Årsmøde 2017 i Maribo

Som altid tager vi ud i landet og holder årsmøde. I år er det Maribo, der er vært. Bevaringsforeningen By og Land Maribo har sammensat et spændende program, der byder på domkirkebesøg, vægtertur, besøg i de Lollandske Alper, barok haver og meget andet.

Det bliver et årsmøde som vi kender det med velkomst og byvandring fredag aften, generalforsamling, ledsagertur og foredrag lørdag og afslutningsvis en tur ud i landskabet søndag.

Læs mere om delarrangementerne og det praktiske i programmet her.

Køb billetter her – vær opmærksom på, at drikkevarer ikke er inkl. prisen.

Nyhedsbrev den 27. februar 2017

I februars nyhedsbrev bliver vi inviteret til åbning af udstilling, til at være med i en konkurrence og til at læse om, hvorfor vi har fået 1 mio. kr. til det danske bindingsværk. Vi har også henvendt os til Kulturminister Mette Bock, fordi vi gerne vil være med til at revidere Bygningsfredningsloven.

Læs hele nyhedsbrevet her

1 million kroner til dansk bindingsværk

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal har givet en million kroner til ’Netværk for Bindingsværk’. Pengene skal bruges til ny forskning, vidensdeling og undervisning i bindingsværk.

Bindingsværksbygninger og træhuse er blandt de ældste bygningstyper i Norden. Bindingsværk er under stort pres: nedrivning og skæmmende ombygninger, der mindsker eller ødelægger de historiske og arkitektoniske værdier, er desværre hverdag for denne del af vores bygningskultur.

Pengene er givet til projektet ’Netværk For Bindingsværk’, hvis formål er at udveksle erfaringer og formidle ny forskningsbaseret viden om træhuse og bindingsværk til brug i kommunerne, for husejere og håndværkere. Netværket skal sammen med det nordiske samarbejde, ’Den Nordiske Træby’, bidrage til en bedre forståelse for og bedre bevaring af disse meget værdifulde bygninger.

Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, udtaler: ’Først om fremmest en stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal. Den økonomiske støtte får sat arbejdet godt i gang. Det er vigtigt, at vi kan sætte fokus på bindingsværk. Det er nemlig på høje tid at sætte ind, hvis vi stadig vil have bindingsværkbygninger i vores byer og på landet i fremtiden og ikke kun opleve dem på et frilandsmuseum.’.

Hun fortsætter: ’Tilslutningen til de netværksmøder, der allerede har været afholdt viser, at der er brug for videndeling. Nu har vi mulighed for at lave en god platform, hvor bindingsværket kan granskes, erfaringer kan udveksles og nye tanker tænkes samtidig med, at der også er økonomi til at sætte gang i ny forskning på dette område. Med ’Netværk for Bindingsværk’ vil vi sikre, at den viden, vi allerede har, ikke bliver glemt og at den nye viden bliver brugt.’ Til slut understreger Karen Margrethe Olsen, at Netværk for Bindingsværks vigtigste opgave er at sørge for, at dem der arbejder med bindingsværk har et netværk, hvor de kan sparre med hinanden og på den måde sætte vedvarende fokus på denne del af bygningskulturen.

Læs mere om projektet her

Materiale fra formandsmøde i Odense den 4. februar 2017

Lørdag den 4. februar var mere end 35 aktive fra lokalforeninger i hele landet samlet i Odense, for at forberede sig på kommunalvalget 2017 og udveksle erfaringer og Idéer.

Dagens første taler var Rudi Rusfort Kragh fra By og Land Sydfyn, der fortalte om processen med at blive en proaktiv forening med løbende dialog med både politiker og forvaltning. Foreningen har en lavpraktisk tilgang til dialog med politikere og embedsværk.

By og Land Sydfyn har stor succes med hvert andet år at arrangere en bustur for Teknik og Miljøudvalget, borgmester og forvaltning. De kører rundt i hele Svendborg Kommune og ser på aktuelle sager. Der bliver også løbende holdt en række faste møder med borgmester, planlæggere og udvalgsformænd.

‘Det handler om kemi!’ sagde Rudi Kragh, han uddybende ‘Når vi er på den bustur og snakker med politikerne om den gang, vi spillede fodbold på den mark, eller den gang de besøgte tante Erna i det hus, så ser vi hinanden som mennesker. På den måde er det meget nemmere at tale om de ting vi er uenige om’. Han understreget vigtigheden af at have tillid til hinanden. ‘Dem vi har med på den bustur får at vide, at intet derfra bliver videregivet. Det gør snakken nemmere. De stoler på os, fordi de ved fra sidste gang, at intet kommer videre fra de busture.’

Konklusionen er: Forbered jer, vær på forkant – så det er jer, der sætter dagsordenen, men vigtigst af alt: Opfør jer høfligt og lad være med at revse nogen i pressen uden lige at snakke med dem først, så de er forberedte.

Se Rudi Kraghs dias her (som PDF)

Dagens anden oplægsholder var Eske Møller fra Realdania. Han gennemgik udgivelsen ‘Vores fælles skatkammer’, der sætter en fed streg under, at der er økonomisk genvist i at passe på bygningsarven.

Rapporten, hvor de danske hushandler undersøgt konkluderer, at salgspriserne stiger med 15% hvis dit hus ligger i et område med mange bevaringsværdige huse. I Ribe tjener man 14 mio. kr. om år til kommunekassen, som følger af den turisme byens velbevarede bygningskultur trækker til. I Lønstrup i Nordjylland er huspriserne blevet dobbelt så dyre, efter en lokalplan med bevaringssigte er trådt i kraft.

Du kan læse Vores fælles skatkammer her og bestille en kasse til uddeling ved at skrive en e-mail til Eske Møller

Se Eske Møllers dias her (som PDF)

Efter frokost var det formand Karen Margrethe Olsen, der var på scenen med sit oplæg 7 skarpe. Som hun sagde: ‘En skarp er ikke så sjov, lige når man får den, men bagefter gør den godt.’

Hun kom med sit bud på, hvilke emner, der skal tages op i valgkampen. Karen Margrethe Olsen opfordrede til, at lokalforeningerne ved valgmøder foreslår, at der bliver lavet en arkitekturpolitik, som følges op af lokalplaner med bevaringsbestemmelser og SAVE-registreringer af alle bygninger, der er mere end 50 år gamle.

Se Karen Margrethe Olsens dias her (som PDF)

Dagens sidste programpunkt var Bo Manderup-Jensen, der holdt oplæg om, hvordan man får sin lokalpolitikers opmærksomhed.

Budskabet var helt klart: Politikerne vil have ressourcer til deres kommune igennem stærke borgere, udvikling af erhverv og turister, der lægger penge lokalt. Derfor skal man som lokal ildsjæl komme med gode eksempler på, hvordan bygningskultur bidrager positivt til kommunens økonomi.

Han sagde: ‘Lokalpolitikere kan ikke lide problemer, de vil have løsninger!’ Derfor opfordrede han til, at man tænker sig om, inden man begynder at fortælle om, hvor frygteligt det er, at den ene bygning bliver revet ned og den anden er forfaldt. Fortæl istedet om alle de penge, de tjener i Ribe og hvordan en lokalplan med bevaringsbestemmelser hæver salgspriserne for de små landsbyer.

Bo Manderup-Jensen understregede ligesom Rudi Krag, at man kommer langt med høflighed og velvilje, fremfor kampretorik og sure miner. Han gav også det fif, at hvis du vil have en lokalpolitiker til at svare på din henvendelse, så henvendt dig med navns nævnelse, gerne på facebook, hvor der er mulighed for at svare direkte.

Se Bo Manderup-Jensens dias her (som PDF)

Til slut uden for programmet gav Nanna Uhrbrand et par hurtige fifs til, hvordan man skriver gode debatindlæg.

Hovedpointen var: Gør det nemt for journalisterne, der modtager materialet. Derfor er det en god idé, at være helt klar på både pointer og formater. Desuden er det en god idé at kende til begreber som nyhedstrekanten og nyhedskriterierne. Husk at google er din ven, og at der findes flere hjemmesider og blogs, der kan give gode råd om kommunikation.

Googlesøgningen på ‘hvor langt er et debatindlæg?’ gav den her artikel
Google havde også svaret på, hvem man skal skrive til hvor og hvor mange anslag de forskellige aviser optager
Du kan også søge på Nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
Bro Blog skriver om alle former for kommunikation
Kommunikationsforum.dk skriver om alt ang. kommunikation

Læs en opsamling af pointerne her (som PDF)

Åbning af udstilling på Frederiksberg

Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til åbning af en foto-udstilling om Frederiksbergs bevaringsværdige bygninger. Borgmester Jørgen Glenthøj klipper snoren og åbner udstillingen torsdag d. 2. marts kl.16.00 på Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, Frederiksberg. Vi serverer et glas bobler og en lille kage.

Giv os et praj om du kommer og del begivenheden med dine venner på facebook

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag udstillingen. Vi sætter fokus på bygningskulturen, hvor lokale frivillige har taget fotos af de bevaringsværdige bygninger. Fotoklubben Zoom har også været med.

Det hele handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens forskellige bebyggelser. Bygningskulturen på Frederiksberg er præget af modestrømninger fra de sidste 150 år, både i villaer og etageejendomme. Det hele er der. Karnapper og dekorationer, gesimsbånd og murpiller. Kom og se billederne og lær mere om arkitekturen på Frederiksberg.

Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Fonden har også ydet tilskud.

Projektet tjener flere formål. Et er, at husejerne og beboerne får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er fotomaterialet, som er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udstillingen lukker fredag d. 24. marts.

Billedet er taget af Benny Christensen fra Fotoklubben Zoom.

Åbning af udstilling

Amager og Islands Brygge er i fokus, når borgmester for kultur- og fritid Carl Christian Ebbesen og direktør for Københavns museer Lene Floris åbner en foto-udstilling om bydelens bevaringsværdige bygninger.

Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til at være med. Åbningen er mandag d. 6. februar kl.14.00.

Det er frivillige folk, dels folk fra lokalarkiverne og dels amatørfotografer fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg, der har gjort arbejdet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag. Det hele handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens varierede bebyggelser.

Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder.

Projektet tjener flere formål. Et er, at husejerne og beboere får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er, at fotomaterialet er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Formandsmøde 4. februar 2017

Traditionen tro starter vi året med et formandsmøde for bestyrelserne i lokalforeninger landet over. Her skal vi udveksle erfaringer og debattere, hvordan vi bedst får fokus på bygnings- og landskabskulturen.

i 2017 er der kommunalvalg og det afspejler sig i mødeprogrammet, hvor vi sætter fokus på, hvordan I lokalt kan opnå en god dialog med kommunalpolitikerne og hvordan vi åbner deres øjne for de mange værdier, der ligger i bygningsarv. Vi vil også meget gerne høre fra jer hvornår I sidst talte med en lokalpolitiker, hvad I talte om, og hvad der kom ud af det? – skriv det feltet, når I melder jer til.

Mødet er for lokalforeningernes bestyrelser. Vi sender invitationen direkte til lokalformændene, men skulle der være sket en fejl, så skriv til nanna.uhrbrand@byogland.dk og vi korrigerer fejlen hurtigst muligt. Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt i Odense.

Dato: Den 4. februar 2017
Sted: Møntergaarden, Mønterstræde 1, 5000 Odense C
Pris: 220 kr. pr. person
Tilmelding: Senest den 31. januar

Læs hele programmet her

Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.

Nyhedsbrev 5. december 2016

I vores nye nyhedsbrev kan du blandet andet læse om, hvordan to kakkelovne fik nyt hjem, hvorfor vi har klaget over en afgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og så er der også et lille opråb om, at vi stadig mangler 50 gaver inden vi kvalificerer os til at søge tips- og lottomidler.

Læs hele nyhedsbrevet her

Materiale fra inspirationsmøde i Horsens den 19. november 2016

Lørdag den 19. fortalte Ole Flemming Lyse om sit virke som lokal ildsjæl og særligt, hvordan han har været med til at lave byggeprojekter og samle penge ind til projekternes gennemførelse.

Træskohage fyr ligger i Stouby i Hedensted Kommune
Se eller gense den lille film om Træskohage Fyr der blev vist i Horsens
Se mere om Træskohage Fyr projektet i Realdanias kampagne Underværker

Ole Flemming Lyse anbefalede at man bruger tid på at lave en personlig kontakt til de fonde man søger, han har haft stor succes med at søge Velux Fonden og deres pulje til særligt aktive ældre og Tuborgfondet.

Herefter fortalte arkitekt Jens Ole Laursen fra Tegnestuen Linjen om istandsættelsen af Horsens Ting- og Arresthus og sit engagement i bevaringen af Bjerre Arrest.

Se Jens Ole Lausens powerpoint her (som pdf)

Når man laver frivilligt arbejde er det et sejtræk, sagde Jens Ole Laursens. Han anbefalede, at der løbende lave små arrangementer, der engagerer de frivillige, som er med i projektets periferi. På den måde oplever alle, at der er gang i projektet. Et andet godt råd er at tænke synergieffekt mellem jeres frivilliges projekt og de omkringliggende erhverv, aktiviteter og foreninger. Hjælp hinanden – det betaler sig.

Læs mere om LAG-midlerne her
Nogle kommuner har en særligt pulje til understøttelse af Lokale Udviklings-Projekter. Undersøg om din kommune har sådan en pulje. Som et eksempel kan du se oplysninger Vordingborg Kommunes LUP-pulje her

Efter frokost fortalte formand for By og Land Haderslev Helge C. Jacobsen om, hvordan foreningen har registreret arkitekter og bygherrer i Haderslev. Registreringen har resulteret i en række foldere til byens husejere, hvor de kan få mere af vide om deres hus og hvordan de bedst passer på bevaringsværdierne.

Helge C. Jacobsen sagde, det er vigtigt, at det er konkret information om præcis hvilke dele af husene, der skal bevares. Se alle foreningens foldere her.

Bagefter viste Torben Lindegaard fotos fra de mange projekter, han har været med til at søge økonomisk støtte til.

Se Torben Lindegaards power point her (som pdf).

Til slut fortalte Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen og lokalforening for Præstø og Omegn, hvordan foreningen indsamler byggesmaterialer til bevaringsværdige og fredede huse. Foreningen sælger blandet andet tagsten til de lokale håndværkere.

Se Karen Margrethe Olsens power point her (som pdf).

Som rosinen i pølseenden fortalte Poul Erik Find om ateliervinduet, Tegnestuen Hindevadgaard har udviklet et tagvindue til tegltage. Læs mere om vinduet her og kontakt tegnestuen på mail for yderligere oplysninger.

Arrangementet blev holdt i Stormsalen i Horsens.

Alle oplægsholdere fik en flaske fra Frederiksdal Kirsebærvin. Gaven er valg,t fordi godset bruger deres bygningerne i markedføringen af deres produkter.

 

Netværk for Bindingsværk

Netværk for Bindingsværk inviterer til netværksmøde i Den Gamle By i Aarhus. Kom med til en dag med fokus på træbygningernes potentiale og udfordringer.

Netværket arbejder gennem forskning, udveksling af erfaringer, oplysning, formidlingsaktiviteter, rådgivning m.m. samt gennem møder, konferencer, seminarer, kurser og ’master classes’ – indenfor bygnings-kultur, bykultur, håndværk og bygningsbevaring, specielt i relation til bindingsværk.

Netværket er initieret af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og henvender sig til politikere, museumsfolk, planlæggere, teknikere og ejere af bindingsværk- og træbygninger.

Læs hele programmet som PDF

Der er lukket for tilmelding til dette arrangement.

Fredede bygninger kan også udvikle sig

I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi med stor interesse fulgt sagen om mulig affredning og nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde.

Vikingeskibshallen er belastet af mange slags problemer, og handling er helt klart påkrævet. Vi er imod en affredning, idet alle Vikingeskibshallens fredningsværdier er intakte. Der er tale om et markant arkitektonisk værk, der rummer en væsentlig fortælling om tid, materiale og anvendelse, og som nyder godt af et exceptionelt godt samspil mellem bygning, de udstillede skibe og det omgivne landskab.

Bygningen er ikke i god vedligeholdelsesmæssig stand. Vedligeholdelse er imidlertid en forudsætning for bygningens bevaring, og tilstanden falder tilbage på ejer/brugers eventuelle efterladenhed. Bygningen viste i øvrigt allerede tegn på vedligeholdelsesproblemer, da den blev fredet. Manglende vedligeholdelse bør ikke kunne begrunde en affredning. Ønsket om affredning begrundes med, at private fonde ikke vil finansiere en istandsættelse, der forventes at være tilbagevendende om nogle årtier. Hertil må vi sige, at når staten freder, kan og bør den også træde til her.

På museet ønsker man, hvis det er muligt, i forbindelse med en istandsættelse, at transformere bygningen under bevaring af den store hal, mens den ydre skal ændres. Udvalget for Landsforeningen er af den opfattelse, at en istandsættelse af bygningen bør kunne ske uden at de bærende fredningsværdier sættes over styr. Det ligger i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, at bygninger skal kunne tilpasses til passende aktuel anvendelse.

Vikingeskibshallen er så fremtrædende et arkitektonisk værk, at stat, kommune og ejer netop hér burde gå forrest og vise, hvordan fredningen kan administreres med både respekt for værket og ønskerne om dets udvikling, til glæde for samtid og fremtid.

Det er foreningens opfattelse, at affredning af Vikingeskibshallen i Roskilde med henvisning til de anførte argumenter vil medvirke til at underminere respekten for fredningsinstrumentet. Kan man som ejer komme igennem med en kontekstbestemt affredning det ene sted, bliver det også muligt det næste.

Hjælp Landsforeningen

Hjælp Landsforeningen og vind en gave

Landsforeningens økonomi er afhængig af tips- og lottomidler.

Det er et krav, at vi modtager 100 gaver af 200 kr. fra 100 forskellige personer. Vi mangler 90 gaver for at kunne søge midler i år.

Så giv en gave til Landsforeningen og få et lod i puljen, hvor vi trækker lod om Søren Vadstrups seneste bog Byhuset.

Du kan give en gave ved at sende 200 kr. med mobile pay på 22944151 eller på en bankoverførsel til vores konto i Danske Bank, reg. nr. 3121, konto nr. 5095700. Angiv venligst navn og adresse samt teksten ‘gave’.

Vi trækker en vinder den 9. december og sender bogen, så den er fremme inden jul.

De der allerede har givet os en gave i år, er selvfølgelig med i lodtrækningen.

Kom til inspirationsmøde i Horsens

Vi inviterer til inspirationsmøde i Horsens lørdag den 19. november.

På dette møde sætter vi fokus på, hvad der skal til, for at vi i fremtiden kan have mange bygninger med rod i den danske byggetradition og dermed vise de næste genrationer det samfund, der var før dem

Vi kender alle udtrykket: ‘Ingen beskyttelse uden benyttelse’. Men hvordan sikrer vi benyttelsen af vores kulturarv? Hvilke idéer findes der ude i landet, og hvordan får ildsjæle, ejere og fagfolk det bedste ud af hinanden?

Vi kommer vidt omkring. Vi skal høre historier fra hele landet om, hvordan idéer er blevet til virkelighed, så bevaringsværdige bygninger kan få nyt liv.

Vi glæder os til at se jer til en dag, hvor vi kan blive inspireret af, hvordan vi skaber nyt liv i gamle bygninger.

Læs programmet som pdf her

OBS: Det er ikke længere muligt at melde sig til.

Er du Landsforeningens nye bogholder?

Vi leder efter en ny bogholder, der ud over at løse de daglige økonomiopgaver som bogføring, kontingentopkrævning og dokumentation af tilskud  også kan styre vores medlemsdatabase, finde annoncører til bladet By & Land og hjælpe med andre opgaver som er sekretariatets ansvar.

Landsforeningen benytter regnskabssystemet C5 Dynamic. Kendskab til det er en fordel.

Stillingen er på 10-15 timer om ugen på konsulentvilkår og  med kontorplads i sekretariatet i Borgergade 111, 1300 København K. Løn efter aftale.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til kasserer Torben Lindegaard, tel. 66 11 69 18

Ansøgninger kan sendes til mail@byogland.dk

Nej til nedrivning af Vikingeskibshallen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur siger nej til nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde og efterlyser i stedet, at der afsættes de nødvendige midler til sikring af landets kulturarv.

Det er begrædeligt, at manglende, løbende vedligeholdelse nu betyder, at fremtiden for Vikingeskibsmuseet i Roskilde er truet. Flere har foreslået bygningen affredet og nedrevet, senest Vikingemuseets egen bestyrelse og dermed ejere.

”Det er simpelthen ikke okay”: siger formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen, der ønsker fredningen af Vikingeskibsmuseet opretholdt. ”En nedrivning vil betyde at en vigtig del af vor nationale kulturarv forsvinder. Det kan vi ikke være bekendt.

Arkitekt Erik Christian Sørensens byggeri fra 1969 blev fredet allerede i 1997. Mindre end 30 år efter bygningens opførelse var man klar over, at der her var der tale om et ikonisk byggeri. Her forenes konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur, det arkitektsyn der går under betegnelsen ”brutalisme”. ”Vi har ikke mange eksempler på denne moderne arkitektur, derfor skal vi passe ekstra godt på det vi har”: siger formanden.

Udover betydningen af det meget præcise arkitektoniske udtryk i Vikingeskibsmuseet og prisen for et nybyggeri, der langt overstiger en renovering, lægger Landsforeningen meget stor vægt på, at udsat vedligeholdelse ikke må berettige til en af-fredning og efterfølgende nedrivning.

Den bedste form for bygningsbevaring er løbende vedligeholdelse. Selv små skader kan i løbet af få år udvikle sig til alvorlige problemer. Problemerne i Vikingeskibsmuseet er blevet påpeget igennem mange år, uden at der er sket en udbedring af skaderne. Det har vist sig at være katastrofalt for Vikingeskibsmuseet ligesom at det kan være katastrofalt for en hvilken som helst anden bygning.

Landsformanden understreger at: ”Det vil kunne skabe præcedens, hvis ejere af fredede bygninger kan spekulere i at misligholde bygninger og dermed få dem affredet. Det går simpelt hen ikke”.

”Det er staten, der udvælger de bygninger der fredes og det er staten, der stiller kravene til vedligeholdelsen af disse bygninger. Det er for kun naturligt at fredede bygninger har mulighed for at søge tilskud til vedligeholdelse og at disse tilskud er af en sådan størrelse at de med rimelighed kan bidrage til en god stand af bygningerne. Det er ikke tilfældet i dag”: udtaler formanden.

Vi har i Danmark ca. 8000 fredede bygninger. Offentlige tilskud til vedligeholdelse af fredede bygninger har i mange år ligget på ca. 40 mio. kr. Det er tydeligvis ikke et tilstrækkeligt beløb til at dække udgifterne.

Formanden opfordrer folketinget til at afsætte de nødvendige midler til at sikre den nationale kulturarv for fremtidens generationer. ”Løbende vedligeholdelse af vore fredede og bevaringsværdige bygninger er i langt billigere end at bygge nyt”: slutter Karen Margrethe Olsen.

Skagens næste fase

Dette åbne brev har været bragt i Nordjyske Stiftstidende onsdag den 26. oktober 2016. Hanne Heilmann er personligt medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Holdninger i debatindlægget deles ikke nødvendigvis af Landsforeningen.

Åbent brev til Direktøren for Trigon,
samt medlemmer af Frederikshavns Byråd,
& Kommunens embedshold i Center for Teknik & Miljø.

Jeg vil gerne udtrykke min ros for, at der igen er planer for en anderledes anvendelse af et stort område, der førhen var i Kommunens regi – for derved at ville understøtte den positive udvikling, som Skagen trods alt netop i disse år oplever i flere henseender.

Så ros til Trigon, der har fremført nye planer for Hedebo skolens arealer.

Men, at området, ifølge de fremlagte planer, skal være et plagiat af Vesterby/Østerby høster til gengæld ikke megen ros.

Selvfølgelig skal vi bevare det Skagen, som vi alle kender, en opgave der har sin helt egen sværhedsgrad, men det skal ikke hindre nogen i at ville udvikle byen.

Det fordrer, at man tænker anderledes kreativt og derfor er min appel, at man får nogle dygtige arkitekter til at tænke i nye baner. Man kunne måske lade sig inspirerer, således at de små huse i klynger placeres efter et ekspansivt system, som Jørn Utzon allerede for mange år siden skabte.

Lad os få et spændende bymiljø, men så enkelt og fornuftigt skruet sammen så det energimæssigt, såvel som økonomisk, kan gøre det muligt for den almene befolkning – både den lokale, den regionale og hvem, der ellers måtte have lyst til at bosætte sig i Skagen og som så også ville kunne få mulighed til at have råd til at bo her. For vi har så rigeligt med feriehuse, både huse, der er til salg og huse, der kun bliver sparsomt benyttet i ferieperioder.

Hvad angår farvevalg, så har vi i Skagen haft den sorte, den røde, efterfulgt af den gule periode,
som Ulrik Plesner i sin tid tog op og som siden er blevet uhyre populær. Hver farve sin tid. Tiden i dag er dog en anden, så hvorfor ikke skifte den gule farve ud, og i stedet lade facader, som jo nok opføres i beton, være sandfarvede og så til gengæld give mulighed for spræl i farvevalg på døre & vinduer. Vend husene efter lysindfald og fortsæt endelig ideen med små torve og grønne områder med vekslende beplantning. Lad det blive et nyt og spændende bymiljø, men behold navnet ”HEDEBO”

Lad os få enhver anden form for sportsfacilitet end en svømmehal, sådan én har vi jo allerede nær skolen og midtbyen. Desuden har vi hav på begge sider.

I denne sammenhæng vil jeg gerne minde om, at ifølge lokalplanen for Hedebo området er formålet at skabe nye aktiviteter, der tilsammen kan styrke Skagen som bysamfund og tilføre en række nye attraktioner for såvel byens egne borgere, som for byen gæster.

Dette er nok en appel ikke bare fra mig, men fra mange blandt de fastboende. Vi håber alle, at man vil tage vel imod opfordringen, såvel som udfordringerne – da alt for mange planer i tidens løb er strandet eller gennemført uden den påkrævede hensyntagen til vores lokale arkitektur, vores arvesølv fra tidligere tider, hvoraf der især tænkes på de ”perler”, som henholdsvis Ulrik Plesner
og Thorvald Bindesbøll gav os her i Skagen og videre sydover.

Lad Skagen udvikles nænsomt i forhold til det bestående.

Derfor har jeg også tidligere skrevet og efterlyst kommunale krav til kvalitet, uanset om det blot drejer sig om et lille tiltag, eller om der er tale om større projekter.

Lad HEDEBO blive et godt enkelt nyt bymiljø der viser nutidig arkitektur i naturlige farver altså noget vi fremover kan være stolte af.

Med venlig hilsen Hanne Diemar Heilmann

Nyt nordisk netværk for træbyer

39 kommuner fra Norge, Sverige, Danmark og Finland har lagt grunden til et nordisk netværk for træbyer efter afslutningen af konferencen Den Nordiske Træby i Trondheim 21-23 september.

Den nordiske træby er set i et historisk perspektiv en by med mange forskellige kvaliteter, som tiltaler mange mennesker. Her er store som små huse med blandede boligtyper, intime gademiljøer med interessante torve, baggårde og gadestrøg med butikker og værksteder. Mange træbyer har også store udfordringer, alt fra delvise nedrivninger, der spolerer helheder til decideret omlægning af træhusmiljøer. Et vigtigt mål med konferencen var at styrke træbyerne bl.a. gennem udveksling af erfaringer.

”Et godt bebygget kulturmiljø skal være et prioriteret område, og at få debatteret og forelagt træbyernes udfordringer, og høre om de mange interessante typer var meget givende. Konferencen gav mig nye spændende perspektiver.” siger Britt-Inger Andersson, Chef i det svenske rigsantikvarembede.

Under to intensive dage fik de 237 deltagere hørt om eksempler på, hvordan træbyen kan udvikles uden den mister sin sjæl. De fik blandet meget andet også indsigt i, hvorledes kulturhistorien forøger de økonomiske indtægtsmuligheder, hvordan kunstprojekter forstærker træbyernes brand og attraktivitet, hvilke små energieffektiviserings tiltag kan give store besparelse, hvordan ens oplevelse påvirkes af facadefarver og at medborgerdialog kan danne grundlag for en bedre byplanlægning. Programmet med de 46 foredrag og ekskursioner ligger på nordisktreby.org

Konferencen Den Nordisk Træby 21.-23. september 2016 i Trondheim blev afsluttet med udnævnelsen af en bestyrelse, som har til opgave at danne et nordisk netværk for træbyer. Samtidig er arbejdet gået i gang med en ny konference i Sverige i 2018.

Værter for konferencen fra Den Norske Fortidsminneforeningen og medarrangører var de nordiske søsterorganisationer Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur fra Danmark, Byggnardsvårdens nätverk i Finland og fra Sverige Byggnardsvårdsföreningen.