Lørdag den 4. februar var mere end 35 aktive fra lokalforeninger i hele landet samlet i Odense, for at forberede sig på kommunalvalget 2017 og udveksle erfaringer og Idéer.

Dagens første taler var Rudi Rusfort Kragh fra By og Land Sydfyn, der fortalte om processen med at blive en proaktiv forening med løbende dialog med både politiker og forvaltning. Foreningen har en lavpraktisk tilgang til dialog med politikere og embedsværk.

By og Land Sydfyn har stor succes med hvert andet år at arrangere en bustur for Teknik og Miljøudvalget, borgmester og forvaltning. De kører rundt i hele Svendborg Kommune og ser på aktuelle sager. Der bliver også løbende holdt en række faste møder med borgmester, planlæggere og udvalgsformænd.

‘Det handler om kemi!’ sagde Rudi Kragh, han uddybende ‘Når vi er på den bustur og snakker med politikerne om den gang, vi spillede fodbold på den mark, eller den gang de besøgte tante Erna i det hus, så ser vi hinanden som mennesker. På den måde er det meget nemmere at tale om de ting vi er uenige om’. Han understreget vigtigheden af at have tillid til hinanden. ‘Dem vi har med på den bustur får at vide, at intet derfra bliver videregivet. Det gør snakken nemmere. De stoler på os, fordi de ved fra sidste gang, at intet kommer videre fra de busture.’

Konklusionen er: Forbered jer, vær på forkant – så det er jer, der sætter dagsordenen, men vigtigst af alt: Opfør jer høfligt og lad være med at revse nogen i pressen uden lige at snakke med dem først, så de er forberedte.

Se Rudi Kraghs dias her (som PDF)

Dagens anden oplægsholder var Eske Møller fra Realdania. Han gennemgik udgivelsen ‘Vores fælles skatkammer’, der sætter en fed streg under, at der er økonomisk genvist i at passe på bygningsarven.

Rapporten, hvor de danske hushandler undersøgt konkluderer, at salgspriserne stiger med 15% hvis dit hus ligger i et område med mange bevaringsværdige huse. I Ribe tjener man 14 mio. kr. om år til kommunekassen, som følger af den turisme byens velbevarede bygningskultur trækker til. I Lønstrup i Nordjylland er huspriserne blevet dobbelt så dyre, efter en lokalplan med bevaringssigte er trådt i kraft.

Du kan læse Vores fælles skatkammer her og bestille en kasse til uddeling ved at skrive en e-mail til Eske Møller

Se Eske Møllers dias her (som PDF)

Efter frokost var det formand Karen Margrethe Olsen, der var på scenen med sit oplæg 7 skarpe. Som hun sagde: ‘En skarp er ikke så sjov, lige når man får den, men bagefter gør den godt.’

Hun kom med sit bud på, hvilke emner, der skal tages op i valgkampen. Karen Margrethe Olsen opfordrede til, at lokalforeningerne ved valgmøder foreslår, at der bliver lavet en arkitekturpolitik, som følges op af lokalplaner med bevaringsbestemmelser og SAVE-registreringer af alle bygninger, der er mere end 50 år gamle.

Se Karen Margrethe Olsens dias her (som PDF)

Dagens sidste programpunkt var Bo Manderup-Jensen, der holdt oplæg om, hvordan man får sin lokalpolitikers opmærksomhed.

Budskabet var helt klart: Politikerne vil have ressourcer til deres kommune igennem stærke borgere, udvikling af erhverv og turister, der lægger penge lokalt. Derfor skal man som lokal ildsjæl komme med gode eksempler på, hvordan bygningskultur bidrager positivt til kommunens økonomi.

Han sagde: ‘Lokalpolitikere kan ikke lide problemer, de vil have løsninger!’ Derfor opfordrede han til, at man tænker sig om, inden man begynder at fortælle om, hvor frygteligt det er, at den ene bygning bliver revet ned og den anden er forfaldt. Fortæl istedet om alle de penge, de tjener i Ribe og hvordan en lokalplan med bevaringsbestemmelser hæver salgspriserne for de små landsbyer.

Bo Manderup-Jensen understregede ligesom Rudi Krag, at man kommer langt med høflighed og velvilje, fremfor kampretorik og sure miner. Han gav også det fif, at hvis du vil have en lokalpolitiker til at svare på din henvendelse, så henvendt dig med navns nævnelse, gerne på facebook, hvor der er mulighed for at svare direkte.

Se Bo Manderup-Jensens dias her (som PDF)

Til slut uden for programmet gav Nanna Uhrbrand et par hurtige fifs til, hvordan man skriver gode debatindlæg.

Hovedpointen var: Gør det nemt for journalisterne, der modtager materialet. Derfor er det en god idé, at være helt klar på både pointer og formater. Desuden er det en god idé at kende til begreber som nyhedstrekanten og nyhedskriterierne. Husk at google er din ven, og at der findes flere hjemmesider og blogs, der kan give gode råd om kommunikation.

Googlesøgningen på ‘hvor langt er et debatindlæg?’ gav den her artikel
Google havde også svaret på, hvem man skal skrive til hvor og hvor mange anslag de forskellige aviser optager
Du kan også søge på Nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
Bro Blog skriver om alle former for kommunikation
Kommunikationsforum.dk skriver om alt ang. kommunikation

Læs en opsamling af pointerne her (som PDF)