1 million kroner til dansk bindingsværk

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal har givet en million kroner til ’Netværk for Bindingsværk’. Pengene skal bruges til ny forskning, vidensdeling og undervisning i bindingsværk.

Bindingsværksbygninger og træhuse er blandt de ældste bygningstyper i Norden. Bindingsværk er under stort pres: nedrivning og skæmmende ombygninger, der mindsker eller ødelægger de historiske og arkitektoniske værdier, er desværre hverdag for denne del af vores bygningskultur.

Pengene er givet til projektet ’Netværk For Bindingsværk’, hvis formål er at udveksle erfaringer og formidle ny forskningsbaseret viden om træhuse og bindingsværk til brug i kommunerne, for husejere og håndværkere. Netværket skal sammen med det nordiske samarbejde, ’Den Nordiske Træby’, bidrage til en bedre forståelse for og bedre bevaring af disse meget værdifulde bygninger.

Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, udtaler: ’Først om fremmest en stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal. Den økonomiske støtte får sat arbejdet godt i gang. Det er vigtigt, at vi kan sætte fokus på bindingsværk. Det er nemlig på høje tid at sætte ind, hvis vi stadig vil have bindingsværkbygninger i vores byer og på landet i fremtiden og ikke kun opleve dem på et frilandsmuseum.’.

Hun fortsætter: ’Tilslutningen til de netværksmøder, der allerede har været afholdt viser, at der er brug for videndeling. Nu har vi mulighed for at lave en god platform, hvor bindingsværket kan granskes, erfaringer kan udveksles og nye tanker tænkes samtidig med, at der også er økonomi til at sætte gang i ny forskning på dette område. Med ’Netværk for Bindingsværk’ vil vi sikre, at den viden, vi allerede har, ikke bliver glemt og at den nye viden bliver brugt.’ Til slut understreger Karen Margrethe Olsen, at Netværk for Bindingsværks vigtigste opgave er at sørge for, at dem der arbejder med bindingsværk har et netværk, hvor de kan sparre med hinanden og på den måde sætte vedvarende fokus på denne del af bygningskulturen.

Læs mere om projektet her

Fredede bygninger kan også udvikle sig

I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi med stor interesse fulgt sagen om mulig affredning og nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde.

Vikingeskibshallen er belastet af mange slags problemer, og handling er helt klart påkrævet. Vi er imod en affredning, idet alle Vikingeskibshallens fredningsværdier er intakte. Der er tale om et markant arkitektonisk værk, der rummer en væsentlig fortælling om tid, materiale og anvendelse, og som nyder godt af et exceptionelt godt samspil mellem bygning, de udstillede skibe og det omgivne landskab.

Bygningen er ikke i god vedligeholdelsesmæssig stand. Vedligeholdelse er imidlertid en forudsætning for bygningens bevaring, og tilstanden falder tilbage på ejer/brugers eventuelle efterladenhed. Bygningen viste i øvrigt allerede tegn på vedligeholdelsesproblemer, da den blev fredet. Manglende vedligeholdelse bør ikke kunne begrunde en affredning. Ønsket om affredning begrundes med, at private fonde ikke vil finansiere en istandsættelse, der forventes at være tilbagevendende om nogle årtier. Hertil må vi sige, at når staten freder, kan og bør den også træde til her.

På museet ønsker man, hvis det er muligt, i forbindelse med en istandsættelse, at transformere bygningen under bevaring af den store hal, mens den ydre skal ændres. Udvalget for Landsforeningen er af den opfattelse, at en istandsættelse af bygningen bør kunne ske uden at de bærende fredningsværdier sættes over styr. Det ligger i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, at bygninger skal kunne tilpasses til passende aktuel anvendelse.

Vikingeskibshallen er så fremtrædende et arkitektonisk værk, at stat, kommune og ejer netop hér burde gå forrest og vise, hvordan fredningen kan administreres med både respekt for værket og ønskerne om dets udvikling, til glæde for samtid og fremtid.

Det er foreningens opfattelse, at affredning af Vikingeskibshallen i Roskilde med henvisning til de anførte argumenter vil medvirke til at underminere respekten for fredningsinstrumentet. Kan man som ejer komme igennem med en kontekstbestemt affredning det ene sted, bliver det også muligt det næste.

Nej til nedrivning af Vikingeskibshallen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur siger nej til nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde og efterlyser i stedet, at der afsættes de nødvendige midler til sikring af landets kulturarv.

Det er begrædeligt, at manglende, løbende vedligeholdelse nu betyder, at fremtiden for Vikingeskibsmuseet i Roskilde er truet. Flere har foreslået bygningen affredet og nedrevet, senest Vikingemuseets egen bestyrelse og dermed ejere.

”Det er simpelthen ikke okay”: siger formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen, der ønsker fredningen af Vikingeskibsmuseet opretholdt. ”En nedrivning vil betyde at en vigtig del af vor nationale kulturarv forsvinder. Det kan vi ikke være bekendt.

Arkitekt Erik Christian Sørensens byggeri fra 1969 blev fredet allerede i 1997. Mindre end 30 år efter bygningens opførelse var man klar over, at der her var der tale om et ikonisk byggeri. Her forenes konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur, det arkitektsyn der går under betegnelsen ”brutalisme”. ”Vi har ikke mange eksempler på denne moderne arkitektur, derfor skal vi passe ekstra godt på det vi har”: siger formanden.

Udover betydningen af det meget præcise arkitektoniske udtryk i Vikingeskibsmuseet og prisen for et nybyggeri, der langt overstiger en renovering, lægger Landsforeningen meget stor vægt på, at udsat vedligeholdelse ikke må berettige til en af-fredning og efterfølgende nedrivning.

Den bedste form for bygningsbevaring er løbende vedligeholdelse. Selv små skader kan i løbet af få år udvikle sig til alvorlige problemer. Problemerne i Vikingeskibsmuseet er blevet påpeget igennem mange år, uden at der er sket en udbedring af skaderne. Det har vist sig at være katastrofalt for Vikingeskibsmuseet ligesom at det kan være katastrofalt for en hvilken som helst anden bygning.

Landsformanden understreger at: ”Det vil kunne skabe præcedens, hvis ejere af fredede bygninger kan spekulere i at misligholde bygninger og dermed få dem affredet. Det går simpelt hen ikke”.

”Det er staten, der udvælger de bygninger der fredes og det er staten, der stiller kravene til vedligeholdelsen af disse bygninger. Det er for kun naturligt at fredede bygninger har mulighed for at søge tilskud til vedligeholdelse og at disse tilskud er af en sådan størrelse at de med rimelighed kan bidrage til en god stand af bygningerne. Det er ikke tilfældet i dag”: udtaler formanden.

Vi har i Danmark ca. 8000 fredede bygninger. Offentlige tilskud til vedligeholdelse af fredede bygninger har i mange år ligget på ca. 40 mio. kr. Det er tydeligvis ikke et tilstrækkeligt beløb til at dække udgifterne.

Formanden opfordrer folketinget til at afsætte de nødvendige midler til at sikre den nationale kulturarv for fremtidens generationer. ”Løbende vedligeholdelse af vore fredede og bevaringsværdige bygninger er i langt billigere end at bygge nyt”: slutter Karen Margrethe Olsen.

Nyt nordisk netværk for træbyer

39 kommuner fra Norge, Sverige, Danmark og Finland har lagt grunden til et nordisk netværk for træbyer efter afslutningen af konferencen Den Nordiske Træby i Trondheim 21-23 september.

Den nordiske træby er set i et historisk perspektiv en by med mange forskellige kvaliteter, som tiltaler mange mennesker. Her er store som små huse med blandede boligtyper, intime gademiljøer med interessante torve, baggårde og gadestrøg med butikker og værksteder. Mange træbyer har også store udfordringer, alt fra delvise nedrivninger, der spolerer helheder til decideret omlægning af træhusmiljøer. Et vigtigt mål med konferencen var at styrke træbyerne bl.a. gennem udveksling af erfaringer.

”Et godt bebygget kulturmiljø skal være et prioriteret område, og at få debatteret og forelagt træbyernes udfordringer, og høre om de mange interessante typer var meget givende. Konferencen gav mig nye spændende perspektiver.” siger Britt-Inger Andersson, Chef i det svenske rigsantikvarembede.

Under to intensive dage fik de 237 deltagere hørt om eksempler på, hvordan træbyen kan udvikles uden den mister sin sjæl. De fik blandet meget andet også indsigt i, hvorledes kulturhistorien forøger de økonomiske indtægtsmuligheder, hvordan kunstprojekter forstærker træbyernes brand og attraktivitet, hvilke små energieffektiviserings tiltag kan give store besparelse, hvordan ens oplevelse påvirkes af facadefarver og at medborgerdialog kan danne grundlag for en bedre byplanlægning. Programmet med de 46 foredrag og ekskursioner ligger på nordisktreby.org

Konferencen Den Nordisk Træby 21.-23. september 2016 i Trondheim blev afsluttet med udnævnelsen af en bestyrelse, som har til opgave at danne et nordisk netværk for træbyer. Samtidig er arbejdet gået i gang med en ny konference i Sverige i 2018.

Værter for konferencen fra Den Norske Fortidsminneforeningen og medarrangører var de nordiske søsterorganisationer Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur fra Danmark, Byggnardsvårdens nätverk i Finland og fra Sverige Byggnardsvårdsföreningen.

Karen Margrethe Olsen er Landsforeningens nye formand

Ved Landsforeningens årsmøde i Odense den 21. maj 2016 fik foreningen ny formand. Det er Karen Margrethe Olsen, Præstø, der overtager posten fra Peter Hee, der trak sig efter flere år på posten.

Karen Margrethe Olsen har en klar mission: Der skal sikres fokus på de bevaringsværdige bygninger frem mod kommunalvalget i 2017. Både borgere og politikere skal være klar over den værdi, der ligger i, at vores bygningskultur kan omsættes til både livsværdi og kroner og ører.

Læs hele pressemeddelelsen om den nye formand her

Planlovsdebat med Erhvervs- og Vækstministeren

Regeringen vil liberalisere Planloven, men inden da mødes Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen med en lang række af Danmarks stærkeste fag- og interesseorganisationer i Bygningskulturens Hus fredag den 23. oktober kl. 13:30 for at debattere, hvordan Planloven kan styrkes til alles bedste.

“Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur tog handsken op, da ministeren sagde, at han var villig til at diskutere Planloven med dem, som havde lyst.”,  siger formand Peter Hee. ” Vi har samlet en bred palet af organisationer, som alle arbejder med Planloven under én eller anden form. Vi håber igennem debatten at komme med brugbare input til det videre arbejde med Planloven”, fortsætter han.

Læs hele pressemeddelelsen her

Anders Myrtue er valgt ind i bestyrelsen

På Landsforeningens årsmødet i Lyngby den 9. maj blev overinspektør fra Odense By Museer Anders Myrtue valgt ind i bestyrelsen. Anders Myrtue har i de senere år været aktiv i Landsforeningens Planudvalg. Her har han bidraget med sin store ekspertise omkring det åbne land og de mange love, der har bevaringsbestemmelser.

Læs mere om Anders Myrtue her

 

Brostenene skal fredes

nyheder_brosten_carlsbergLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at brostenene på Ny Carlsberg Vej skal fredes. Belægningen på den del af vejen, der går fra Vester Fælledvej til Elefantporten, bør forblive som den er.

‘Vejen er vigtig for den samlede forståelse af Carlsberg-området og den historiske tid det anlagt i,’ siger Peter Hee, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Læs fredningsforslaget her eller læs pressemeddelelsen her.