STEDER · MENNESKER · MULIGHEDER

Planlæg og gennemfør

Når I har idéen på plads, skal den omsættes til et konkret arrangement. Der er flere ting at holde styr på, når arrangementet skal planlægges og gennemføres.

Lokalt Samlingskraft-arrangement i Davinde

Foto: Ard Jongsma

Sådan forbereder I et arrangement

Når I skal i gang med at planlægge det arrangement, I vil holde, er der flere ting at holde styr på.

Tænk over et godt koncept, der skaber aktivitet i jeres område, og sørg for at få overblik over de vigtigste processer.

Koncept og planlægning

  • Skab et overblik over, hvad I skal have planlagt.
  • Lav en drejebog, så alle har overblik over de forskellige opgaver.
  • Gør jer overvejelser om tidspunktet for jeres arrangement.
  • Tænk over, at arrangementet for gæsterne starter allerede fra gaden.
  • Skab et dynamisk aktivitetsprogram med flere korte elementer.
  • Hav én, der tager stille og rolig, men skarp styring på planlægningen og afholdelsen.

Skab stemning og tal til sanserne

  • Skab en ramme, folk husker.
  • Arbejd med sanserne med dufte, lys og musik.
  • Vær generøs over for gæsterne og byd dem på forfriskninger.

Kommuniker jeres arrangement

  • Overvej jeres målgruppe.
  • Tænk over, hvilke kanaler I skal bruge til at nå jeres gæster.
  • Fordel opgaverne og find ud af, hvem der er god til hvad.

Spred budskabet

Vil I gerne sprede budskabet om jeres arrangement, men er I i tvivl om, hvor I skal starte?

Når I planlægger jeres arrangement, kan det være en god idé at tænke over, hvordan I kommunikerer, så lokalbefolkningen hører om arrangementet og meget gerne også beslutter sig for at dukke op.

Kommunikationen kan ske ved at skrive om arrangementet på jeres egne sociale medier, hænge plakater op i den lokale brugs eller på biblioteket, sende invitationer ud, skrive artikler til lokalavisen og meget andet.

I ved nok selv, hvad der virker bedst for netop jer.

Gode råd til kommunikationen

  • Valg af dato og invitationskalender
  • Pressemeddelelser
  • Hvordan I skiller jer ud i journalisters indbakke
  • Brug af sociale medier.

Sådan udfører I et arrangement

Når dagen kommer, handler det om at få planlægningen til at fungere i praksis og skabe en god oplevelse for deltagerne.

Skab en god stemning

  • Tænk over at iscenesætte rammer, hvor gæsterne har lyst til at være.
  • Vær generøs og sørg for lidt gratis at spise og drikke.
  • Gør noget særligt ud af indgang og velkomst helt fra gaden.

Inddrag de lokale aktører

  • Inviter andre lokale foreninger eller håndværkere til at være en del af dagen.

God markedsføring giver succes

  • Sørg for i god tid at lave et godt annonceringsmateriale.
  • Hold programpunkterne korte.
  • Skab dynamik, så gæsterne er spændte på, hvad der kommer til at ske.
  • Sørg for, at der er én, der har overblik over programmet hele dagen.
  • Husk også at runde arrangementet godt af ved at invitere til kommende arrangementer.