bygningskultur

Ved du, hvordan vi får bygnings- og landskabskulturen ind i bevidstheden på alle dansker, eller brænder du for at være med til sikre et bestemt kulturmiljø? Så er det nu vi har brug for dig.

Vi er ved at opbygge et fællesskab for dem, der vil gøre en forskel. Både allerede aktive og dem, der har en interesse for sagen bliver hermed inviteret til online møde om det næste skridt, der skal til før bygnings- og landskabskulturen bliver en folkesag.

Møderne er en del Landsforeningens projekt En Fælles Sag, der ser på foreningens muligheder og barrierer og skabe mere synlighed og større tilslutning til bygningskultursagen. De tager udgangspunkt i den rapport Ingerfair har udarbejdet med anbefalinger til foreningen. Du får rapporten tilsendt, når du melder dig til mødet.

De tre første møder blev lynhurtigt overtegnet, Derfor har vi nu sat to friske datoer i kalenderen. Meld dig til de nye datoer herunder.

Det er ikke længere muligt at melde sig til møderne.

PROGRAM
14.00 / 16:30 / 16.00 Velkommen
14.10  / 16:40 / 16.10 Kort præsentationsrunde hvor du på max. 2 min fortæller lidt om din baggrund, tilknytning til foreningen og hvad der motiverer dig.
14.30  / 17:00 / 16.30 Vi ser Ingerfairs film Medlemsforeninger – En Fælles Sag.
14.40-15.50  / 17:10-18:20 / 16.40 -17.50 Vi drøfter Ingerfairs anbefalinger tematiseret i følgende:(andre emner er velkomne)
Netværk (ca. 20 min)
· Støtte og sparring – også proaktivt
· Netværk og idéudveksling
· Arrangementer og ’kurser’, hvor man bliver klogere
Kommunikation (ca. 25 min)
· Fælles koncepter, temaer og mærkedage
· Kommunikationsplatforme (kan vi blive bedre?)
· Konkrete guides (pressemeddelelser, kampagner, dialog med kommunen, opslag på SoMe, osv.)
· Bladet By&Land
Organisationen (ca. 25 min)
· Hvordan ser den ideelle forening ud? Hvordan kan det lade sig gøre i praksis?
· Hvordan ser I samspillet mellem Lokalforeninger, medlemsforeninger og landsforeningen?
· Navn og logo
· Medlemsforeninger eller lokalforeninger?
15:50-16:00  / 18:20-18:30 / 17:50-18:00 Opsamling, afrunding – hvem vil være med til at arbejde videre i en arbejdsgruppe?

Efter møderne vil vi invitere dig med i en arbejdsgruppe. Gruppen skal arbejde videre med at konkretisere og udvikle de forskellige anbefalinger. Vi håber, at du har lyst til at være med.

Mere samarbejde og netværk, mere arbejde med kulturmiljøer og ’min by’ samt fokus på, hvordan bevaring er bæredygtig, er nogle af de anbefalinger, der er kommet ud af Ingerfairs analyse.

Vi har lavet en præsentation af konklusionerne og anbefalingerne, det fylder én side, den kan du se ved at klikke her.

Brænder du inde med en holdning eller idé, der ikke er kommet med i konklusionerne, eller vil du allerede nu melde din deltagelse i fremtidens udvikling, kan du fortælle os om det. Skriv til mail@byogland.dk eller ring til sekretariatet på 70 22 12 99.

Du kan læse mere om projektet her