings- og landskabskulturens stemme bliver klar og tydelig. Vi kan også nævne, at Jacob Fischer, partner i Lytt og medlem af Have- og Landskabsudvalget (HLU), også er blevet medlem af Bygningssynet.

Hanne Ullum fra Bygherre

Formand for det nye bygningssyn er Hanne Ullum fra Bygherreforeningen. I pressemeddelelsen om synet fremhæver kulturministeren Hanne Ullums kompetencer således:” … det vigtigt, at vi har stærke kompetencer repræsenteret i synet. Jeg er glad for, at Hanne Ullum med sin ledelsesmæssige og arkitektfaglige baggrund har sagt ja til at være formand”.

Vi kender Hanne Ullum fra Bygningskulturens Hus, hvor Bygherreforeningen havde kontor på den modsatte side af gangen fra os. Vi glæder os over, at synet har fået en formand, der er dygtig og som kan bringe nye perspektiver til bordet, når Danmarks fredede bygninger skal drøftes.

Stort tillykke

Vi ønsker tillykke til alle medlemmer af det nye Bygningssyn!

Du kan læsehttps://kum.dk/aktuelt/nyheder/ministeren-har-udpeget-nye-medlemmer-til-det-saerlige-bygningssyn hele Kulturministeriets pressemeddelelse her

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.

Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares

Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares

Bygningskulturen udviskes

Den verserende sag om mulig facaderenovering af SAS Huset i København understreger endnu engang, at hvis ikke der råbes op, så vil vores bygningskultur forsvinde. SAS Huset er en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Bygningen vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. Når vi forholder os til bygningskultur – ja, kulturarv i det hele taget, så forholder vi os til den fysiske manifestation af en historisk og kulturel udvikling. Og den er værd at passe på, uanset om det er middelalderhistorie eller samtidshistorie. Sagen med SAS Huset viser også, at der ingen garantier for bevaring er, så bygningerne ”kun” er erklæring bevaringsværdige, ej heller selvom kommunerne gør hvad den kan for at sikre historien.

Bevaringsværdigt bør betyde, at bygningen bevares

Det samme var sidste år tilfældet i Næstved, hvor en smuk ældre bygning ulovligt blev nedrevet. Ejerne havde søgt om tilladelse, men havde fået afslag… og på trods af dette lod bygningen nedrive. Det kostede en bøde på 100.000 kr., som nemt kunne rummes inden for den gevinst, der er ved grundsalget. I øjeblikket er der en sag om Idestrup Præstegård på Falster, hvor den fine bedre byggeskik bolig, med en SAVE-værdi på 2, har fået en dødsdom fra byrådet. Menighedsrådet mener ikke, at bygningen er værd at restaurere, og at ”den ikke er særlig betydningsfuld”. Det samme mener byrådet. Og det på trods af, at både det lokale museum, bygningskulturforening og Slots- og Kulturstyrelsen har gjort indsigelser. Her lader man den private ejendomsret vægte højest, og ser stort på kulturmiljøer, bygningsarv – og klimabelastning, når man vælger at nedrive og bygge nyt. I begge sager har By og Land Danmark deltaget i debatten i P4.

Det viser også med al tydelighed, at vi sammen skal gøre, hvad vi kan for at oplyse om de kulturelle værdier og fordele ved at bevare. Og selvom ikke alle sager vindes, så kan vores engagement hindre, at flere kommer til.

Generalforsamling v2 2023

I november mødes vi, igen, til generalforsamling. Som følge af vedtægtsændringerne på forårets generalforsamling holdes generalforsamlingerne fremover i 4. kvartal, hvor det kommende års budget godkendes. Efterårets samling bliver i sagens natur en anden udgave af, hvad man kan forvente af en generalforsamling, da valg, beretninger m.v. først kommer i efteråret 2024. Til gengæld vil vi bruge tid på generalforsamlingen på at præsentere landsforeningens strategi for 2024-2026 samt inddrage jer i drøftelserne om, hvordan vi bedst nå i mål med opgaver. Vi planlægger derfor med at en del af mødet vil være workshops. Generalforsamlingen holdes i Odense lørdag d. 18. november.

P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.

Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?

Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?

Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Hønseklatbingo til Storm Folkefestival.

23 forskellige arrangementer om bygningskultur får støtte

I de kommende måneder vil det pible frem med arrangementer på unikke steder i hele landet. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ har nemlig netop uddelt støtte til 23 arrangementer, der sætter fokus på lokal bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber.

’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 23 ud af de 40 frivillige foreninger, der har ansøgt, har fået støtte til deres arrangement.

Arrangementerne har mange former – fra minigolf i bygningsarven og jordvejsspotting til omdannelse af en vandværksgrund og undersøgelser af, hvad man kan lære af gamle byggetraditioner i forbindelse med udbredelsen af tiny houses.

”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som vil skabe spændene arrangementer i deres lokalområde. Særligt bider jeg mærke i, at der er utraditionelle samarbejder på vej flere steder i landet. Det tror jeg, kan give deltagerne en god oplevelse og nogle brede perspektiver på bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber. Bevidsthed om fx kultur, historie og holdbarhed gror godt i fælles oplevelser, og jeg tror på, at arrangementerne under puljen Samlingskraft kan været rigtig gode til at sætte nye tanker i gang og gøre en forskel i lokalsamfundene i hele landet”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.

Arrangementer i hele landet

Arrangementerne er spredt udover hele landet. I Jylland kan man for eksempel blive uddannet til kulturarvsdetektiv, når Markvejsgruppen og Fuglelund Naturcenter inviterer til workshop i Jordvejsspotting. Her skal de sønderjyske jordveje genopdages og synliggøres i landskabet og deltagerne oplæres praktisk i at registrere vejene via mobile apps. Ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord kan man høre om den restaurering fyret har undergået og børnefamilier kan prøve kræfter med afstandsbedømmelse fra fyrtårnets platform og være med i skattejagt og kasteleje. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle lokale og turister til “gå en runde minigolf” i byen mens de oplever alle Sæbys seværdige bygninger.

I Odense på Fyn kan man komme med til et kick-off-arrangement om havnens udvikling og kulturmiljø, hvor Byforeningen Odense byder på undersøgelsesløb på havnen, illustration af klimaregnskab for nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt kanalrundfart og sømandsviser. Og i Davinde vil Davinde Beboer- og Forsamlingshus gøre lokalområdet klogere på landsbyens udviklingshistorie bl.a. gennem forskellige tiders gårdbrande med udgangspunkt i sprøjtehuset, hvor to kunstnere vil arbejde med temaet ild og forvandling.

På Sjælland kaster Bevaringsforeningen Fredensborg lys over kirkegårdskulturen med udgangspunkt i lokalhistorikeren Valdemar Seegers gravsted. I Frederikssunds nye bydel, Vinge, inviterer Grønne Nabofællesskaber til idéindsamling og fællesspisning, der kan mobilisere flere ind i det grønne nabofællesskab. På Møn vil Udby og Omegns Vandværk gentænke vandværksgrunden, så den bliver en blomstrende fælled i samklang med vandværket til glæde for børn og voksne og insekt- og dyreliv.

Fakta

’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Samlingskraft har over to ansøgningsrunder i 2023 støttet i alt 65 arrangementer i hele landet. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af Realdania.

Overblik over foreninger, der modtager støtter

Sjælland:
  • Grønne Nabofællesskaber, Vinge 3600 Frederikssund
  • Nørrebro United, 2200 København N
  • Bevaringsforeningen “Fredensborg”, 3480 Fredensborg
  • Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde
  • Udby & Omegns Vandværk a.m.b.a., 4780 Udby Møn
Fyn:
  • Byforening Odense, 5210 Odense
  • Davinde Beboer- og forsamlingshus, 5220 Davinde
  • Foreningen Straatag, 5591 Gelsted
  • By og Land Faaborg og Omegn, 5700 Faaborg
  • Ommel og Omegns Beboerforening, 5960 Ærø
Jylland:
  • Fuglelund Naturcenter v/GS, 6200 Haderslev
  • Danmarks Kulturarvs Venner, 6340 Kruså
  • S/I Elstrup Mølle, 6440 Augustenborg, Als
  • Foreningen Termansens, 6760 Ribe
  • Stouby og Omegns Lokalråd, 7140 Stouby
  • Boddum Ydby Friskole, 7760 Hurup Thy
  • BLIN – Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs, 8500 Norddjurs
  • Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed, 8654 Bryrup
  • Bedre Bymiljø i Horsens, 8700 Horsens
  • Foreningen Kulturselskabet, 8800 Viborg
  • Sæby Handelsstandsforening, 9300 Sæby
  • MOSS S/I, 9330 Dronninglund
  • Andelsforeningen Himmerlandsbyen a.m.b.a., 9520 Skørping
Kontakt:

Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50

Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87

Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.

By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet

By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet

 

Et mesterværk skal fredes

Det ikoniske Arne Jacobsen hotel skal have istandsat sin curtain wall facade, og det kræver stor ekspertise, at fastholde detaljerne på den elegante facade, så bygningens verdensberømte udseende forsat er det mesterværk arkitekten tegnede.

Nationale værdier bør beskyttes

”SAS huset har national bevaringsværdi og selvfølgelig skal det passes særligt på. Den står som en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Den vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. ”siger Grethe Pontoppidan, formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i By og Land Danmark

Hun fortsætter ”Det er virkelig trist, at den kommunale bevaringsværdi ikke er tilstrækkelig til at beskytte bygningen. Hotellet er kendt som et gesamtkunstværk. Det har trods åndsforladte ombygninger, stadigvæk bevaringskvaliteter indvendigt. Og det har kæmpe bevaringsværdi udvendigt. Både fordi det er så ekstremt elegant detaljeret og i dens relation til den omkringliggende by. Hele København vil miste bymæssig kvalitet, hvis hotellet ikke restaureres med respekt for dets kulturelle værdier. Huset er en nøgle til at forstå Københavns byplan og dansk historie. Derfor har vi også oplyst bygningens ejere og Slots- og Kulturstyrelsen, at vi arbejder på et fredningsforslag.”

Internationalt anderkendt

Bygningen blev opført som et gesamtkunstwerk i slutningen af 1950’erne og er internationalt kendt og anerkendt for sin brillante arkitektur. Arne Jacobsen har tegnet ikke bare huset, men også designet interiøret. Danske møbelklassikerer som Ægget, Svanen og Dråben er del af den samlede løsning som arkitekten skabet til SAS Huset. Han havde en finger mest i det meste og selv bestikket er tegnet af arkitekten. Det hele i et ultramoderne formsprog, som siden har dannet skole for arkitekter og designere, der kom efter Jacobsen.

Bygningen ligger tæt på Københavns indre by, i forbindelse med Hovedbanegården og som en del af det byplangreb der hed City Plan Vest. Huset vidner dermed om udviklingen af København som en moderne og international orienteret hovedstad. Stilen er international modernisme og huset er en egentlig skyskraber, der strækker sig mod den københavnske himmel. Huset rejser sig ifølge Idéhistoriske Carsten Thau som ”en optisk halvt vægtløs gestus af pur geometri og balancekunst”, netop den effekt opnås fordi der tynde profiler og en gennemtænkt beklædning, der afspejler himmelens farve, så bygningen dermed virker lys og let.

Det er ikke kun stilen, som er international, det sammen gælder de gæster, der igennem årene har boet på hotellet. Blandt mange kan nævnes ’the Beatles’ Frank Sinatra, Dalai Lama og Nelson Mandela. Der er altså taler om en bygning, der har huset mange indflydelsesrige gæster, når de har besøgt Danmark. Pontoppirdan fortæller, at der også i dag er international opbakning til at kæmpe for at bevare hotellet og en korrekt restaurering af facaden.”

Ændringerne er ikke en hindre for fredning

”Vi er klar over, at der er sket ændringer i bygningen over årene. Vi vurderer alligevel, at en fredning kan gennemføres. Den nationale bygningsfredningsgennemgang i 2009 var meget nøje med at påpege at der skal arbejdes differentieret med fredningsforslag. Fredning og bevaring er for længst over den ide at fredede bygninger absolut skal være originale.  Fredningsforslag beskriver bygningens bærende fredningsværdier og kulturelle betydning. Dermed er der redegjort for, hvilken dele af bygningerne, der er afgørende for bygningens værdier. Det kan styre udviklingen af bygningen.  Således er alle bygningsfredninger lavet siden 2010, og dermed er det muligt at vægte fredningsbeskrivelserne på en måde, der viser hensyn til bygningens fremtidige benyttelse samtidig med at de umistelige værdier kan fastholdes.” slutter Grethe Pontoppidan.

Arkitekten Christian Hansen – en rundtur i stilhistorien

Arkitekten Christian Hansen – en rundtur i stilhistorien

Foto: Thomas Roland, Københavns Kommunehospital tegnet af arkitekt Christians Hansen

Thomas Roland guider til Christian Hansens arkitektur i København

Kom med Thomas Roland og Marie Granholm i den nyrestaurerede Observatoriebygning og efterfølgende rundtur i København med fokus på arkitekt Christian Hansen den 14. oktober 2023 kl. 9:40, når By og Land Danmark inviterer på en rundtur i stilhistorien.

Lidt desillusioneret vendte arkitekten Christian Hansen i 1857 tilbage til sin fødeby, København, efter i næsten tyve år at have arbejdet i Athen. Hér havde Christian bl.a. arbejdet for Grækenlands konge, hvor han havde ry som en af landets fremmeste arkitekter – ikke mindst pga. sin genfortolkning af antikkens arkitektur, der fik enorm indflydelse på Grækenlands genopbygning efter frihedskrigen mod tyrkerne.

Christian Hansen kom tilbage som professor for Akademiet, men syntes aldrig helt igen at falde til i den danske hovedstad – selv om han fik væsentlige opgaver ikke mindst i forbindelse med opbygningen af det nye København uden for de netop nedlagte volde.

Mærkelig nok, tog han stort set ikke den klassiske græske arkitektur med tilbage til København. I stedet introducerede Christian Hansen danskerne for den byzantinske arkitektur, som han selv satte højt, ligesom han i tidens ånd anvendte en lang række andre stilarter i sine byggerier. Vandringen mellem hans værker i Københavns centrum er dermed nærmest en tur gennem en lærebog i arkitekturens forskellige stilarter. På turen møder vi således ikke blot den byzantinske, men også romansk, gotik og senrenæssance – og helt nye og moderne bygninger af rene glasvægge … alt i Christian Hansens meget personlig og overbevisende fortolkning.

Programmet

Kl. 9:40 Observatoriebygningen. Vi mødes ved lågen/kørerampen, Øster Voldgade 3, lige over for indgangen til Rosenborg. Her vil Thomas Roland giver en introduktion til arkitekt Christian Hansens virke i Grækenland og København.

Kl. 10:00 Marie Granholm arkitekt MAA, Dissing+Weitling viser rundt i den nyrestaurerede Observatoriebygning, Østervoldgade 3, 1350 København K.

Observatoriebygning fra 1859 i Botanisk Have står nu restaureret og klædt i nye, afstemte farver – klar til at huse forskning i kunstig intelligens på AI-Pionercenteret ved Københavns Universitet. Marie Granholm vil vise rundt i bygningen og fortælle om de mange spændende tanker og analyser, der ligger forud for det meget flotte resultat.

KL. 11:00 Thomas Roland viser os en række af Christian Hansens værker i Københavns centrum: Vi går gennem Botanisk Have med både en museumsbygning og et drivhus opført efter Chr. Hansens tegninger og til et af arkitektens absolutte hovedværker, det tidligere Kommunehospital. Herfra går vi videre til det tidligere Zoologiske museum i Krystalgade.

Kl. 12:30 Forventet afslutning ved Frue Plads.

Praktisk information:

Pris for medlemmer: 65 kr. kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 130 kr. pr person.

Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter ført til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Sidste frist for tilmelding:  søndag den 8. oktober 2023 kl. 20:00. – Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.

Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk

Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres at frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99

By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023

By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023

En samtale om at være både bæredygtig og bevaringværdig;

Byggeforeningerne opstod i årtierne før og etfter år 1900, hvor København voksede kraftigt, brokvarterene var overbefolkede, og hvor Valby og Vigerslev i 1901 i øvrigt blev indlemmet i Københavns Kommune. De blev ’den jævne mands’ mulighed for at få eget hus i eller tæt på byen, og de repræsenterer om noget Valbys og Vigerslevs forvandling fra landsby till forstad.

Hvordan har forvandlingen fundet sted fra det nye hus på bar mark, over nedslidningen i 1960-70’erne, til deres økonomiske genoplivning fra 2000, hvor man i dag overalt ser fuldstændig renoverede huse delvist tilbageført med vinduer, tage og facader, der minder om de originale?

Fem oplægsholdere

Vi har inviteret 5 oplægsholdere der hver holder 10-15 min. oplæg. Derefter modererer Tore Leifer en debat blandt oplægsholderne og publikum.

Bitten Larsen, Museumsinspektør, Forstadsmuseet Hvidovre:

Byggeforeningernes historie og byggeforeningen som begreb eksemplifi ceret med de byggeforeninger, som vi har i Valby og Vigerslev.

Camilla van Deurs, Stadsarkitekt i Københavns Kommune:

Hvilken værdi har byggeforeningerne for Københavns Kommune, og hvordan ønsker den at håndtere bygningsarven og især de bevaringsværdige bygninger.

Thomas Brogren, Projektchef i Realdania: Bevaringsværdige og fredede bygninger tilfører de øvrige bygninger i et kvarter eller en bydel en værdistigning. Så lad os bevare de bevaringsværdige
helheder og skabe incitament for husejerne, for at værne om kvarterets bygninger.

Søren Nielsen, Arkitekt og partner tegestuen Vandkunsten:

Hvordan kan byggeforeninger videreudvikles og tilføres nyt – bæredygtigt og uden at svække e arkitektonisk bærende værdier? Fremtiden ligger i at bygge om, bygge til, konvertere til andre funktioner …

Michael Fjeldsøe, Formand for Valby Lokaludvalg:

Hvordan involverer Lokaludvalget sig i bygningskulturen i Valby/Vigerslev i en dialog med bydelens borgere, og hvordan kan emnet fremover få endnu mere opmærksomhed?

Tore Leifer,  Moderator, Redaktør ved Det Nationale Portrætgalleri på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, tidligere vært på Kulturen på P1 i DR.

Praktisk info

Lørdag d. 9. september kl. 10-12.30
Valby Kulturhus (Teatersalen)
Gratis adgang

Du kan læse hele invitationen som pdf her, eller melde dig til, og dele informationen med dine vener via facebook her

Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem By og Land Valby og Valby Lokaludvalg
Arrangementet støttes økonomisk af SAMLINGSKRAFT og er en del af ARKITEKTURÅRET 2023

 

Kontaktinfo: Jens Aaberg på tlf. 40 50 84 45

Se mere om afdelingens arbejde på Facebook

Du kan kontakte os på valby@byogland.dk